search

Ritzau vil tilbyde ”kildeformidling” til kunder

Ritzau laver feed, hvor virksomheder og organisationer kan tilbyde kilder til aktuelle nyhedshistorier. ”Vi bilder os selv ind, at det er en god, publicistisk nyskabelse,” siger chefredaktør Lars Vesterløkke. SDU's presseansvarlige medarbejder ser det som en fordel for alle parter – for journalister, universiteterne og for samfundet

Nyhedsrullen fra Ritzau vil nu ikke blot indeholde ferske nyhedsartikler, men også tilhørende lister af kilder, som kan bruges til at udbygge eller nuancere historierne. Ritzau kalder selv deres nye initiativ for kildetjeneste, og det går ud på, at Ritzau-abonnenter får mulighed for at melde sig som supplerende kilder til de historier, der sendes ud.

Hvis Ritzau eksempelvis skriver en historie om et nyt miljø-initiativ fra regeringen, vil organisationer, universiteter eller andre have mulighed for at reagere ved at sende en ’kildemeddelelse’ tilbage til Ritzau, hvor de fortæller, at de har holdninger eller viden, der er relevant for historien. Ritzau vil herefter tilknytte kildemeddelelsen til historien i et særligt feed, som andre brugere kan åbne.

”Kildetjenesten har to formål. For det første vil den hjælpe journalister – dels på Ritzau, dels blandt vores kunder – til at få øje på nogle nye kilder, man ikke tænkte på i forvejen. For det andet giver det nogle kilder mulighed for at række en finger op og sige: Jeg har en holdning eller nogle fakta i forhold til den aktuelle historie,” fortæller Ritzaus chefredaktør, Lars Vesterløkke.

Ekspertise og holdninger

Han forestiller sig, at der kunne være tale om en universitetsprofessor med særlig viden, som universitetets kommunikationsmedarbejdere laver en kildemeddelelse for, en interesseorganisation med holdninger til et emne eller en virksomhed med ekspertise, eksempelvis en finansanalytiker.

”I princippet kan alle melde sig som kilder, men der er et sæt spilleregler og nogle krav. Ens viden eller holdninger skal være relevante for nyheden, og man må ikke bruge det til at lave reklame,” siger Lars Vesterløkke.

Vil der ikke ofte være et indirekte reklameformål, når nogen ønsker at være kilde?

”Det vil der i mange sammenhænge. Kilder har altid en grund til at være med, og sådan vil det også være her. For os bunder det i et behov, vi har set hos vores egne journalister, for at få øje på nye kilder. Og nu giver vi muligheden for virksomheder og andre til at sige: Hey, vi har noget viden eller en holdning, vi gerne vil dele. Det er et særskilt feed, man skal åbne, så det kommer ikke til at forurene nyhedstjenesten.”

”Publicistisk nyskabelse”

Det er kun kunder, der kan sende kildemeddelelser. Strider det mod journalistiske principper, at man kan betale sig til at blive kilde?

”Det er en mulighed for dem, der i forvejen betaler for at bruge nyhedstjenesten, så de betaler ikke specielt for at sende kildemeddelelser. Vi bilder os selv ind, at det er en god, publicistisk nyskabelse. Idéen opstod faktisk for flere år siden, ved at vi ville lave en ”ekspert-rulle”, for at bringe flere eksperter i spil. Vi har ikke haft de tekniske løsninger til at kunne lave det åbent for ikke-kunder, men jeg vil ikke udelukke, det kan ske,” siger Lars Vesterløkke.

På SDU arbejder presseansvarlig Bolette Marie Kjær Jørgensen dagligt med at bringe universitetets forskere i spil som kilder i pressen. Hun hilser Ritzaus initiativ velkommen.

”I dag fungerer det mest på den måde, at journalisterne selv ringer og spørger, om man har en ekspert, der kan kvantificere det, de sidder med. Men kan vi allerede forlods gå ind og se, at her er en historie om havbiologi, og vi har en professor, der er helt inde i de sager, så vil det være en fordel for alle parter. Både for journalisterne, for universitetet og for samfundet, fordi man får gjort noget viden almenkendt,” siger Bolette Marie Kjær Jørgensen.

Mange kilder at tage af

Hun tænker også som Lars Vesterløkke, at det kan give mulighed for at øge feltet af kilder, så det ikke altid vil være de samme tre eksperter, der udtaler sig om et område.

Men hun ser også en udfordring, hvis hun som presseansvarlig skal overvåge samtlige nyhedshistorier fra Ritzau og byde ind med mulige ekspertkilder – for dem er der mange af.

"Heldigvis kan vi tilbyde rigtig mange fagkapaciteter. Men skal vi mere strategisk arbejde med dette nye tiltag vil det kræve endnu mere overblik over- og samarbejde med fagmiljøerne for at sikre at de gode og relevante kilder,  siger hun.

Kildetjenesten gik i luften onsdag, og ifølge Vesterløkke vil Ritzau i den kommende tid vurdere, om tjenesten fungerer efter formålet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen