Dagens afsender er journalist Helle Fuusager fra Ekstra Bladet, som roser Frihedsbrevets Maya Tekeli. Efter modtagelsen af denne tekst blev det meldt ud, at Helle Fuusager også skifter til Frihedsbrevet, men hun er ikke tiltrådt endnu:

Der er meget at rose Maya Tekeli for. For eksempel er hun på evighedsorlov fra journalistuddannelsen, fordi hun siden praktikken er væltet i tilbud, der er sjovere end skolebænken. Ikke overraskende, når hun både er intelligent, morsom, en god kollega og et åbenlyst journalistisk talent.

Jeg videregiver dog rosestafetten til Maya af en helt bestemt grund, nemlig hendes mod og evne til at give danske chefredaktører sved på panden.

Hun startede i eget hus, hvor hun som journalist på Ekstra Bladet udsatte Poul Madsen for et – siger rygtet – temmelig barskt kritisk interview om hans håndtering af metoo-sager.

Kort efter kaldte hun Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, op på Rådhuspladsens 3. sal og gav ham en tur for rullende kamera, fordi han efter alt at dømme havde pyntet på antallet af sexismesager på sin avis. Herefter blev Michael Dyrby kaldt ud for at stikke hovedet i busken, da der dukkede grumme anklager om krænkelser op blandt BT’s tidligere studentermedhjælpere.

Siden har Maya skiftet arbejdsplads, men selvom Frihedsbrevet, hvor hun befinder sig nu, kun har været i luften i kort tid, har Poul Madsen allerede fået endnu en tur i møllen, og det samme har DR’s Sandy French for sit venskab til Statsministeriets magtfulde departementschef.

Sin unge alder upåagtet er Maya altså ikke bange for at bide skeer med de mest magtfulde mediechefer i Danmark – og selvom de om nogen bør tåle kritik, kræver det alligevel sin kvinde at gå efter egne, tidligere og eventuelt kommende chefer.

Man kan kalde det hovmod, men det, synes jeg, på ingen måde er tilfældet. Jeg synes, det vidner om en idealisme, som for mig at se er en af de vigtigste egenskaber hos en dygtig journalist. Historier skal laves for historiens skyld, og her viger Maya altså ikke af frygt for at ødelægge den gode stemning eller i yderste konsekvens sin egen karriere.

Heldigvis tyder noget på, at cheferne faktisk tager kritik med nogenlunde oprejst pande. I hvert fald lever Maya stadig i bedste velgående rent journalistisk. Og på fagets vegne – gudskelov for det.

Sådan bevægede stafetten sig:

Christian Lindhardt, chefredaktør, Journalisten –>

Jonas Schrøder, kommunikationschef, Rema 1000 –>

Morten Bruun, fodboldkommentator, Discovery –>

Sørine Gotfredsen, debattør og sognepræst –>

Jes Dorph-Petersen, tidligere tv-vært –>

Monica Lylloff, stifter af foreningen ’En million stemmer’ –>

Christine Hanberg, fotograf og filminstruktør –>

Niels Glavind, journalist og direktør for Bureau 2000 –>

Carsten Jensen, forfatter –>

Nagieb Khaja, freelancejournalist –>

Kristoffer Eriksen, kommende chefredaktør, Frihedsbrevet –>

Sofie Rye, journalist, Danmarks Radio –>

Helle Fuusager, journalist, Ekstra Bladet/Frihedsbrevet –>

Maya Tekeli, journalist, Frihedsbrevet –>

Morten Reimar, presserådgiver, Venstre –>

Knud Brix, vært for ‘Genstart’ på DR –>

Poul Ernstved, selvstændig fotograf –>

Charlotte Beder, studievært, TV 2 News –>

Birgitte Borup, udlandsredaktør, Berlingske –>

Karen Edelmann Keinicke, chefredaktør, Det Nordjyske Mediehus –>

Peter Ernstved Rasmussen, indehaver, Olfi

Fagbladet Journalisten har startet denne sommerstafet, hvor en person hver dag giver ros videre til en anden person i medie- og kommunikationsbranchen.

Det er helt op til modtageren af rose-stafetten at sende ros videre til en ny person, og den er udelukkende et udtryk for afsenderens egen holdning og ikke for redaktionens.