»Jeg glæder mig til public service-kanalen DR dropper serien om de kendiskriminelle.«

Tandløst. Jeg savner 'de røde lejesvende' eller rettere: Jeg savner de kritiske journalister, der turde lave programmer, der gjorde en forskel, som holdt fast, når andre slap, som væltede ministre, og som turde stille kritiske spørgsmål. Nu tør ikke engang Ekstra Bladet – medmindre det handler om en stakkel fra Herning.

De findes selvfølgelig, de kritiske journalister, men der er efterhånden langt mellem linjerne og de kritiske programmer i den bedste sendetid. I stedet vokser bestanden af virkelighedsfjerne reportere, der lever af friværdi og politiske venskaber, dyrker banditter som helte, mænger sig med jetsettet – laver feel good-programmer og i det hele taget synes at undgå alt, hvad der er ubehageligt.

En journalist fra Orientering vinder Cavling-prisen, fordi han afslører en minister, der bryder sin egen lov. En stor historie, som burde have udløst et ramaskrig i de øvrige medier på linje med Tamil-sagen, men intet sker. Tværtimod. Ministeren bliver forfremmet.

Rockeren, Brian Sandberg, ryger direkte i fængsel. Der bliver skrevet en bog om ham og sendt et program, der ser tilbage på hans liv, i den bedste sendetid, som var han faldet i krig. Come on. Manden er forbryder.

Historien om snedronningen, Rigmor Zobel, ender som et eventyr på skærmen foran manden, der engang blev pustet op som en af Danmarks bedste interviewere. Jeg skal ikke tærske langhalm på den historie, men blot minde om, at Zobel ikke blev frikendt – om end dommen var mild. Det blev hun til gengæld på DR.

For nylig fik endnu en forbryder mulighed for at få syndsforladelse i primetime. Nu var der forhåbentlig ikke mange, der faldt for Stein Baggers klynk, men alligevel. Det havde nu været rart, om han havde siddet over for en kritisk interviewer, som BBC's Stephen Sackur, der kan sit kram og ikke slipper grebet, når han først har fat. I stedet fik vi Reimer Bo Christensen – som Bagger i øvrigt selv havde bestilt.

Kritiske historier om Danmarks deltagelse i Irak er lige så stille gået i glemmebogen. Mens Bush og Blair har fået deres "straf" i form af et plettet eftermæle, kan Anders Fogh Rasmussen føje endnu en stjerne til sin karriere som NATOs generalsekretær. Uden at det har givet anledning til panderynker blandt journalister. Tværtimod.

Til gengæld vrimler det med programmer om luksusboliger, luksusfælder og lir i luksusland på Paradise Hotel, og det burde bekymre branchen mere end en rapport, som siger, at de røde lejesvende ikke eksisterer. Problemet er, at programmerne afspejler vores egen virkelighed og ikke siger så forfærdelig meget om det liv, mange mindre privilegerede danskere lever.

Jeg glæder mig til, at public service-kanalen DR dropper serien om de kendis-kriminelle og går tilbage til den kritiske journalistik og måske begynder at interessere sig lidt mere for, hvordan den anden halvdel af danskerne lever, men det kræver selvfølgelig, at man forlader forstaden og bevæger sig mere ud i yderområderne.

Anne Lea Landsted er lektor i journalistik på Syddansk Universitet.