RUC søger journaliststuderende

Der er stadig otte ledige pladser på en af RUC's journalistiklinjer. Men man skal være dygtig til formler og tredjegradsligninger for at få studiepladserne. 

Der er stadig otte ledige pladser på en af RUC's journalistiklinjer. Men man skal være dygtig til formler og tredjegradsligninger for at få studiepladserne. 
Når journalistik er kombineret med samfundsfag eller humanistiske fag på RUC, er det blandt Danmarks mest søgte uddannelser. I år har det krævet et snit på 10,4 og 10,2 at få foden inden for på de to eftertragtede linjer.

Men der er stadig frie studieplader på RUC 's linje for naturvidenskab og journalistik. Kun seks ud af linjens 15 pladser er fyldt op, oplyser studiechef Inge Rossing til journalisten.dk.

Opfylder man optagelseskravene, lover Inger Rossing, at de første otte nye ansøgere, bliver optaget direkte på studiet.

Men det er ikke en nem smutvej ind i faget for alle de journalistikhungrende sprogkyndige og de gymnasiale samfundsfagsentusiaster. For at blive optaget på den naturvidenskabelige journalistiklinje på RUC skal man for eksempel have bestået matematik på A niveau, kemi på A- niveau eller bioteknologi på højniveau.

Sidste år kæmpede RUC også med for få journalistikstuderende, selvom faget er eftertragtet. Kun 27 ud af de 50 studiepladser for journalistik var fyldt op. Det skyldtes sidste år »en teknisk smutter«, som studieleder Mark Ørsten forklarede det.

Du kan læse mere om optagelseskravene til de otte frie pladser her

1 Kommentar

Magnus Mernild
31. JULI 2012
Re: RUC søger journaliststuderende
Denne artikel får nok en del smil frem på læberne, hos dem, der ikke kom ind på DMJX eller SDU.