search

Ro på Se og Hør – chefen ikke i fare

Medarbejderne på Se og Hør har ikke indleveret et mistillidsvotum om chefredaktør Kim Henningsen i dag, meddeler Aller Media. Uroen på ugebladet er dermed afblæst.

Medarbejderne på Se og Hør har ikke indleveret et mistillidsvotum om chefredaktør Kim Henningsen i dag, meddeler Aller Media. Uroen på ugebladet er dermed afblæst.

Flere medarbejdere ville ellers ifølge Bt.dk indlevere et mistillidsvotum til Allers øverste ledelse i morges. Men Aller Media har netop i en pressemeddelelse meddelt, at de ikke har set noget til et mistillidsvotum.

»Vi har bemærket, at flere medier skriver, at chefredaktør for SE og HØR Kim Henningsen i løbet af i dag skulle stå over for et mistillidsvotum fra sine medarbejdere på redaktionen. Direktionen hos Aller Media har ikke modtaget et sådant mistillidsvotum fra redaktionen, og en repræsentant fra medarbejderne har meddelt, at et sådant ikke kommer,« siger adm. direktør i Aller Media, Pål Thore Krosby.

Dermed er uroen på Se og Hør afblæst. Bt.dk kaldte det ellers »krig« i en artikel i går. Unavngivne medarbejdere fra ugebladet sagde til Bt.dk, at de var så utilfredse med chefredaktør Kim Henningsens udtalelser om en historie fra 2007, at de ville have ham fyret.

Sagen handlede om, at Naser Khader skulle have fået udført sort arbejde. Kim Henningsen sagde til Ritzau, at han ikke kunne dokumentere historien, og det bragte ifølge Bt.dk sindene i kog på Se og Hør.

Kommentarer
2
Søren Hansen
18.06.10 12:40
Re: Ro på Se og Hør - chefen ikke i fare
Der er noget der tyder på at artiklen i BT var en and, hvem var det der skrev den artikel i BT..... ?
Fremhævet af Journalisten
Peter Simonsen
18.06.10 20:29
Re: Ro på Se og Hør - chefen ikke i fare
jeg tror, han hed Lars Fogt. Kan dog ikke lige finde originalartiklen på bt.dk længere.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen