Hurtige flashtelegrammer, masser af varslinger, ny hjemmeside, mere lyd og billede og en ny redaktion for Region Syd. Ritzaus ledelse har fremlagt en plan. Det gamle telegrambureau skal dulles op efter et år som prügelknabe i de danske medier.

FORANDRING. »Støvet og gammel«.

Ligegyldigt hvem man taler med om Ritzaus Bureau, kommer vendingen på banen. Nogle nuværende og tidligere ansatte mener, at det er en dækkende beskrivelse. Andre anser prædikatet for at være en bedaget fordom, som Ritzaus kunder og konkurrenter gør, hvad de kan for at holde i live.

Faktum er, at flere kunder og konkurrenter i løbet af det seneste år har råbt højt om, at Ritzau ikke er fulgt godt nok med tiden.

De danske medier kræver højt tempo, mundret sprog og masser af grafik og billeder, der kan bevæge sig på deres hjemmesider. Her og nu og helst i farver.

Ritzaus nuværende hjemmeside demonstrerer det gamle telegrambureaus dilemma. Her præsenterer bureauet dyder som grundighed, alsidighed og pålidelighed – gode, traditionelle journalistiske kerneværdier.

Disse dyder har ifølge kritikere længe været Ritzaus stolthed i en sådan grad, at de har virket konserverende. Støvet springer i øjnene, når man på hjemmesiden ser listen over det, Ritzau selv beskriver som milepæle. I 1920erne og 30erne er der for eksempel ikke langt mellem højdepunkterne. Men mens resten af mediebranchen har været gennem en eksplosiv udvikling de seneste år, er det nu otte år siden, at Ritzau sidst har føjet et nyt punkt til opremsningen.

Nu sker der imidlertid noget i det store hus.

Den 13. og 14. oktober var alle medarbejdere inviteret til LO-skolen i Helsingør, hvor ledelsen præsenterede sit første udkast til en plan for, hvordan Ritzau skal overleve ved at tilpasse sig kundernes krav.

Mens udlands- og kriminalredaktionen skal afgive folk, fordobler Ritzau bemandingen på redaktionen for lyd og billeder, så der nu bliver seks ansatte. En ny redaktion på tre skal etableres i Region Syd – måske med hovedsæde i Odense. Samtidig skal kalenderfunktionen Tid & Sted og indlandsredaktionen styrkes med hver en mand.

»Vi omstrukturerer og tilpasser os de krav, der bliver stillet. Men det er blot første skridt. Vi er slet ikke færdige med at diskutere, hvordan bureauet tilpasser sig fremtidens udfordringer,« siger Ritzaus administrerende direktør, Uffe Riis Sørensen.

Ritzau arbejder også på højtryk med en relancering af Ritzau.dk, og i løbet af denne måned barsler Ritzau med en flashtjeneste med ultrakorte telegrammer, som fortæller, hvad Ritzau leverer, og hvad der er på vej.

Ingen ansatte mister deres job, idet alle de kommende forandringer sker ved at flytte arbejdspladser fra én redaktion til en anden. Samtidig har Ritzau i en periode kun lavet vikaransættelser, og disse vikar-stillinger skal nu også besættes af fastansatte. I alt er 11 stillinger i spil.

Planerne kommer, efter at bureauets fremtid har set usikker ud. De første rystelser under nyhedsbureauet i Store Kongensgade i København kom, da metroXpress i december 2005 opsagde sin kontrakt, fordi gratisavisen maksimalt måtte bruge 40 procent Ritzau-stof.

Men Ritzau havde stadig et rigtigt jordskælv til gode.

»Ritzau er alt for dyr set i forhold til, hvad vi bruger. Vi bruger i dag stort set kun den kalender, som Ritzau udsender, og den kan vi i princippet selv lave ved hjælp af internettet. Derfor ville det heller ikke gøre os glade, hvis Ritzau tilbød at sænke prisen med 40 eller 50 procent. Dets produkt er ganske enkelt ikke godt nok for os,« buldrede TV 2s nye direktør, Per Mikael Jensen, i Jyllands-Posten i juni, en måned efter at kanalen opsagde sin aftale med Ritzau.

Den kritik gjorde ondt, fortæller en række ansatte, der oplevede, at der blandt de danske medier nærmest gik mode i at kritisere Ritzau i første halvdel af 2006 – en kritik, der bestod af variationer over temaet »støvet og gammeldags«.

Et signalement, som flere tidligere ansatte bekræfter med henvisning til en stiv virksomhedskultur, der bremser forandring. Den hænger ifølge nogle sammen med en tradition for, at medarbejderne har meget udstrakt indflydelse på ændringer i organisationen. En magt, som de ofte har brugt til at bevare status quo og skabe gode forhold for sig selv, mener kritikerne. Eksempelvis faldt digitaliseringen af Ritzaus arkiv først på plads, da medarbejderforeningen fik håndslag på, at ledelsen ikke måtte søge i arkivet for at se, hvem der producerede hvad.

En anden udlægning uden for huset er, at bureauets ledelse også har været for tilfreds med tingenes tilstand. Her har man i alt for høj grad betragtet nye medier såsom gratisaviserne som fredsforstyrrere frem for mulige kunder. Eksempelvis betegnede Uffe Riis Sørensen i juli Nyhedsavisen som et fremmedlegeme på det danske avismarked i et interview med Jyllands-Posten.

Denne kritik møder imidlertid både modstand på og uden for bureauet. Bureauet har været præget af status quo-tankegang, men det er fortid, for de fleste ansatte har erkendt, at man er nødt til at ryste støvet af sig og satse på nye medietyper. Samtidig har bureauet været gennem mange forandringer de seneste år. Online-tjenesterne har fået meget mere fokus, der er blevet skabt en ny samfundsredaktion, og økonomistoffet er blevet styrket via opkøbet af RB-Børsen.

Et andet tegn på, at ledelsen har lyst til forandringer, kom i foråret, efter at DR havde leveret en stor analyse af de ansattes mening om Ritzau. Den skarpe kritik af slapt og sjusket sprog fik Ritzau-ledelsen til hurtigt at arrangere et dyrt, intensivt og langstrakt sprogkursus, som ifølge både medarbejdere og kilder uden for huset har givet markante resultater.

Uanset om Ritzau var ved at stivne eller ej, var Ritzau nødt til at handle denne sommer. Ikke nok med at metroXpress og TV 2 opsagde deres kontrakter, men nyhedskæmpen kunne også høre sabelraslen fra en reel konkurrent.

Nyhedsavisen proklamerede, at de ville skabe deres eget nyhedsbureau, og også DR lod forstå, at de fortsat havde planer om at lave deres eget bureau. En udmelding, der kom i slutningen af juni, da også statsradiofonien afbrød sin Ritzau-aftale med effekt fra årets udgang.

Det ville føre til, at 10 procent af bureauets årsomsætning forsvandt. Ritzaus administrerende direktør, Uffe Riis Sørensen, kaldte det »en grim situation, som vil medføre dybtgående besparelser«, og over for medarbejderne lagde ledelsen ikke skjul på, at de var dybt bekymrede.

Det er gået op for Ritzaus kunder, at det hæderkronede gamle bureau ikke længere har monopol på nyheder. I stedet kan medierne købe sine finansnyheder hos bureauer med ekspertise i netop finansstof og købe sportsresultater hos sportsbureauer.

Ritzau er med andre ord blevet tvunget til at betragte sine artikler som handelsvarer på lige fod med konkurrenternes, og derfor skal bureauet gøre mere for at tækkes kunderne.

Og netop kunder var, hvad medarbejderne hen over sommeren håbede på. Med risikoen, for at mindst 20 medarbejdere kunne miste deres job, var der en udbredt utryghed blandt de ansatte. Så da Uffe Riis Sørensen i september kunne fortælle, at sommerens charmeture og forhandlinger med mediechefer som Bent Falbert, Ask Rostrup, Poul Madsen, Bo Maltesen, Mikkel Hertz, Jørn Mikkelsen og Lisbeth Knudsen havde givet pote, var der naturligt glæde i huset. Ritzau havde for eksempel igen landet kontrakter med metroXpress og DR.

På LO-skolen i Helsingør blev de ansatte præsenteret for videooptagelser med mediechefer, der ønsker forandring, og medarbejderne er tilfredse med for første gang at se ledelsen præsentere noget, der ligner en samlet plan for fremtiden. De nye planer om at styrke lyd- og video-redaktionen møder ligeledes opbakning, også blandt kilder uden for huset og blandt de ansatte på redaktioner som udland og krimi, der skal afgive folk.

Hér begriber medarbejderne dog ikke, at ledelsen skærer ned på netop deres redaktioner uden at give en melding om, hvilke opgaver de skal lægge fra sig. Flere peger på, at nedskæringerne gør det svært for de ramte redaktioner at levere ret meget mere end overfladiske dag til dag-nyheder, hvilket ifølge disse interne kritikere forringer Ritzaus produkt til kunderne. Der bliver mindre tid til at lave solohistorier, når Ritzau nu skal fokusere meget mere på varslinger. Frygten går kort sagt på mere pølsefabrik og mindre journalistik.

Men selv om Ritzau nu har fremlagt en plan, kan bureauet ikke hvile på laurbærrene. TV 2s opsagte kontrakt udløber i januar 2008, og så risikerer Ritzau at gå glip af fire millioner kroner årligt. Og hvordan det danske nyhedsmarked ser ud om 14 måneder, er ganske usikkert. Til den tid kan Nyhedsavisens bureau for eksempel være en stor, velfungerende spiller, der ikke bare hvirvler støv op, men også tager markedsandele.

Læs også: Mere pral fra Ritzau