Kommende journaliststuderende på RUC skal ikke bestå en optagelsesprøve. Til gengæld skal de have et karaktergennemsnit på 9,6.
På SDU og DJH kan hjemløse, forskere, og uuddannede blive journaliststuderende. Så længe de består optagelsesprøven. På RUC ser det helt anderledes ud.
Her skal ansøgerne have et meget højt snit for at læse journalistik kombineret med den humanistiske basisuddannelse – mere præcist 9,6 i snit.
»Journalistik er et af de mest populære fag blandt de unge i dag. Det giver os muligheden for at vælge de bedste blandt en årgang, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Kravene til journalisterne på arbejdsmarkedet stiger voldsomt i disse år, og dette må uddannelserne selvfølgelig gerne afspejle,« siger studieleder Mark Ørsten. Ifølge ham går RUC bevidst efter de bogligt stærke studerende.
På 1. semester skal de studerende gennem endnu en vurdering i form af en stop-prøve.
Her plejer 12-15 studerende at dumpe første gang, mens en håndfuld dumper anden gang og må stoppe på studiet.
24 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Chris.
Argumentationen halter. For, hvis romaer bor ved siden af romaer og akademikere det samme, hvor bor journalister så. I Taastrupgård og Gjellurupparken? Eller på gaden. Journalistik på "gadeplan" kræver vel indlevelsesevne om empati.
Desuden synes jeg, som håbefuld RUCj ournalist-studerende, at nedgørelsen af akademiseringen er skudt forbi. For en forfladigelse kan vel ikke være målet. På RUC er vi specialister i at tilegne os viden og store stofmængder på kort tid. Grundig research med andre ord. Og det er da ikke helt ved siden af, hvad man som journalist bør kunne?
Kære Jacob Dahl Klausen,
Jeg synes det er nogle gode, sunde overvejelser, du gør dig. Et højt karaktergennemsnittet gør naturligvis ikke automatisk en god journalist. Derfor bør det heller ikke stå alene.
Jeg er tilgengæld lodret uenig med Preben, der kalder folk med høje karakterer er "ulidelige dukse-typer." Det samme gælder hans/din påstand om, at akademikere lever i en afsondret verden fra almindelige menner.
Akademikere er jo også "almindelige mennesker", så selv hvis de/vi kun omgås hinanden holder den påstand ikke (læg dertil at der aldrig er blevet uddannet så mange akademikere i Danmark som i dag, efter at arbejderklassens børn er rykket ind på universiteterne).
Som nævnt tidligere i debatten mener jeg ikke at problemstillingen med journalister kontra andre faggrupper i befolkningen har noget at gøre med, hvordan journalister bliver rekruteret eller optaget på, men nok nærmere den livsstil, vi tillægger os, efter at vi er blevet færdiguddannet.
Læs evt. Niels Krogh Søndergaards indlæg ovenfor. Han har forklaret det fornemt.
Bedste hilsener fra Jannik
@Jakob
Det siger sig selv, at når kravet er et højt karakter-gennemsnit, så tiltrækker man alle de ulidelige dukse-typer. Og det er netop dem, vores fag IKKE har brug for.
Man kan til hver en tid diskutere, hvorvidt det er retfærdigt at kræve et snit på 9,6 for læse journalistik på RUC. Flere har i diskussion talt om akademisering og at uddannelsen bliver forbeholdt elite-studerende med gode karakterer fra gymnasiet. Jeg vil lige minde om, at man - også inden optagelsesprøven blev afskaffet til fordel for karaktersnit - skulle have et vist snit for at kunne komme ind på Roskilde Universitet. Skønt dette ikke er lige så højt som det der er for at komme ind på et basisstudium, så er RUC altså for nogle mennesker i forvejen lukket land.Jeg mener til gengæld, det er relevant at se på det problematiske i det signal man sender om at uddannelsen "kun" kræver gode studenterkarakterer for at komme ind på. I en tid, hvor der aldrig har været så mange ansøgere til journalistik som der er nu, så er det efter min mening vigtig at vise at uddannelsen ikke er noget man vælger i samme grad som man vælger at tage en studentereksamen. At signalere, at kravet for journalistik på RUC er 9,6 er efter min overbevisning det samme som at sige at faget kun kræver, at man var dygtig på skolebænken. En optagelsesprøve rummer både gode og dårlige ting, hvor de dårlige kan nævnes at afgøre menneskers fremtidige uddannelse på én enkelt test. Man skal på samme måde ikke gøre det til et spørgsmål om, at dem, som skal skrive fremtidens aviser kun er dem der ved hvordan man førhen har skrevet dem. Jeg mener med andre ord, at kommende journalister skal bedømmes på flere områder og først og fremmest ikke bør tro, at journalistik er en universitetsuddannelse på lige fod med samfundsfag på Københavns Universitet (ikke et ondt ord om det studie). At RUC så går efter de bevidst bogligt stærke studerende er så noget andet man måske burde studse over.
Jeg har ikke hørt nogen rygter om journalistuddannelsen på RUC, men vi kender jo alle sammen RUCs almindelige "munkemarxistiske" omdømme.
Vedr.dine eksempler: Naturligvis kan man værebedre stille spørgsmål om fysik, hvis man har en uddannelse i fysik. Men ofte er det de dumme spørgsmål, der giver de bedste historier. Men for at følge din tankegang; Så er man vel også bedre til at stille spørgsmål om, hvad der foregår ude i det virkelige liv, hvis man selv har været en del af det.?
Journalistik handler meget - ud over at have næse for nyheder og den gode historie - at kunne omgås folk fra alle miljøer. Og det kan man ikke lære ved at stikke næsen ned i en bog. Tværtimod lever akademikere ofte afsondret fra almindelige mennesker, og har derfor svært ved at forstå virkelighedens verden. Læs Information, så forstår du måske, hvad jeg mener.
Min konklusion er derfor: Medierne bliver kedelige og kedeligere. Journalisterne bliver mere og mere ude af trit med brugerne. En af årsagerne - bortset fra den skæve politiske tilgang til faget og den tilhørende politiske korrekthed - er, at journalisterne ikke længere er en del af folket, men er blevet verdensfjerne akademikere. Lad os få fiskeren, soldaten eller mureren, der bliver journalist, tilbage.
Flere