Mads Claus Rasmussen/APPR/Ritzau Scanpix
Nyhedsbureauet Ritzaus Bureau A/S kom ud af 2021 med et overskud på 54,8 mio.kr., hvilket er det højeste i selskabets historie.
Det skriver Ritzau i en pressemeddelelse.
Ritzau har i de senere år haft faldende omsætning fra salg af tekst-nyhedstjenesten til medier, fordi prisen løbende er blevet sænket, men det opvejes af stigende omsætning af PR Tools til kunder uden for medieverdenen.
Ritzau oplyser desuden, at regnskabet er påvirket af en række ekstraordinære poster. Blandt andet har Ritzau solgt Ritzau Finans til JP/Politikens Hus. Derudover har der været ekstraordinære nedskrivninger.
Det gode resultat betyder, at Ritzaus ejere har fået udbetalt i alt 57 mio.kr. i udbytte i 2021, oplyser bestyrelsesformand Alex Nielsen.