Ritzaus monopol på at være hurtigst er væk, og det tvinger bureauet til at udvikle nye produkter, hvis det fortsat skal være en god forretning, mener direktør Lars Vesterløkke, der giver sit bud på forretningsmodellen for 2010.
Dér, hvor Ritzau regner med størst fremgang i 2010, er video. I sidste uge lavede bureauet 163 videoklip, men vil gerne endnu højere op i antal.
»Vi kan se og mærke, at vores kunder og mulige kunder udviser stor interesse. Så dér vil væksten ligge, tror jeg, både for os og andre,« siger Lars Vesterløkke til Journalisten.dk.
Ritzaus anden store satsning i 2010 bliver det nye produkt Flex, der er en indholdspakke, hvor man får en meget tilpasset leverance til sin avis. Flex kommer i kølvandet på Ritzaus tilbud om at levere færdige sider til aviser. De færdige sider har nemlig kun oplevet begrænset succes indtil videre.
»Der er den forskel fra færdigsider, at redaktøren har lidt mere styr på det selv, og det, tror jeg, tiltaler mange redaktører,« siger Lars Vesterløkke.
Ritzau Flex er primært målrettet de mindre medier, der er hårdt ramt i aviskrisen. Ritzau forventer, at bureauet vil spille en større rolle, når medierne skal lancere spareplaner. Lars Vesterløkke ser en udvikling i medierne, hvor Ritzau kommer til at spille en stadig større rolle hos de mindre medier.
»De store aktører i den danske medieverden kunne godt klare sig uden Ritzau. De må bare afgøre, om det kan betale sig, for de skal jo så ud og opbemande tilsvarende. Og det er dyrt. Mange af de mindre medier kan ikke klare sig uden Ritzau eller et lignende produkt,« siger han.
Hvis Ritzau skal fortsætte med at tjene penge, så skal de følge med udviklingen og tilbyde nye produkter. Det var det klare budskab, da Lars Vesterløkke tiltrådte som administrerende direktør i Ritzau 1. januar 2008, og siden er det da også piblet frem med nye tilbud fra telegramgiganten.
Ritzau skal i dag leve af at tilbyde det, som danske medier kan spare penge ved at tage fra Ritzau, siger Lars Vesterløkke. Han mener derfor også, at Ritzau lytter meget mere til deres kunders ønsker nu, end de gjorde bare fem år siden.
Ritzau har blandt andet oprettet Underholdningstjenesten på forsøgsbasis, da en række medier efterspurgte det. Det har været en succes, og i dag er forsøget gjort til fast inventar, og kundebasen er fordoblet.
»Det var ikke noget, Ritzau selv havde et ønske om at gå ind i, men vi lyttede til vores kunder. De ville gerne have underholdningsstof, der var leveret med vores kendte troværdighed,« siger Lars Vesterløkke.
Det vakte en smule røre, da Lars Vesterløkke præsenterede, at Ritzau ville sende pressemeddelelser ud for private selskaber mod betaling. Dén forretning udvider Ritzau i det kommende år og tilbyder nu også, at virksomheder kan få deres pressemeddelelser sendt ud som videoklip.
Ritzau vil dog ikke selv skrive pressemeddelelserne, som der har været tale om. De har i stedet kontakt til en række freelancere, der kan klare jobbet eksternt, hvis kunder efterspørger det.
»Vi kan selvfølgelig ikke have en journalist siddende, der den ene dag skriver en pressemeddelelse for et firma, og den næste dag skal skrive en kritisk historie om dem,« siger Lars Vesterløkke.
Internettets udbredelse og succes har gjort, at Ritzau ikke længere kan være først med alle nyheder. Samtidig giver det medierne meget større mulighed for at citere historierne fra hinanden i stedet for at vente på et Rtizau-telegram.
»Sider som Ekstrabladet.dk er også til stede døgnet rundt. Især på kriminalstoffet er de hurtige, og det er ikke længere sikkert, at vi er hurtigst, selv vi stadig er det de fleste gange,« siger Lars Vesterløkke.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hurtigheden både hos de elektroniske og internetbaserede medier imponerer ikke, så påstanden om, at Ritzau ikke fortsat skulle kunne være hurtigst, virker kunstig på en udenforstående.
Er Ritzau efterhånden blevet en filial af DR?