RUC: Journalister skal have landets højeste snit

Den allersværeste uddannelse at komme ind på i Danmark er i år journalistik på RUC. Se her, hvad det kræver i karaktergennemsnit. Og er du blandt de heldige, så fortæl os om dine forventninger.

Den allersværeste uddannelse at komme ind på i Danmark er i år journalistik på RUC. Se her, hvad det kræver i karaktergennemsnit. Og er du blandt de heldige, så fortæl os om dine forventninger.

Lige nu får håbefulde danske unge svar fra uddannelsesstederne på, om de er kommet ind eller ej. Og langt de fleste af dem, der har søgt ind på studiet journalistik og humanistisk basis på Roskilde Universitetscenter (RUC), er blevet skuffede.

Kun 25 ud af 380 ansøgere er sluppet igennem nåleøjet. Uddannelsen har nemlig Danmarks højeste gennemsnitskarakter som adgangskrav: 10,9. Det skriver Politiken.dk.

Det høje snit betyder, at det er sværere at blive journalist end at blive eksempelvis læge på Københavns Universitet – det kræver "kun" et snit på 10,8. Dermed er det sammen med International Business på Copenhagen Business School det næsthøjeste krav i Danmark.

Er du blandt de 25 heldige, som er sluppet gennem nåleøjet, så fortæl os gerne, hvad dine forventninger er? Hvad drømmer du om som kommende journalist? 

1 Kommentar

Frank Rasmussen
5. AUGUST 2010
Re: RUC: Journalister skal have landets højeste snit
Hvor er RUC i denne artikel citeret for, at journalister skal have det højeste snit?