I Norge debatterer man musikanmelderes forhold til alkohol. Flere norske redaktører betragter det som uacceptabelt, at anmeldere drikker alkohol. Problemet hører fortiden til, siger Berlingske Tidendes kulturredaktør.
Det hele startede, det det norske band ZoCloz klagede til Pressenævnet over en anmelder, der gav dem en dårlig karakter, men samtidig skrev, hvordan han drak to øl og en whisky under koncerten.
Siden har redaktører på VG, Dagbladet og Aftenposten erklæret, at der er nultolerance for alkohol på arbejdet, og det gælder også ved koncerter.
»Alkohol hører ikke til i arbejdstiden, hverken på festivaler eller andre steder,« siger Hans Erik Martre til Aftenposten, hvor han selv er chefredaktør.
Den udmelding møder kritik fra forskellige kilder i den norske musikpresse.
Berlingske Tidendes kulturredaktør Mette Terkelsen synes, at diskussionen er interessant, men hun mener ikke, den er særlig relevant at føre i forhold til danske anmeldere.
»Jeg betragter det ikke som noget problem. Vores anmeldere er så ambitiøse og seriøse – det ved jeg, fordi jeg kender dem – at de møder op i ædru tilstand,« siger hun.
Hun har ikke udstukket retningslinjer for sine medarbejdere, ud over Berlingske Tidendes generelle alkoholpolitik om, at man ikke blander alkohol og arbejde i større grad, end man selv kan klare.
»En kunstanmelder kan jo også komme til fernisering, hvor der bliver serveret champagne. På den måde er fest og alkohol et vilkår, som næsten alle kulturjournalister bliver mødt med,« siger hun.
Ifølge Mette Terkelsen er der i de seneste år sket en stor ændring i forholdet til alkohol, både i musik- og journalistmiljøet.
»Det er en kliché, at man kun kan netværke, hvis man er hønefuld på backstageområdet. Rockmusikere i dag er jo mere på grøntsagssaft og yoga, og i journalistikken er der også en helt anden kultur omkring det at drikke. Jeg har været i faget siden 1988, og jeg kan personligt mærke forskellen. Man ved, at man ikke kan være en god journalist, hvis man sidder og taber hovedet ned i tastaturet,« siger Mette Terkelsen.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu har jeg selv dækket en del koncerter og festivaler som rockanmelder. Og selvfølgelig bliver der drukket øl. Især på festivaler. Men det er kommer helt an på, hvordan deadlines ligger osv. Men efter en arbejsdag på 14 timer og fem anmeldte koncerter, har jeg tit drukket mig fuld.
Så står man op dagen efter og er på arbejde igen.Generelt har man som anmelder skide travlt som anmelder på en festival. Samtidig er der mange mennesker, man kender, der gerne lige vil drikke en øl, men det er jo en balancegang, som voksne mennesker bør kunne håndtere.
Puritanerne har gode kår i disse år - hvordan er det dog fx. muligt at anmelde en Bjørkkoncert uden en ordentlig kæp i øret? Husk på, at halvddelen af al verdenslitteratur er skrevet med gåsefjer - resten med promiller pænt på den anden side af Berlingskes alkoholreglement.
Og spørgsmålet er vel også, om det egentlig overhoved er muligt at agerer i et festivalmiljø, hvor et af hovedformålene jo så åbenlyst er at drikke sig stangstiv til gavn for festivalen og dermed kulturen?
John Peters
Ribe/Demjansk
Hvad så med alle de filmanmeldere, der gnasker popcorrn?
http://ekstrabladet.dk/kup/madogdrikke/article1042680.ece
Til festivaller, en-dags arrangementer og konceter er det da en kendt sag, at anmeldere ikke holder sig tilbage når det kommer til alkohol. Tag bare Skanderborg Festival som netop er sluttet. Her var der adskillelige journalister med en øl (og gentagende gange) - eller andet alkoholisk - i hånden. Dog kan man ikke skære alle over én kam.
Fotografer ses også med alkohol - men primært journalisterne.