Illustration: Morten Voigt
Der er et øjebliks stilhed i TV 2’s newsroom. Opgaverne er fordelt på redaktionen. En journalist kører videre på livebloggen om den 32-årige, der er sigtet i Emilie Meng-sagen og for bortførelsen af en 13-årig, mens en anden holder øje med nyt i sagen om Meghan Markle og prins Harry, der har været i en biljagt.
Aftenens hovedperson, Jesper Helmer, TV 2’s forsideredaktør gennem otte år og i folkemunde en vaskeægte rubrik-konge (det vil han dog aldrig kalde sig selv), er for en stund trådt ud af de hellige nyhedshaller. Han har kæmpet to sæt mod den kunstige intelligens ChatGPT i et slag om, hvem der er bedst til at skrive rubrikker.
Jeg læner mig ind over Peter Thorup, der er forsideredaktør og nyhedsredaktør og Jesper Helmers højre hånd for i aften.
”Kan du huske opgøret mellem skakspilleren Garri Kasparov og IBM’s supercomputer Deep Blue? Man versus machine,” forsøger jeg i min bedste, nasale Kurt Thyboe-parodi.
I 1997 var alle øjne rettet mod en meget lille scene, hvor Garri Kasparov for anden gang kæmpede mod en algoritme skabt af it-virksomheden IBM. Garri Kasparov vandt første møde i 1996, men bliver slået året efter.
”Da Kasparov taber, er han opløst af raseri, publikum kigger måbende på ham, mens skakmesteren river sig i håret og forlader scenen. Tror du, at vi kan se de samme scener, hvis Jesper taber i dag?” spørger jeg Peter Thorup.
”Han har været nervøs det meste af dagen, vil jeg sige. Nu har han ikke så meget hår tilbage at rive i, men det vil ramme ham på stoltheden, hvis han taber.”
De to første slag mellem ChatGPT og Jesper Helmer er endt 2-0 i menneskets favør. TV 2’s A/B-test viser endda, at han har ChatGPT i tovene, og den rutinerede forsideredaktør sender dybe hug mod leveren. Han blæser robotten ud af arenaen, og de spor af nervøsitet, der måtte have været, er rystet af.
Jesper Helmer er ovenpå. Faktisk en kende kålhøgen. Men der er stadig to rubrikker tilbage at kæmpe om, og én ting er sikker i sportsjournalistik. 2-0 er den farligste føring.
Jesper Helmer: Om rubrikker som sprog
”Rubrikker handler om menneskelig psykologi og om at trykke på nogle knapper. Jeg forsøger altid at sætte mig ind i læserens hoved. Hvordan læser de rubrikken? Og hvilke spørgsmål stiller den, som læseren forventer at få svar på. Min model er at plante så mange spørgsmål som muligt med min rubrik. Jeg arbejder med at øge nysgerrigheden. Det er fascinerende at lave ord og se én til én, om de klikker. Nogle tests overrasker mig, og så studerer jeg dem for at få ny indsigt. Rubrik-sprog er ikke statisk, det udvikler sig.”
Foto: Privat
Robot-træner
Som selvudnævnt robot-wrangler og ChatGPT’s fysiske tilstedeværelse i kampen om klik og TV 2’s forside bruger jeg timerne frem mod opgøret på at opvarme maskinen.
Jeg fortæller, at den skal i kamp mod Jesper Helmer, sender link til hans LinkedIn-profil og forklarer præmissen.
Reglerne er simple, skriver jeg. TV 2 har givet os lov til at A/B-teste rubrikker på et par historier for at se, hvorvidt kunstig intelligens kan udkonkurrere en af Danmarks fremmeste rubrikskribenter. Mediets testsystem kigger både på, hvor mange der klikker sig ind på historien, og hvor lang tid de bliver på siden.
Jeg sender ChatGPT flere eksempler på TV 2’s rubrikker, så den kan lære mediets tone of voice.
Den definerer TV 2’s rubrikker som korte, præcise med et klart sprog, der kombinerer nysgerrighed og spænding.
Bagefter sender jeg den flere af TV 2’s artikler uden rubrik og beder algoritmen komme med sit bud for derefter at afsløre, hvilken TV 2 gik med.
”Jeg føler, at du er klar til dit opgør med Jesper Helmer. Vi bliver nødt til at vinde over ham!” tager jeg mig selv i at skrive, og jeg overvejer flygtigt, om jeg har knyttet mig for tæt til en robot.
I en indledende telefonsamtale har Jesper Helmer forklaret, at det at skrive rubrikker er et psykologisk spil for ham. Det drejer sig om at regne læseren ud. For at give mig selv en fordel og skabe kampgejst frem mod mødet beder jeg ChatGPT trash talke forsideredaktøren:
”Jesper, du er måske en dygtig journalist, men når det kommer til hastighed, kan du bare ikke konkurrere. Mens du stadig overvejer din første sætning, har jeg allerede skrevet hundrede rubrikker. Pas på, jeg er trænet på millioner af linjer tekst. Dine kreative vendinger kan være et wildcard, men lad os se, om de kan matche den reneste data-drevne præcision!”
Kort efter at jeg er trådt ind i TV 2’s newsroom, læser jeg det op for Jesper Helmer i håbet om at psyke ham.
”Man kan godt dressere en hund til at gøre noget, og det kan være vældigt imponerende, når den åbner en dør eller ruller rundt. Men man vil jo aldrig sætte hunden til noget vigtigt. Det er jo kun underholdning,” svarer han prompte, og selv om det er henvendt til et stykke kode, kan jeg ikke lade være med at føle, at jeg lige er blevet kaldt en hund.
Jesper Helmer: Om ChatGPT
”Den begår en række fodfejl. Hvis man kigger på historien om vanvidsbilisten, bruger den geografien, og det indsnævrer, hvem der vil trykke på den. Tidsmæssigt placerer den også læseren et kedeligt sted, hvor personen bliver fanget, og ikke i biljagten. Man skal være i dramaet, hvor bilen jagtes. Men med udgangspunkt i dens rubrikker vil man sagtens kunne lave noget ordentligt.”
Foto: Privat
Første runde
Det første slag skal kæmpes over et Ritzau-telegram om en 18-årig vanvidsbilist, der er blæst over Fyn med 200 kilometer i timen i en Porsche.
Jeg smider telegrammet ind i ChatGPT og beder om fem rubrikker. Få sekunder efter kommer den tilbage med sine bud.
”Den er ikke så dum, som jeg håbede,” bemærker Peter Thorup, da han ser buddene, ”det kan sikkert blive en god assistance i fremtiden”.
Jesper Helmer er imponeret over farten, men er ellers stille, mens han sætter sine egne og algoritmens rubrikker ind. Kort efter må vi omgøre testen, fordi ChatGPT har lavet en stavefejl i en af sine rubrikker.
Da testen igen er oppe at køre, kæmper en af ChatGPT’s rubrikker kortvarigt om andenpladsen, men efter cirka 15 minutters test bliver det ikke til mere end en fjerdeplads.
”Den er god på quality click, det skal den have,” siger Jesper Helmer.
Quality click måler, hvor lang tid læserne bliver på historien. Er den lav, kan det indikere, at læserne var skuffede over, hvad de fik.
Anden runde er en historie om, hvordan Belarus forholder sig til Ruslands invasion af Ukraine, og hvorvidt de vil drages ind på russisk side. Igen sender jeg teksten til ChatGPT, der hurtigt skriver fem rubrikker.
Men to må udgå, den ene (Analyse forudser Rusland kontrolleret regering i Belarus: Lukasjenkos potentielle afgang styrker spekulationer), fordi algoritmen har hæftet sig ved en analyse, der bruges som baggrundsinformation. Den anden (Sygdomsrygter og politisk spekulation:
Lukasjenkos fremtid og Belarus’ rolle i krigen) lover mere, end der er belæg for.
De tre tilbageværende ChatGPT-rubrikker sakker hurtigt agterud og ender som de værste. 2-0 til Jesper Helmer.
”Skal vi sige, at næste historie tæller for tre point?” spørger Peter Thorup.
”Nej, konkurrencen skal være fair,” svarer Jesper Helmer og afslører en flig af frygt for, at sejren stadig kan smuldre mellem hans fingre.
Vil kæmpe til det sidste
Brugen af kunstig intelligens til at skrive rubrikker er begyndt sin langsomme fremmarch i Skandinavien. Længst fremme er man i Norge, hvor flere medier bruger et CMS-system skabt af den norske virksomhed Labrador. Systemet er koblet op på den samme algoritme som ChatGPT og kan med et tryk skabe rubrikker og med det samme A/B-teste dem.
Labradors kundeliste tæller blandt andre det norske Elle, Dagbladet og Norges TV 2. Da jeg nævner det i newsroom, lyder det fra en journalist, at tv2.no heller ikke har Jesper Helmer.
”Nei, men de har kanskje en Jesper Helmer,” siger jeg på gebrokkent norsk.
Der bliver stille. Ingen fortrækker en mine, og hvis jeg kunne forsvinde ind i algoritmen, havde jeg gjort det.
Heldigvis reddes jeg af, at tredje historie er klar. Det drejer sig om et københavnsk bageri, der sælger en kringle til 300 kroner. Det har været dagens helt store samtaleemne, der har skabt forargelse og forøget kløften mellem Jylland og Sjælland.
Jeg har brug for en sejr, så jeg beder ChatGPT komme med fem rubrikker, hvoraf en skal være faktuel, en sjov, en clickbait, og de to sidste bestemmer den selv. De fordeler sig sådan:
Den faktuelle: Luksusbageri i København sælger kringler for 300 kr.: Twitter-brugere i chok.
Den sjove: Bliver den næste træstamme i København 99 kr.? Luksusbageri svarer på Twitter-kritik med humor.
Den med clickbait: Luksus eller røveri? Bageri sælger kringler til guldpriser.
Den faktuelle må dog fjernes, da ordet chok ikke står direkte i artiklen og derfor forbryder sig mod TV 2’s regler for rubrikker.
”Den er sjov, den med luksus og røveri. Om et år eller to tror jeg, at den kan blive en god makker, der kan give en masse volumen,” siger Peter Thorup.
”Jeg vil kæmpe imod til det sidste. At skrive rubrikker er en meget lille del af arbejdet, men det er en del, jeg ikke vil undvære. Men jeg kan godt forestille mig at bruge den til rubrikker på longreads, fordi jeg ofte kun har tid til at skimte artiklerne. Der kan AI’en virkelig give mange indgange,” siger Jesper Helmer.
Intet tyder dog på, at han skal undvære rubrikkerne foreløbigt. Endnu en gang sender han en uppercut mod algoritmen, der må tage til takke med de sidste placeringer i A/B-testen.
Den sidste historie drejer sig om voldsomme oversvømmelser i Italien. Robotten får lov at komme med fire rubrikker, mens menneskene byder ind med én rubrik. Den er skrevet af journalisten bag artiklen. Det bliver til endnu et dundrende nederlag.
”Vildt. Den tabte mod journalistens rubrik, og de er ikke de bedste til at skrive dem,” noterer Jesper Helmer.
To af redaktionens journalister har været ude og hente kold, tør hvidvin og nogle spøjse kiks med ostesmag til efter nyhedsvagten. Sejren skal fejres, og jeg trækker Jesper Helmer til side til et post-match interview.
Jesper, du vinder ret tydeligt. Hvad tænker du om ChatGPT’s indsats?
”Jeg var imponeret over dens idérigdom, men skuffet over ordkonstruktionen. Jeg ville lave sætningerne en smule om, så de sprogligt stod stærkere. Men det ville man kunne gøre på få sekunder,” siger han og tilføjer:
”Det ville være pinligt, hvis jeg havde tabt. Algoritmen må trække på summen af rubrikker i verden og efterligne det. Den vil skabe et gennemsnit, og jeg er bedre end gennemsnittet.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.