Det er klassisk spin at skyde på budbringeren for at så tvivl om budskabet. Men det forekommer, som om chefredaktør David Trads får tømt hele seksløberen på en gang.

Journalisten taler usandt, kan ikke researche, overtræder 'groft' de presseetiske regler, er dybt tendentiøs. Jeg spiller mit 'sædvanlige kort som forfulgt uskyldighed', jeg 'klapper i' og 'hemmeligholder behændigt'. Hold da op!

Journalisten mangler kun at slå på børn og sæler.

Jeg glæder mig til at få afklaret sagens presseetiske aspekter i Pressenævnet, så vi kan få argumenter frem for skældsord.

Jeg har i en mail bedt Trads forklare, hvad vores løgn består i. Trads har via sin advokat svaret:

'De har ikke krav på dokumentation' … og så kommer det: 'Det var imidlertid ingen nyhed, at der ville komme flere investorer, og i øvrigt var min klient ikke blevet hørt om indholdet af historien, så det var i den forstand, at der var tale om en ufuldstændig og dermed usand historie.'

Hvis alle erhvervsdrivende kunne definere artikler som usande, hvis de ikke lige indeholder deres foretrukne vinkel, så er kritisk uafhængig journalistik jo per definition løgn. Faktum er, at artiklen var 100 procent faktuelt korrekt.

Trads' advokat henviser til, at Dagsbrún allerede i marts sagde, at der kom flere investorer i projektet.

»Vi tror, at det lader sig gøre enten på egen hånd eller i et joint venture,« sagde Dagsbrúns daværende direktør, Gunnar Smári Egilsson, dengang om Nyhedsavisen. Det er det nærmeste, man kommer David Trads' påstand om, at den nye selskabskonstruktion var offentliggjort på forhånd og dermed ingen nyhed.

Når alle alligevel var overraskede, så skyldtes det, at det var faktuelt korrekt og nyt:

– at Dagsbrún nu for første gang entydigt offentligt fastslog, at man ville danne et investeringsselskab bag Nyhedsavisen

– at Dagsbrún havde et dundrende underskud

– at Dagsbrún for første gang erklærede, at man ønskede at blive mindretalsaktionær i et selskab bag Nyhedsavisen

– at Dagsbrún blot ville putte 50 millioner i selskabet.

Hvis det var løgn, så var det Dagsbrún, som løj, for det var taget direkte fra deres halvårsmeddelelse, som var lagt ud på den islandske fondsbørs hjemmeside. Det var unægteligt skuffende, at Dagsbrún på dette tidspunkt ikke kunne offentliggøre navne og beløb på investorerne, når Nyhedsavisens ledelse i et halvt år havde sagt til alle, der gad lytte, at man allerede havde sikret sig penge til at udgive mellem 500.000 og en million aviser på folks dørtrin i 3-5 år.

Det var ikke os, der skabte panik. Det klarede Dagsbrún selv.

Tillad mig at citere direktør Svenn Dam fra Ritzau:

'Direktøren erkendte, at meddelelsen om de nye investorer kom lidt kluntet, og at han bestemt ville have gjort det anderledes end Dagsbrún, hvis det havde stået til ham.
"Jeg har vidst dette her hele tiden, lige siden jeg talte med Dagsbrún første gang. Men jeg kan se, at det nok havde været fornuftigt at forklare det noget før."'

Selverkendelse er en god ting, når man hiver den store seksløber frem.

Og så kommer vi til sagen i Pressenævnet. Vi refererede på vores hjemmeside til en offentliggjort halvårsmeddelelse på præcis samme måde som de fleste andre medier – nemlig ved at referere det vigtigste indhold hurtigt.

Jeg er spændt på, om Nyhedsavisens bebudede nyhedsbureau vil følge Trads' kyskhedsprincip for offentliggørelse på nettet.

Hvis A.P. Møller skulle udsende et halvårsregnskab med et tordnende underskud, så vil Nyhedsavisen vente andægtigt på rederens kommentar, før man offentliggør første take?

Det er også vigtigt at huske, at Journalisten.dk samme dag offentliggjorde en artikel med Svenn Dam og Gunnar Smári Egilssons udlægning af sagen på vores hjemmeside, så folk kunne dømme selv.

Jeg har selvfølgelig gennemgået forløbet med selvkritiske briller. Jeg kunne have sørget for, at Nyhedsavisen og Dagsbrúns kommentarer til det faktuelle indhold i halvårsregnskabet var kommet på nettet hurtigere – altså allerede om eftermiddagen.

Journalistforbundets hovedbestyrelse har netop givet sin tilslutning til en ansættelse af en webredaktør, så vi bliver forhåbentligt hurtigere i fremtiden.

Det er også vigtigt, at pressen får en principiel faglig og etisk diskussion af, hvordan man forvalter det vigtige kontradiktionsprincip på nettet. Den diskussion tager vi gerne. Både i Journalisten og i Pressenævnet. Men lad være med at sige, at vi lyver, ikke kan researche og så videre.

På Journalisten glæder vi os også til fortsat at dække Nyhedsavisen fair, kritisk og balanceret, ligesom vi forsøger med alle andre medier.

Vi har hele tiden lagt stor vægt på, at Nyhedsavisen kom til orde i Journalisten, og det vil vi fortsat gøre trods alle sammensværgelsesteorierne.

Så træk vejret helt ned i maven, Trads. Vi er ikke fjender. Vi er journalister.

Den 08/09/06

David Trads siger