search

Rør ikke ved mediernes selvregulering

»Det er helt fundamentalt for pressefriheden, at medieansvarsloven bygger på selvregulering, og at vi netop har Pressenævnet og ikke en domstol til at tage stilling til de klager, der kommer fra borgere, der føler sig krænket af medierne.«

»Det er helt fundamentalt for pressefriheden, at medieansvarsloven bygger på selvregulering, og at vi netop har Pressenævnet og ikke en domstol til at tage stilling til de klager, der kommer fra borgere, der føler sig krænket af medierne.«

Medieansvarslov, Pressenævn og vejledende regler for god presseskik er alle love, begreber og institutioner, der er blevet temaer i medierne de seneste uger, hvor flere politikere pludselig beskæftiger sig mere med mediernes troværdighed end normalt.

Her er der grund til at mane til ro og besindighed, nemlig fordi selvreguleringen faktisk fungerer, og fordi medierne, journalisterne, redaktørerne og alle øvrige aktører ikke går af vejen for at tage diskussionerne, når grænserne bliver prøvet af, eller der bliver slebet kanter.

Det er et sundhedstegn for de danske medier, at vi tager disse debatter. Det er en af de grundlæggende præmisser for selve pressefriheden, at vi selv går ind i de svære diskussioner, uden at lovgiverne straks skal til at blande sig. Det er i disse svære sager, at selvreguleringen for alvor skal stå sin prøve, at vi i mediebranchen skal vise, at vi kan godt selv.

Derfor, kære politikere: Medieansvarsloven har det godt, og det samme har Pressenævnet, for vi kan og skal selv finde ud af det. Det er helt fundamentalt for pressefriheden, at medieansvarsloven bygger på selvregulering, og at vi netop har Pressenævnet og ikke en domstol til at tage stilling til de klager, der kommer fra borgere, der føler sig krænket af medierne.

Det er her vigtigt at understrege, at de nedskrevne regler for god presseskik er vejledende. Medierne skal kunne træffe redaktionelle beslutninger i hver enkelt historie – med det selvstændige ansvar, som medierne altid vil have for de historier, de enkelte redaktioner vælger at bringe. Der er ingen facitliste, men vi har – journalister og redaktører i samarbejde – sagt god for vejledende regler, så vi har nogle retningslinjer for den svære del af journalistikken, hvor den enkelte kan komme mere i klemme, end godt er.

Selvreguleringen indebærer så netop også, at vi har Pressenævnet, som både DJ og medierne udpeger repræsentanter til og i fællesskab udgør halvdelen af. Det er her, den krænkede part får sin klage behandlet, og det er ene og alene Pressenævnet, der vælger, om der skal udtales kritik eller ej. Vi har både i DJ og hos arbejdsgiverne en helt afgørende interesse i, at der er respekt om Pressenævnets arbejde, og at dette arbejde bidrager konstruktivt til selvreguleringen i medierne.

Den danske model for selvregulering findes nu også både på Færøerne og i Grønland, men ellers har hvert lands mediebranche fundet hver deres model. Men fælles for en lang række lande er, at pressefriheden bygger på selvregulering. Og i fællesskab gør vi, hvad vi kan for at udbrede denne tankegang til endnu flere lande.

Alternativet til selvregulering er nemlig ikke særlig rart at tænke på. Hverken politikere, aktørerne i medierne eller borgerne i det hele taget vil have nogen som helst interesse i, at reguleringen bliver flyttet tættere på staten. Det har vi alt for mange dårlige eksempler på fra mange steder i verden.

Vi skal så også huske, at vi med en levende presse fra tid til anden vil opleve, at den enkeltes grænse bliver testet og engang i mellem overtrådt. Det betyder hver gang, at bølgerne kan gå lidt højt – også at vi i mediebranchen kan tage nogle diskussioner, når vi ikke er enige om, hvor grænserne går.

Troværdighed og etik er i virkeligheden så afgørende parametre for journalistikken, at de altid bør være journalistens tro følgesvende.

Internettet er nemlig også afhængig af troværdighed, og derfor er netop en af de eneste mangler i medieansvarsloven, at internettet ikke er dækket godt nok ind.

I DJ er vi selvfølgelig parate til at tage diskussionen om Medieansvarsloven, hvis den skulle komme. Umiddelbart kan jeg dog kun se to områder, hvor der er behov for en ændring. Dels er det online-mediernes automatiske tilslutning til Pressenævnet, og dels er det behovet for at finde en løsning, så medier som TV3, der sender fra London til danskerne også bliver omfattet af loven.

Men herudover vil det være uklogt at sætte næsen op efter ret mange ændringer i Medieansvarsloven. Selvreguleringen hviler på et knivsæg, og det gælder i høj grad om at værne om den.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen