Ros til radiosprog

Undersøgelse roser sproget i DR's Radioavisen - selv om værterne taler hurtigere, mindre præcist - og lægger trykket anderledes

DR's Radioavisen får ros i en retorisk undersøgelse af værternes sprogbrug, skriver Politiken i dag.

Undersøgelsen konkluderer, at værterne taler hurtigere end i gamle dage, at de udtaler ordene mindre præcist, og at de lægger trykket anderledes.

Det er retoriker Thea F. Sejr Hansen, der har udgivet den videnskabelige artikel "Var nyhederne bedre i gamle dage?" i Københavns Universitets nye Tidsskrift for medier, erkendelse og formidling.

Undersøgelsen bygger på en sammenligning af talesproget i seks udgaver af Radioavisen fra perioden 1936 til 2010.

I 1936 udtalte oplæseren 160 ord i minuttet. I 1948 var tallet 147 ord i minuttet.

I 2010 udtalte værten 190 ord i minuttet.

Retoriker Thea F. Sejr Hansen afviser kritikere af sprogudviklingen: 

»De nutidige oplæsere er jo langt mere bevidste om mundtlig formidling end deres ældre kolleger. De er mere nærværende og bruger stemmen varieret. Dermed får de lytteren til at bide mærke i det, der er vigtigt,« siger retorikeren til Politiken.

»Nutidens værter kommunikerer med deres tryk. De fremhæver for eksempel en sætnings kontraster ved hjælp af tryk, som når oplæseren siger: »MIDaldrende KVINder på Frederiksberg tager oftere turen hen til valgstederne for at sætte KRYDS, mens INDvandrere i GHETtoen holder sig til SOfaen«. 

»I 2010 siger oplæseren ikke »kan«, men »ka«, og »vejrudsigten« udtales som »værusægdn«. Men det hæmmer på ingen måde forståelsen. Sproget i radioen skal være naturligt, så der ikke skabes distance til lytteren, og det er DR's nyhedsoplæsere i dag dygtige til,« siger Thea F. Sejr Hansen.

0 Kommentarer