Kommercielle interesser bliver konstant blandet med journalistik. Sammenblandingen ødelægger journalistikkens troværdighed, mener tidligere professor på RUC Roy Langer.
Den uhellige sammenblanding af kommercielle interesser og journalistik kan betyde enden for journalistikkens troværdighed.
Det siger tidligere professor på RUC og nuværende associate partner i Nordic Consulting Group, Roy Langer, til Mediawatch.
Han kritiserer blandt andet Berlingske, der har lanceret Business Direct, hvor journalistik optræder side om side med pressemeddelelser.
»Avisen (får) på den korte bane godt nok nogle nye indtægter. Men på den lange bane snylter de på deres egen troværdighed. Jeg synes virkelig, at journalistfaget skal tænke sig omkring den her udvikling. Alle målinger viser, at journalisters troværdighed falder, og det her gør det bestemt ikke bedre,« siger Langer, der kun kan gisne om konsekvenserne.
»Der har været undersøgelser, der viser, at mediebrugere typisk ikke er opmærksomme på forskellen, når journalistik og kommercielt indhold blandes sammen. Brugeren tror automatisk, at det, der står i avisen, er noget journalisterne har produceret,« siger han til Mediawatch.
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Apropos, de Herrer:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/trovaerdighedsanalysen-2012
!!! - Det gaar rigtigt godt, vel?
Vh,
Roy
Hej Jens
Det er faktisk helt normalt ikke at oplyse standardafvigelsen, men blot oplyse, hvilke forskelle der måtte være signifikante.Så fremgangsmåden og formidlingen af denne undersøgelse er standard.
Jeg ved ikke, hvordan Roy kommer frem til, at forskellen mellem 2009 og 2011 er signifikant. Det kan ikke konkluderes ud fra rapporten fra Radius og de foreliggende oplysninger, men måske ved Roy noget, jeg ikke ved. Det er muligt. Jeg vil ikke tærske mere langhalm på det, men blot konstatere, at mit udsagn om den ikke signifikante forskel mellem 2010 og 2011 er taget direkte fra rapporten.
Tak for svaret, Kresten Roland Johansen.
Ordet signifikant kan have flere betydninger. I fagområdet sandsynlighedsregning kan det oversættes med ”sandsynligvis sandt”. Den ene skribent i denne tråd, Roy, siger, at journalisters troværdighed er faldet fra 2,6 i 2009 til 2,4 i 2011, og at det er signifikant. Den anden, Kresten, konstaterer, at troværdigheden er faldet fra 2,5 i 2010 til 2,4 i 2011, og at dette fald ikke er signifikant.
Standardafvigelsen er altså ikke kendt, forstår man nu, men hvordan kan Roy og Kresten så udtale sig om signifikansen? Hvorfor har videnskabsmændene ikke offentliggjort standardafvigelsen? Hvilket konfidensniveau opereres der med? Jeg har kigget efter hos Radius Kommunikation og kan ikke finde særlig dokumentation ud over, at de har spurgt ikke mindre end tusind mennesker om, hvad de synes om journalisters troværdighed.
Mit udgangspunkt er efterhånden, at jeg er mildt sagt skeptisk over for videnskab og journalistik. For eksempel nægter jeg at tro, at man ved hjælp af matematik er i stand til at rangordne banker og sparekasser efter risiko – sådan som det skete for 14 dage siden, så de fire mindst risikable var 1. Rønde og Omegns Sparekasse med ”kvotienten” 227,5, 2. Langå Sparekasse 235, 3. Vinderup Bank 242,5, 4. Svendborg Sparekasse 252,5 – og hvor ingen journalister syntes, at det var relevant at spørge efter, hvorfor de fire største banker ikke var med på Top 20, altså de banker der altid skal beskyttes, og hvor alle mulige politikere, økonomer og redaktører jo uhindret får lov at udtale, at underskoven af små banker og sparekasser skal udryddes.
@Jens Yde:
Hej Jens
Du skriver: Har DJ-medlemmet da ret i, at troværdigheden ikke er faldet signifikant (et udtryk fra statistisk sandsynlighed) fra 2010 til 2011? Kan faldet i troværdighedsbedømmelse da skyldes en tilfældighed? Svaret er nok, at det regnestykke kan en journalist ikke klare. Kan en journalist i løbet af 10 minutter mon finde svaret i undersøgelsen?
Du har faktisk ret i, at en journalist ikke kan klare dette regnestykke. Det kan en fagstatistiker imidlertid heller ikke. Hvorfor ikke? Fordi undersøgelsen ikke oplyser noget om standardafvigelsen i de pågældende målinger. Ellers kunne statistikeren godt. Og undertegnede. Og faktisk også flere journalister - blot de har adgang til et regneark, og har 10 minutter.
Men de kloge har regnet for os og oplyser heldigvis klart og tydeligt i undersøgelsen om signifikans og mangel på samme.
Jeg er ikke statistiker, men jeg kender Kresten som en særdeles grundig underviser, der ikke er bleg for at banke til journaliststanden, når den drager tvivlsomme konklusioner på tvivlsomme grundlag. Så det er helt sikkert ikke Krestens motiv at hvidvaske journalisterne i denne sag, men at sætte spørgsmålstegn ved dokumentationen for en påstand.
Flere