Roskilde Avis trykte mail med et tip som læserbrev

En mail, der var ment som et redaktionelt tip, endte som et læserbrev på debatsiderne i Roskilde Avis. Ikke okay, mener mailens afsender, Michael Philip Hansen. Roskilde Avis beklager. “Vi er vant til, at han skriver mange mærkelige ting,” siger redaktør
  • Michael Philip Hansen
    Michael Philip Hansen beskriver sig selv som en meget aktiv samfundsdebattør i Roskilde.
24.01.2019 · 13:21

Den 22. januar bragte Roskilde Avis læserbrevet “Kommunen tømmer kassen”, underskrevet debattør Michael Philip Hansen.

For faste læsere af Roskilde Avis har det ikke været noget særsyn. Michael Philip Hansen er en yderst aktiv debattør i lokalområdet, der ofte har læserbreve i avisen, hvor han kritiserer kommunen og byens siddende borgmester.

Men at han skulle have et læserbrev i avisen den dag, var til gengæld en overraskelse for Michael Philip Hansen selv.

“Jeg havde sendt en mail med informationer, som jeg håbede, de kunne bruge til at beskrive virkeligheden. Så opdagede jeg, at de havde sammenfattet det til et læserbrev og underskrevet det i mit navn. Det synes jeg ikke er okay,” siger Michael Philip Hansen.

Har ofte sit navn i den offentlige debat

Journalisten har set den mail fra Michael Philip Hansen, som Roskilde Avis har trykt som et læserbrev. Her fremgår det ingen steder, at der skulle være tale om et læserbrev.

“Jeg kan ikke leve med, at man bringer et læserbrev, jeg ikke har skrevet som et læserbrev, i mit navn. Når jeg møder folk i Roskilde, taler de tit med mig om de ting, jeg har skrevet i avisen. Jeg er samfundsdebattør, og derfor er det vigtigt for mig, at jeg kan stå inde for det, der står i mit navn i samfundsdebatten,” siger Michael Philip Hansen.

Når man sammenligner Michael Philip Hansens mail med det læserbrev, Roskilde Avis har trykt på hans vegne, kan man se, at flere af hans sætninger i den oprindelige mail enten er taget ud eller ændret. Der er altså sket en redigering af teksten, og det tolker Michael Philip Hansen som, at redaktør Torben Kristensen vil sætte ham “i et dårligt lys”.

“Torben Kristensen er medlem af Socialdemokratiet. Jeg er ekstremt kritisk over for Socialdemokratiet, og det lægger jeg ikke skjul på. Derfor, tror jeg, det er med fuldt overlæg, at de har trykt mailen som læserbrev,” siger han.

Roskilde Avis beklager

På Roskilde Avis var man ifølge chefredaktør Torben Kristensen ikke klar over, at mailen fra Michael Philip Hansen ikke var et læserbrev.

“Så har vi ikke forstået det rigtigt, og det må vi så beklage,” siger redaktør Torben Kristensen.

“Vi har nok ment, at det var en ytring fra Michael Philip Hansen. Vi er vant til, at han skriver mange mærkelige ting. Og vi ønsker ikke at stå i vejen for nogen form for ytringsfrihed,” uddyber han.

Men der står ikke noget sted, at det er et læserbrev?

“Nej, men Michael skriver mange forskellige ting. Det kan være hvad som helst fra den kant. Vi er idioter alle sammen og så videre. Vi tager det hele,” siger han.

Kan man godt bringe mails, folk sender, som læserbreve?

“Når han sender noget til os, så bringer vi det.”

Han siger, at I har bragt det for at stille ham i et dårligt lys, fordi du blandt andet er med i Socialdemokratiet. Er det rigtigt?

“Det skal han have lov til at mene,” siger Torben Kristensen, der ikke har yderligere kommentarer til kritikken fra Michael Philip Hansen.

Kommentar

24/01/2019 - 23:02

Villy Mistarz

Den avis er i hvert fald ikke 'prof'. Det var okay og 'måske acceptabelt, hvis det var en nystartet elev. Alle lamper 'lyser rødt', når man læser svarene fra avisen. Men at man ligefrem 'retter' teksten. Det er ikke godt nok.

25/01/2019 - 10:48

Trine Henrichsen

“Det skal han have lov til at mene,” siger Torben Kristensen, der ikke har yderligere kommentarer til kritikken fra Michael Philip Hansen. Og nej, Torben Kristensen har ikke yderligere kommentarer, fordi han ikke aner, hvad han skal svare, hvilket også tydeligt fremgår af de ukonkrete svar, han giver journalisten. Redaktøren taler uden om, og forsøger at glide af på hvert eneste spørgsmål. Samtidig udviser han ikke megen respekt for sin læser:
“Vi er vant til, at han skriver mange mærkelige ting. (...) Det kan være hvad som helst fra den kant. Vi er idioter alle sammen og så videre." Virkelig uprofessionelt håndteret.

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04