Hey! Jeg er en studerende som læser Almen Erhvervsøkonomi på universitet i Slagelse. For tiden skriver min studiegruppe og jeg om Jyllandsposten i faget organisation. Vi tager udgangspunkt i hvordan at organisationens-strukturen har ændret sig i takt med digitaliseringen. Netop på vej til universitet hører jeg så denne nyhed i radion og beslutter mig for at den måske skal med i vores projekt (ville jo være meget sjovt nu at vi skriver om JP).

Men:
Hvad er motivet bag køb af retten til at genbruge materiellet fra satire-avisen?
Har der tidligere været samarbejde imellem de to aviser?
Kan aftalen være med til at påvirke journalistiken på Rokoko (vælger de fx at skrive historier som bedre passer til Jyllandspostens interesser)?

Undskyld at jeg lyder som en spørge-Jørgen, men ville bare lige reagere på nyheden, nu hvor at det er at jeg skal aflevere projekt om ikke så længe.

Hilsen en nysgerrig studerende :)

Som et af "Rokoko-folkene" vil jeg gerne lige præcisere, hvordan RokokoPosten og Satirikon hænger sammen. Jeg kan godt forstå, at det kan virke lidt forvirrende, og det lader til, at Øjvind Hesselager har misforstået sammenhængen.

Først og fremmest har RokokoPosten hverken ansvar for eller andel i Satirikons aktiviteter.  

RokokoPosten blev startet i 2010 af Annica Carlsen, Zenia Larsen, Mikkel Andersson, Marta Sørensen og Anne Faigh Rydell. I dag er kun de fire førstnævnte tilbage. Så når man omtaler, hvem der "står bag" RokokoPosten, er det korrekte altså alle fire (eller fem, hvis man tænker på stiftelsen)  og ikke kun Marta og Mikkel.

Efterfølgende (i 2012) har Marta Sørensen og Mikkel Andersson stiftet Satirikon, der står bag Berlingske-satiren sammen med Tom Jensen. Det er et projekt, som er helt uafhængigt af RokokoPosten, og det er derfor lidt misvisende at bruge den bestemte form "Rokoko-folket" - selvom der selvfølgelig er tale om to "Rokoko-folk", der laver noget andet ved siden af RP (som aldrig har været et fuldtidsprojekt for nogle af os).

Jeg håber, at dette tydeliggør, hvordan tingene hænger sammen! 

Visse chefredaktører nu om dage tror, at alting kan købes for penge. Sådan må man tro, når man ser, at både Berlingske og nu også Morgenavisen Jyllands-Posten har købt abonnement på såkaldt satire og humor fra folkene bag RokoPosten og Satirikon.

Der er godt nok krise i dagbladsverdenen, og det er svært for bladlederne at finde ud af, hvad ben de skal stå på for at fastholde læserne eller måske endog få flere. De store morgenaviser er fyldt med store baggrundsartikler om alvorlige emner. Det er nok OK, men tænkte chefredaktionerne aldrig på, at der også skal være nogle spalter - en side - hvor læserne kan slappe af med lidt underholdning (humor, satire etc.)?

Det har chefredaktørerne så pludselig fundet ud af, men i stedet for som i gamle dage at finde humoristiske hoveder i medarbejderstaben, springer man over, hvor gærdet er lavest og engagerer en "satirefabrik" til at arbejde for sig.

Jeg nægter at tro på, at der ikke blandt Berlingskes og Jyllands-Postens journalister er medarbejdere med humoristisk sans, som kunne levere noget, der er meget bedre end det, bladene nu køber, hvis man gjorde noget for at forkæle medarbejdere med sans for ægte humor ved at lade dem få lidt spalteplads hist og her.

Det er ikke tilfældig, at dagbladene før i tiden havde store humorister i sin stab, der fik læserne til at trække på smilebåndet og holde ekstra meget af deres avis.

Jeg tror i hvert fald ikke på, at "satirefabrikker" med humor på samebånd er vejen frem. Gud ved, om ikke avislæserne i det lange løb vil være enige.