search

Ritzau skal sættes fri

Hvis Ritzau skal tjene penge på sin kerneydelse i fremtiden, skal ejerne sætte bureauet helt frit, påpeger ekspert. Det sker også, er Ritzaus direktør overbevist om.

Hvis Ritzau skal tjene penge på sin kerneydelse i fremtiden, skal ejerne sætte bureauet helt frit, påpeger ekspert. Det sker også, er Ritzaus direktør overbevist om.

28. marts skal Ritzaus ejerkreds – danske dagblade og DR – afgøre, om Ritzau skal gå fra at være interessentselskab til at være aktieselskab. Det er et dramatisk opgør med en tid, hvor ejerne har plejet egne interesser ved bestyrelsesbordet, mod et markedsorienteret bureau. En udvikling, der er helt afgørende, lyder vurderingen fra Anker Brink Lund, professor i medieledelse på Copenhagen Business School.

»Ritzaus helt grundlæggende problem i konkurrencen er, at bureauets ejere også er dets kunder og i sidste instans potentielle konkurrenter. Ejerkredsen har aldrig ønsket, at Ritzau blev så gode, at de truer ejernes egne kerneydelser. Det har hæmmet Ritzaus udvikling i mange år. Ritzau har for eksempel ikke fået lov til at levere fotos,« siger Anker Brink Lund og påpeger, at skiftet til A/S skal ske i den rette ånd:
»Organisationsændringen i sig selv forandrer ingenting. Det handler om, hvilken holdning de, der sidder i bestyrelsen, har. Kommer aktierne i fri handel? Og hvem køber dem? Og hvad vil køberne?«

Lars Vesterløkke er som direktør i Ritzau sikker på, at ejerkredsen har forstået alvoren.
»Jeg er ikke i tvivl om, at Ritzau bliver aktieselskab. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at vores ejere mener det alvorligt, når de siger, at de vil udvikle Ritzau. Ritzaus skal moderniseres og udvikle sig kommercielt.«

Anker Brink Lund påpeger, at konkurrencen på nyheder – fra blandt andre BNB og Newspaq – i sig selv ikke er truslen mod Ritzau. Det helt afgørende er derimod, om der er kunder nok til Ritzaus kerneprodukt af hurtig, præcis og pålidelig nyhedsformidling.
»Et afgørende spørgsmål er, om medierne, som køber service af bureauerne, bare vil have det billigst muligt eller stadig vil betale for det troværdighedsstempel, Ritzau traditionelt har været garant for,« understreger Anker Brink Lund.

»Nyhedsbureauer laver jo ikke bare nyheder – de verificerer hændelser. Konkurrencen, også fra det gratis internet, Facebook og så videre, kan ændre vilkårene for et nationalt nyhedsbureau. Det kan på sigt måske blive svært at få nok til at betale prisen for at producere den verificerede version,« siger Anker Brink Lund.

Lars Vesterløkke tror på, at medierne også i fremtiden vil efterspørge Ritzaus kerneydelse.
»Selv om der bliver et stigende marked for underholdning, så er jeg helt overbevist om, at der også fremover er brug for en hurtig, troværdig og upartisk nyhedsformidling. Den klassiske journalistik forbliver en del af demokratiet.«

Han understreger, at Ritzaus marked måske sågar er stigende.
»Vores største konkurrent er jo de store medievirksomheder, der kan selv. DR har hundredevis af journalister. Men vi tilbyder dem, at de kan outsource overvågning af nyhederne og dermed frigøre interne kræfter og energi til noget andet. Det marked, hvor kunderne fokuserer på deres egne ydelser, tror jeg er stigende. Det giver samlet større værdi for mediebrugerne. Derfor har Ritzau et godt marked her.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen