Public service-tv sætter ny rekord i ensidig dækning af dansk idræt

USPORTSLIGT. Informationschef Morten Mølholm Hansen fra Danmarks Idræts-Forbund vil have kulturministeren til at give DR det røde kort for usportslig sportsjournalistik.

DR fremhæver alsidighed og mangfoldighed som to af sine kerneværdier. Alligevel fyldte to ud af 57 idrætsgrene – fodbold og håndbold – sidste år hele 97 procent af public service-kanalens transmissioner fra danske idrætsbegivenheder.

Selv når DRs transmissioner lægges sammen med DRs nyhedsdækning af dansk og international sport, går 80 procent af sendetiden til de to idrætsgrene.

»Fodbold og håndbold har altid fået mest opmærksomhed, men nu er det blevet for meget. Hvis den samme ensidige prioritering af stoffet fandt sted på DRs øvrige redaktioner, ville der lyde et ramaskrig på Christiansborg, siger Morten Mølholm Hansen.

DRs sportschef Olav Skaaning Andersen afviser kritikken:

»Danmarks Idræts-Forbund giver et forvrænget billede af virkeligheden, for vores massive tv-dækning af OL i Athen er slet ikke med i statistikken. I øvrigt er det en misforståelse, at DR er forpligtet til at dække alle idrætsgrene. Hensynet til seer-interesse, aktualitet og væsentlighed er de kriterier, vi lægger til grund.«

Sportschefen erkender, at DR har sendt for meget håndbold i 2004, som han dog ikke selv var med til at planlægge programmet for, da han først tiltrådte i december 2003. I fjor udgjorde håndbold 90 procent af alle DRs transmissioner fra dansk idræt:

»Vi har fravalgt mange håndboldkampe i de kommende år og bruger de sparede penge til at dække andre idrætsgrene. Vi vil hellere end gerne være mere alsidige, men det er altså ikke Danmarks Idræts-Forbund, der redigerer DR Sporten.«

Med henholdsvis 298.000 og 132.000 aktive medlemmer er fodbold og håndbold de to største idrætsgrene i Danmark, mens den tredje tv-favorit, cykling, kun har knap 19.000 aktive medlemmer.

Ser man på den danske medaljehøst ved OL, VM og EM er det sejlsport, der er den største idrætsgren. Sejlerne vandt 17 internationale medaljer i 2004, skarpt forfulgt af badminton med 16 medaljer. Håndbold vandt kun tre medaljer, fodbold ingen.

Den hvide plet

Sportsjournalistikken prioriteres højt af de fleste danske medier,
men den er en hvid plet på journalistuddannelsernes landkort.

Tekst: Lars Jørgensen

SPORT. Gunnar Nu Hansen blev Danmarks mest kendte sportsjournalist og fik en plads på Østerbro i København opkaldt efter sig. Alligevel er hans fag forbundet med så lidt prestige, at det nærmest ikke eksisterer i de danske journalistuddannelser.

»En hvid plet på Danmarks Journalisthøjskoles landkort,« sagde skolens rektor, Kim Minke, om de manglende uddannelsestilbud til danske sportsjournalister, da den selvejende institution 'Play the game' tidligere i år lejede sig ind på skolen.

'Play the game' arrangerer internationale mediekonferencer om idrættens rolle i samfundet og arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i idrættens verden.

Nu håber Kim Minke, at institutionens tilstedeværelse på Danmarks Journalisthøjskole vil smitte af på såvel elevernes som lærernes interesse for sportsjournalistikken.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi desværre ikke gør så meget ud af sportsjournalistikken. Der er mange andre stofområder, vi heller ikke tilbyder undervisning i, men kvantitativt er sport nok det største.«

Kim Minke forklarer blandt andet den hvide plet med, at skolen har manglet lærere med den nødvendige kompetence i sportsjournalistik:

»Men når vi hidtil heller ikke har gjort noget for at opbygge en kompetence, vil jeg være ærlig og sige, at det også handler om, at sportsjournalistik hidtil ikke har været forbundet med nær så meget prestige som for eksempel erhvervsjournalistik eller politisk journalistik. Det er et uopdyrket område, som trænger til at komme under kærlig behandling.«

Danmarks Journalisthøjskole forventer at sende 10-20 elever til den næste 'Play the game'-konference, som afholdes i november i år. Men skolen får formentlig først etableret egen undervisning i sportsjournalistik næste forår.

'Play the game's sekretariatschef, Jens Sejer Andersen, arrangerede på eget initiativ tre mediekonferencer, da han var chefredaktør for Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers blade.

I fjor blev 'Play the game' en selvejende institution, som støttes med halvanden million kroner om året af kulturministeriet, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmasport og Team Danmark.

»Mange går ind i sportsjournalistik alene med det formål at se og skrive om fodbold eller håndbold. Det er fair nok. Problemet er bare, at idrætten er ved at udvikle sig til en meget vigtig økonomisk og politisk magtfaktor, som stort set ikke får noget journalistisk modspil,« siger Jens Sejer Andersen.

Han peger på flere årsager til, at idrætten får lov til at køre friløb i medierne uden nævneværdigt kritisk modspil fra de 600 medlemmer af foreningen Danske Sportsjournalister.

»Idræt er vores fristed. Vi bliver revet med af sportens magiske kraftfelt. Og så er der altså tale om et meget gammelt ægteskab mellem topsporten og medierne. Lige siden 1800-tallet har sporten og medierne haft en gensidig interesse – også salgsmæssigt – i at styrke den nationale identitet og fremme idealer om ungdommens opdragelse. Og i dag, hvor tv bruger uhyrlige summer på at købe rettigheder til sportstransmissioner, er det klart, det skaber indre konflikter hos sportsredaktører og -journalister, når de skal sætte journalistisk fokus på den samme begivenhed.«

Steen Ankerdal er formand for Danske Sportsjournalister. Han betegner 'Play the Game's mediekonferencer, der hidtil er blevet afholdt i 1997, 2000 og 2002, som den eneste relevante efteruddannelse for danske sportsjournalister.

»Selv med internationale øjne har konferencerne verdensklasse. Der er fortvivlende lidt dansk undervisning i sportsjournalistik, selv om behovet er stort.«

Formanden peger på, at danske sportsjournalister i dag stort set kun dækker den del af sporten, der foregår inde på banen.

»For nogle år siden var der meget større fokus på de problem-orienterede historier uden for banen. Nu har de fleste sportsmedier flyttet fokus over på en mere person-orienteret journalistik. Det er trist, men vel desværre også den vej, udviklingen går inden for mange andre journalistiske stofområder,« siger Steen Ankerdal.

4SPORT – en sportslig udfordring

SMALT. 4SPORT er en ny tv-kanal, der satser på de små idrætsgrene. Filosofien bag stationen er, at så længe der er folk, der dyrker en sport, er der også seere til den. Og det koncept er de nu i fuld sving med at afprøve.

Kanalen, der ejes af det børsnoterede selskab EuroTrust, er en søsterkanal til DK4, som de seneste ti år har bevist, at det kan lade sig gøre at overleve som tv-station, selv om man udelukkende sender smalle programmer.

Der er derfor positive forventninger til fremtiden på den nye station, der blot er nogle måneder gammel.

Beach-volley, basketball, handicap-idræt og keglesport er blot et lille udpluk af de mange idrætsgrene, sportskanalen vil dække. Også gamle kendinge som boksning og speedway er på programmet.

»Vi har de mere etablerede sportsgrene med for også at have tilbud til garvede seerne af tv-sport«, fortæller Preben Kragelund, der er den daglige leder bag tv-kanalen.

At der er almen interesse for de mindre sportsbegivenheder blev tydeligt for 4SPORT, da stationen for nylig transmitterede fra VM-turneringen i skolefodbold.

Inden længe bankede DR Sporten på døren. De ville også gerne være med ved stævnet.

Spørger man til de reelle seertal på 4SPORT, kan stationslederen ikke svare præcist.

»Vi er så nye og bliver stadigvæk kun udbudt så få steder, at der ikke eksisterer nogen sammenlignelige målinger«, forklarer Preben Kragelund.

Lige nu er stationen i forhandlinger med TDC om at få en plads på kabelnettet og dermed adgang til 600.000 ekstra husstande.

»Men kampen for at komme derind er hård, simpelthen fordi hele nettet er fyldt. Skal der en ny kanal ind, er der en anden, der må vige pladsen,« oplyser Preben Kragelund.

Det tager dog ikke modet fra 4SPORT, der barsler med ekstra tiltag til efteråret. Blandt andet vil stationen sende små magasinprogrammer som opfølgning på sportstransmissionerne./pia