
Jonas Schrøder, kommunikationschef, Rema 1000.
Journalistens egen chefredaktør, Christian Lindhardt, sætter stafetten i gang og sender ros i retning af Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000:
Den første rose-stafet skal gå til Jonas Schrøder for lynhurtigt og med glimt i øjet at give Rema 1000 masser af positiv omtale i en god sags tjeneste.
Det startede som en sjov bemærkning på Twitter, fordi Rema med regeringens beslutning om at sløjfe kravet om mundbind de fleste steder var ved at brænde inde med en masse mundbind.
Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, var hurtig på tasterne og skrev, at dem kunne Røde Kors da godt bruge rundt om i verden, hvor der ikke er den samme kontrol over epidemien. Jonas Schrøder svarede lynhurtigt, at Rema ligger inde med 800.000 styk. ”Hvor skal de leveres?” spurgte han.
Nåhmen det er altså bare at sige til, hvis nogen vil købe en pakke mundbind eller to. Vi har en del paller på lager ????????♂️????#COVID19dk #dkbiz
— Jonas Schrøder (@JonasSchroder) June 10, 2021
Remas lynhurtige reaktion har siden fået en stribe andre virksomheder til at donere mundbind og penge til Røde Kors, der i sidste uge kunne sende 15 millioner mundbind ud i verden. Men det er Rema 1000’s kvikke reaktion og donation, der vil blive husket og ikke mindst omtalen af den.
Hej Anders, vi har 800.000 stk., du gerne må få ???? Hvor skal de leveres? ????
— Jonas Schrøder (@JonasSchroder) June 11, 2021
Vi kan alle sammen lære af Jonas Schrøder, at ærlig, autentisk kommunikation virker – især når der er vilje til at lægge handling bag ordene. Det viser også, hvorfor kommunikation står stærkest, når organisationens talspersoner har klare mandater, eller organisationen er god til lynhurtigt at træffe beslutninger, hvor der opstår muligheder.
Og at det nogle gange betaler sig at bringe sig selv personligt i spil, også med et glimt i øjet.
Sådan bevægede stafetten sig:
Christian Lindhardt, chefredaktør, Journalisten –>
Jonas Schrøder, kommunikationschef, Rema 1000 –>
Morten Bruun, fodboldkommentator, Discovery –>
Sørine Gotfredsen, debattør og sognepræst –>
Jes Dorph-Petersen, tidligere tv-vært –>
Monica Lylloff, stifter af foreningen ’En million stemmer’ –>
Christine Hanberg, fotograf og filminstruktør –>
Niels Glavind, journalist og direktør for Bureau 2000 –>
Nagieb Khaja, freelancejournalist –>
Kristoffer Eriksen, kommende chefredaktør, Frihedsbrevet –>
Sofie Rye, journalist, Danmarks Radio –>
Helle Fuusager, journalist, Ekstra Bladet/Frihedsbrevet –>
Maya Tekeli, journalist, Frihedsbrevet –>
Morten Reimar, presserådgiver, Venstre –>
Knud Brix, vært for ‘Genstart’ på DR –>
Poul Ernstved, selvstændig fotograf –>
Charlotte Beder, studievært, TV 2 News –>
Birgitte Borup, udlandsredaktør, Berlingske –>
Karen Edelmann Keinicke, chefredaktør, Det Nordjyske Mediehus –>
Peter Ernstved Rasmussen, indehaver, Olfi
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.