Hæmningsløst kaster journalister fra andre medier sig over fagbladenes historier, som de sluger, fordøjer og spytter ud igen. Krediteringen ryger ofte undervejs.

UNDERSØGELSE. Der lånes og stjæles på kryds og tværs. På et år forsyner de danske fagblade landets presse, radio og tv med mindst 9.000 nyhedsindslag, men i over en tredjedel af tilfældene bliver historierne ikke forsynet med klar kildeangivelse.

»Blandt andet derfor kniber det hos centrale beslutningstagere med forståelse for fagpressens rolle i den demokratiske debat. Det kan være medvirkende til, at bladgruppen har mistet portostøtte,« skriver professor Anker Brink Lund i forskningsprojektet »Fagpressen i den journalistiske fødekæde«.

Undersøgelsen af fagpressen er gennemført over det seneste par år af Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, og offentliggjort ved 100-års-jubilæet i Dansk Fagpresse den 15. april.

Internettet, voksende arbejdspres og nedskæringer på de dagsaktuelle nyhedsmedier vil nok flytte grænserne mellem originalitet og kopiering, gensidig nytte og ensidigt nasseri yderligere, vurderer Anker Brink Lund.

Danske journalister undervurderer konsekvent store dele af fagbladsjournalistikken, konkluderer Anker Brink Lund.

De fagblade, som citeres hyppigst, repræsenterer enten anerkendte interessegrupper eller har ry for uafhængig og kritisk journalistik. I toppen ligger Dagens Medicin, Arbejdsmarkedspolitisk Agenda og Ugebrevet A4, mens fagblade med fokus på byggeri og handel, miljø, kunst og kultur ligger langt nede på listen over citerede fagblade.

Analysen bygger på artikler fra 332 fagblade bragt i perioden 20. oktober til 16. november 2003. For at finde ud af, i hvor stort omfang netop de artikler er brugt i andre medier, har holdet bag undersøgelsen søgt i databaser, hovedsageligt Infomedia. Desuden har de medvirkende fagblade indberettet til undersøgelsesholdet i de tilfælde, hvor de selv har registreret, at deres historier er blevet genbrugt i andre medier.

Det er naivt at forvente, at fortravlede nyhedsjournalister konsulterer de mange fagblade på eget initiativ, står der i rapporten. Så mens nogle fagblade tiltrækker journalister og må se deres historier blive slugt af andre medier, må andre selv gøre en indsats for at påvirke mediedagsordenen.

Blandt dem, der tydeligt banker gennem muren, er Dagens Medicin, der citeres i gennemsnit 40 gange om ugen. Det opnås gennem en målrettet og grundig lancering, beskriver undersøgelsen.

Dagens Medicin er et business-to-business fagblad (annoncefinansieret og rettet mod et bestemt marked), som kobler lægemiddelindustrien sammen med praktiserende læger landet over. Men for at opnå troværdighed satser redaktionen også målrettet på en langt bredere kontakt med omverdenen.

Dagens Medicin udkommer officielt torsdag. Onsdag eftermiddag sendes en e-mail om to-fire historier til Ritzau, DR og TV 2. De får samtidig bladet med bud klausuleret til offentliggørelse tidligst klokken fem næste morgen. På det tidspunkt får Radioavisen Dagens Medicin leveret med bud med pressemeddelelser om de væsentligste historier. Samtidig lægges indholdet ud på hjemmesiden. De øvrige medier modtager bladet med A-post, og regionale medier orienteres om mulige lokalvinkler.

En stor mængde råstof i fagbladene og på deres websites opdages aldrig af journalister på andre medier. Blandt andet fordi de ikke ved, hvor de skal lede, skriver rapporten, der har fif og hug både til fagbladsredaktioner og journalister på andre medier.

Rapporten roser fagbladene for en høj kvalitet i layoutet, men riser for en stærkt svingende journalistisk kvalitet. Det står også at læse i rapporten, at teksterne i mange tilfælde ikke kan interessere andre end den snævre kreds af allerede indviede. Anker Brink Lunds kommentar hertil er, at det jo ikke er alle fagblades ambitioner at sætte sig spor i den journalistiske fødekæde. Mange blade er tilfredse med at fungere i mindre nicher af interessefællesskaber. Citater i andre medier er ikke noget mål i sig selv for medlemsblade som Populær Filateli, Dansk Bridge, Gartner Tidende og Golfmagasinet.

Rapporten nævner også det dilemma, mange organisationer står i, når de på den ene side ønsker formidling på journalistiske betingelser i deres blade og på den anden side bliver vrede, når det støder sammen med ønsket om positiv omtale af organisationens aktiviteter.

Interesseorganisationer har ikke altid krystalklart defineret, hvad de vil med blad og web, og medlemsundersøgelser bruges sjældent til at produktudvikle journalistikken.

Målrettet brug af web og e-mail kan styrke fagpressens konkurrenceevne, ligesom rapporten anbefaler et tættere samspil mellem web og blad. Konklusionen er dog, at de trykte fagblade næppe kan undværes. Blandt andet fordi de er gode til at give udvalgte målgrupper relevante oplevelser. Det er vigtigt i en tid, hvor mængden af ligegyldig information er overvældende.

»Fagbladene og deres websites sikrer mangfoldighed i en verden, der i stigende grad er præget af mediekonvergens og journalistisk ensartethed. De modvirker uheldige tendenser til lemming-defekter og selvsving,« skriver Anker Brink Lund.

Fagbladene er gode til public journalism. Journa-listik, som samler et engageret publikum om konkrete sager, der har betydning for deres hverdag, så de kan handle mere hensigtsmæssigt. Det vil blive efterspurgt langt mere i det moderne netværkssamfund, hvor man ikke længere kan tale om den offentlige meningsdannelse i ental. Men snarere om nicher.

Tænk strategisk. Indgå alliancer, samarbejd på tværs af landegrænser og opkvalificér journalistikken ved at udvikle den sammen med andre. Sådan lyder Anker Brink Lunds råd til fagbladene, hvis de skal overleve i en tid, hvor portostøtten er fjernet, og hvor hverken læsere eller udgivere vil betale for produktet.

Fagbladsredaktionerne skal også tænke strategisk i forhold til at få deres historier ud. Mange steder forbliver fagbladene inde i deres små nicher, som om de var alene på markedet. Samtidig er dagbladenes specialsektioner i kronisk stofnød. Hvorfor dog ikke formalisere samarbejdet i stedet for at ærgre sig over, at de som nu bare snupper stoffet? spørger Anker Brink Lund.

Et eksempel er Computerworld og PC Worlds formaliserede samarbejde med metroXpress.

En driftsikker måde, hvis et fagblad gerne vil citeres, er at offentliggøre en undersøgelse af et aktuelt problem. Ligesom Ingeniøren og andre opnår at blive citeret ved at korrigere andre mediers brug af forskningsbaserede undersøgelser.

I den undersøgte periode gik Ingeniøren til originalkilden, nogle hollandske forskere, der mente sig mistolkede i dansk debat om strålefare ved mobiltelefonmaster – og skrev derefter en nuanceret historie om sagen.

På den måde kan fagblade opfylde en vigtig funktion i moderne journalistik, hvor ensartethed i nyhedsformidlingen bliver mere og mere udtalt, mener Anker Brink Lund.

• Kilde: Anker Brink Lund: »Fagpressen i den journalistiske fødekæde. 1. Et undervurderet nyhedsmedie.« Dertil er udgivet tre specialrapporter med analyser af den aktuelle journalistik om arbejdsmarkedet, fødevaremarkedet samt social- og sundhedsområdet. Udgivet i anledning af branche-organisationen Dansk Fagpresses 100-års-jubilæum.

Fagblade får synlighed, gratisavis får stof

WIN-WIN. Indgå aftaler med andre medier om genbrug i stedet for at ærgre jer over, at de hugger jeres historier. Sådan lyder Anker Brink Lunds råd til fagbladene. I rapporten om fagbladene i fødekæden nævner han Computerworld og PC Worlds aftale med metroXpress, som bringer en ugentlig side med de to fagblade som tydelig kildeangivelse.

»Jeg har læst rapporten og kan ikke genkende Anker Brink Lunds udlægning. Vi har ikke en ugentlig side i metroXpress for at blive mere synlige i fødekæden. Det handler om markedsføring og ikke om redaktionel påvirkning,« siger chefredaktøren på Computerworld, Arne R. Steinmark.

Redaktionen på metroXpress redigerer selv stoffet, som typisk er korte produkt-omtaler. Ifølge Arne R. Steinmark er der ingen penge mellem parterne.

»Vi får noget synlighed over for en masse mennesker, der læser metroXpress. Hvis vi vil synliggøre os redaktionelt, sker det mere efter Dagens Medicin-modellen ved at kontakte Radioavisen og andre udvalgte medier,« siger Computerworlds chefredaktør, der mener, at dagbladene er meget flinke til at citere, men han oplever også jævnligt, at andre medier låner historier og 'glemmer' at nævne kilden.

»Vi får godt læsestof, og de får eksponering af deres stof for de yngste læsere, som er deres målgruppe. Det er en win-win-situation,« siger chefredaktør Ask Rostrup fra metroXpress.

Ud over Computerworld og PC World har metroXpress aftaler med modemagasinet Costume, Boligmagasinet og Mad & venner om stof, og avisen vil inden længe også bringe film- og musikanmeldelser fra et andet blad.

»Grundstammen i det, vores egne ti journalister laver, er nyheder, og vi er ikke kede af at nævne, hvilke blade vi får stoffet fra. Jeg ser det som et kvalitetsstempel, at vi bringer stof fra fagblade med skribenter, der kender deres fagområder.«

Om der er penge blandet ind i den udveksling, vil Ask Rostrup ikke kommentere.

»Hovedparten af aftalerne går på, at vi har en gensidig interesse.« /laj

• Fagbladene i fødekæden

  Danske fagblade bidrager med mindst 9.000 nyhedsindslag årligt i presse, radio og tv. De 332 medlemmer af Dansk Fagpresse leverer årligt en journalistisk originalproduktion på 43.000 enheder. Dertil kommer noter, læserbreve og kommentarer.
  

• Top 20
  
  20 fagblade lægger historier til 80 procent af citaterne og opfølgningen i
  de øvrige medier. Listen over de hyppigst citerede – med Dagens Medicin på førstepladsen og NNF-arbejderen på 20.-pladsen – ser sådan her ud:

  Dagens Medicin
  Arbejdsmarkedspolitisk Agenda
  Fagbladet (nu Fagbladet 3F)
  Ugebrevet A4
  Ingeniøren
  Folkeskolen
  Ugeskrift for Læger
  Magisterbladet
  Danske Kommuner
  Computerworld
  Landbrugsavisen
  Efterskolen
  Lederne
  Kommunalbladet
  Sygeplejersken
  Arbejdsmiljø
  Dansk Politi
  Børn & Unge
  Metal
  NNF-Arbejderen

Etiske regler for citater

Fagbladene fodrer andre medier med historier – oftest uden at blive krediteret. Der er ikke tid, siger nyhedsdirektøren. Vi skal have fastsat nogle etiske regler, mener chefredaktør for flermedialt mediehus.

Tekst: Annelise Mølvig

FAGBLADE. Årligt stammer omkring 9.000 historier i danske medier fra fagbladene – men læsere og politikere opdager det kun sjældent, fordi journalisterne glemmer at kreditere fagbladene.

»Det er der simpelthen ikke tid til,« siger DRs nyhedsredaktør, Lisbeth Knudsen.

Chefredaktør Per Lyngby fra NORDJYSKE Medier mener derimod, at man bør lave et sæt regler for, hvordan man kan bruge eller bare lade sig inspirere af andres stof.

Fronterne blev trukket op, da Anker Brink Lunds undersøgelse »Fagpressen i den journalistiske fødekæde« blev fremlagt på Fagpressens 100-års-jubilæum den 15. april.

Her var Per Lyngby og Lisbeth Knudsen inviteret til en paneldiskussion med tre fagbladsredaktører, Anne Marie Kjeldset fra Jordemoderen, Torben Kitaj fra Ugeskrift for Læger og Nicolai Döllner fra Dagens Medicin.

Det var Per Lyngby, der opfordrede til en drøftelse, der skal føre til et sæt etiske regler for, hvordan medierne skal tackle hinandens stof – både når de reelt genbruger det, og når de lader sig inspirere.

Han foreslog, at en sådan drøftelse skal foregå i Danske Mediers Forums regi (et forum for medieforeninger og -virksomheder, red.). Professor Anker Brink Lund støttede forslaget ved at fortælle, at man i USA nu taler om at indføre journalistisk varedeklaration.

DRs nyhedschef Lisbeth Knudsens kommentar til forslaget var, at det i fremtiden vil være svært at finde tid til 'at bruge lange passager på kreditering'.

»Det vil kun være tunge, researchkrævende ting, der vil blive krediteret,« sagde hun og forklarede, at når en historie serveres i 60-70 versioner på en dag, så er det slut med kreditering.

»Det er naivt, romantisk og gammeldags at tro, at der vil blive krediteret,« sagde nyhedsdirektøren.

»Det vil kun være unikke ting som B.T.s Farumsag. Vores egen historie om tobaksindustrien bliver heller ikke krediteret i de andre medier.«

Hun understregede, at det er vigtigt at huske afsender, når der måske ligger særinteresser bag en historie.

I øvrigt er det Lisbeth Knudsens opfattelse, at fagbladene fremover ikke vil fylde så meget i mediernes nyhedsstrøm, hvis ikke fagbladene udvikler nogle journalistiske metoder, der vil gøre det nemmere for andre journalister at finde og bruge fagbladenes historier.

»Nyhedsreportere har travlt. De har ikke tid til at lede, det skal være nemt at finde informationerne. Derfor skal fagpressen udvikle en måde, hvorpå man hurtigt kan få fat i historierne,« lød hendes begrundelse.

Kreditering af historier gør bladudgiverne glade, og det smitter af på budgettet. Der sagde Anne Marie Kjeldset, redaktør på fagbladet Jordemoderen. Et blad, der har så lille et oplag, at PostDanmark sidste efterår simpelthen overså, at der stod et helt nummer på lageret og ventede på at blive bragt ud til læserne.

Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger, fortalte, at han sender grundpillerne til en historie samt forslag til kilder ud til redaktionerne onsdag. Ingen må offentliggøre historierne før mandag, når bladet udkommer, men det giver dem tid til selv at arbejde med stoffet. Og det virker.

På Dagens Medicin, der er blandt de allermest citerede, kunne redaktør Nicolai Döllner fortælle, at han servicerer få, men udvalgte medier – blandt andet Ritzaus Bureau.

Kulturminister Brian Mikkelsen, der talte senere samme dag, kaldte det ikke bare ukollegialt, men også et etisk problem at skumme fløden af andres arbejde uden at kreditere.

• Læs også i dette nummer af Journalisten om Dansk Fagpresses 100-års-jubilæum i  »Selvtillid og prestige« og "Politikere anerkender fagpressen".