I går var det 1. april, og medierne publicerede traditionen tro en række falske historier. Journalisten har fået Danmarks ukronede mestre i "fake news" Rokokoposten til at vurdere en række af aprilsnarerne.
På Rokokoposten havde de en smule præstationsangst i slutningen af marts. Når man laver falske nyheder hver dag, hvad skal man lave 1. april? En række folk foreslog, at de skulle lave en sand historie, men det kommer de nok aldrig til, fortæller Zenia Larsen, der er et af de fire redaktionsmedlemmer bag satiresitet. I stedet lavede de en falsk historie om, at alle deres tidligere falske historier i virkeligheden havde været sande.
»Det ville ikke gå, hvis vi begyndte at lave sande historier. Jeg synes det er vigtigt, at man umiddelbart kan se, at en aprilsnar ikke er sand. I min optik skal det handle om at komme med en satirisk kommentar – ikke bare at bilde folk noget ind,« siger Zenia Larsen til Journalisten.dk, og kommer med et eksempel:
»Jeg kunne jo godt sige til dig, at jeg skal til Skanderborg i morgen. Men det er ikke særlig sjovt, når jeg så afslører, at det ikke er tilfældet.«
Hun peger på JydskeVestkystens aprilnar som et eksempel på, at hun bare blev bildt noget ind.
»Jeg troede da på, at der var en skole, der havde indført skoleuniformer. Jeg fik ikke den der følelse, man gerne skal have, hvor man tænker "what", når man læser starten af artiklen,« siger Zenia Larsen.
I den samme kategori sætter hun eb.dk's aprilsnar med, at den tidligere deltager i X Factor Jean Michel skulle være dommer i den sæson af X Factor. Hun er heller ikke imponeret over BT's historie om, at Oslobåden skulle ombygges til luksuslejligheder og sejle rundt i internationalt farvand, så rige folk – blandt Frederik Fetterlein – kunne leve i skattely.
»Jeg har læst historier om, at der er tanker om at lave sådan et statsløst samfund på en båd. Jeg synes man kunne have fået mere ud af den, end at koble Frederik Fetterlein på, der i forvejen er meget udhængt,« siger Zenia Larsen.
Til gengæld synes hun aprilsnarerne i Politiken, b.dk og Kristeligt Dagblad holder et højt niveau i år. Hvis Zenia Larsen kunne vælge en af gårsdagens aprilsnar-historier til Rokokoposten, skulle det være den fra Politiken. Den handler om en ny applikation, der kan aflytte andres mobiltelefoner, hvis de bruger et bluetooth-headset:
»Den rejser en række medie- og teknologi-etiske problemstillinger, samtidig med at den er ret hurtigt afkodet som aprilsnar.«
Kristeligt Dagblads aprilsnar handlede om, at præster på Lolland-Falster nu skulle have resultatløn alt efter hvor mange, der mødte op i kirken.
»Den havde den rette opbygning med et godt anslag, og når du læser længere ned i teksten, hvor der står at præsterne skal coaches af stand-up-komikere, og der kommer nogle udtalelser, som virker ret usandsynlige, er du klar over, at det er en aprilsnar,« siger Zenia Larsen.
B.dk skrev, at EU vil stoppe vandreklitten Råbjerg Mile. I et brev fra EU-Kommissionen til de danske myndigheder hed det blandt andet "at er det nødvendigt, at naturen eksisterer inden for de rammer, Kommissionen udstikker".
»Lige præcis den sætning fungerede rigtig godt. Det er så tydelig satirisk, at man ikke kan være i tvivl om, at det er en aprilsnar. Samtidig med at det er en klar kommentar til EU,« siger Zenia Larsen.
(Rubrik præciseret 15.42.)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er lidt ærgerlig over valg af rubrik til denne artikel. Jeg sagde vist, at RokokoPostens historier ikke er lavet for at fuppe folk, men at der netop kan være forskel på "fake news" og "aprilsnar".
Jeg mener ikke nødvendigvis, at en aprilsnar umiddelbart skal afsløre sig som værende ikke-sand. Men for at den virker, må den gøre andet end bare at bilde folk noget ind, som ikke passer. Jf. eksemplet med Skanderborg - der er ikke megen morskab over at finde ud af, at det alligevel ikke passede.
Det ville altså være mere præcist at kalde artiklen: "En aprilsnar skal mere end bare fuppe folk".
Men den behøver ret beset ikke være satirisk - den kan også bare være bizar eller på anden måde overraskende. Personligt kan jeg bare godt lide, at der er et reelt satirisk (og dermed alvorligt) sigte med tingene, og jeg kan godt lide, når historien udfolder sig og bliver mere og mere grotesk og dermed gennemskuelig - men det er en subjektiv præference og ikke noget, jeg som "ekspertkilde" har lyst til at definere som et kriterium.
... ville jeg blot lige sige om dette meget alvorlige emne. :0)