search

Ritzau har lige så mange sælgere som journalister på Folkemødet

Fem sælgere og fem journalister. Ritzau jager både nyheder og nye kunder på Folkemødet. »Jeg tror ikke, du kan finde noget sted, hvor der er flere mulige kunder samlet på én gang,« siger adm. direktør Lars Vesterløkke

Ritzaus Bureau har som så mange andre medier sendt en håndfuld journalister til Folkemødet på Bornholm. Men nyhedsbureauet har sendt lige så mange sælgere til øen i år.

»Jeg tror ikke, du kan finde noget sted, hvor der er flere af vores kunder – og mulige kunder – samlet på én gang,« siger adm. direktør Lars Vesterløkke.

Han tager imod Journalisten i Ritzaus eget telt, i et hjørne af den store cirkusplads. Da vi ankommer, står der to fyre klar til at sælge Ritzaus ydelser til medier, organisationer og virksomheder.

I alt har Ritzau sendt fem sælgere – og fem journalister – til Folkemødet.

»Vi er her af to forskellige grunde. Nyhedsjournalisterne laver nyheder. Det er Ritzau Classic. Og så har vi sælgerne, som er her for at opdyrke og pleje relationen til vores kunder,« siger Vesterløkke.

En af sælgerne er Claus Grønborg. Han er uddannet journalist, og har arbejdet med både nyheder og pressearbejde. Nu sælger han Ritzau.

I dag har han tænkt sig at gå rundt og "banke på" telte for at kradse kunder ind.

»Jeg har en ambition om at få to kundemøder booket i dag. Så jeg går rundt. Men det er vigtigt at respektere, at kommunikationsfolk, når de er herovre, også er her for at suge til sig,« siger Claus Grønborg.

Han forklarer, at de fem sælgere også gør meget ud af at tale med de kunder, bureauet allerede har.

Tweets fra Folkemøde 2013:

»Salg handler også om at pleje de relationer, du allerede har. I morgen spiser jeg for eksempel frokost med en af mine kunder,« siger Claus Grønborg.

Men hvad er det så, sælgerne sælger? Det er for eksempel adgang til den kendte nyhedsrulle. Der er mange virksomheder, som gerne vil kigge med på rullen og have en sms, når der er noget om et emne, de især følger med i.

Virksomheder og organisationer kan også købe hjælp fra Ritzau til at få pressemeddelelser ud til de rette medier. For en ekstrapris kan man endda få en pressemeddelelse med på nyhedsrullen – så den glider med ud til de jourhavende på redaktionerne.

For få år siden havde Ritzau ingen sælgere, fortæller Lars Vesterløkke. Men virksomheden er blevet nødt til at ændre sig og tænke mere i at tjene penge.

»Jeg tror, der var én sælger, da jeg startede. Vi er altså gået fra 1 til 5 på 5 år,« siger han.

»Det er udtryk for den bevægelse, vi er i. Vi går fra en historie, hvor Ritzau havde – ja, lad os kalde det en meget dominerende position – til nu, hvor vi er én aktør blandt mange.«

Ritzau har været igennem besparelser den seneste tid. Det skyldes først og fremmest, at det danske nyhedsbureau-marked er blevet brudt op, og Berlingske Nyhedsbureau er blevet stiftet som en konkurrent. De to bureauer slås om en række kunder. Ritzau har også købt den tredje konkurrent Newspaq samtidig med, at virksomheden er blevet trimmet.

Sidste år havde Ritzau også et sælger-hold på Folkemøde, men i år har de udvidet. Og det forventer Lars Vesterløkke, at de vil gøre igen næste år.

Er vi journalister for dårlige til at tænke i, at der også skal tjenes penge?

»Jeg vil sige det på den måde, at historisk kommer vi af en publicist-kultur. Den skal vi bevare, men det kan vi ikke uden også at tjene penge. Det er jo ikke noget nyt, men det tager rigtig mange år at forandre. Jeg startede selv i DR for 20 år siden med at tale om, at vi skulle lave kunder og tjene penge,« siger han.

Lars Vesterløkke tilføjer, at Ritzau er meget påpasselige med ikke at blande de to hold sammen. Derfor sidder journalisterne oppe i pressecentret, imens sælgerne sidder her i Ritzau-teltet.

»Journalisterne skal ikke sælge, det er ikke deres opgave. Men jeg er overbevist om, at vores journalister er opmærksomme på, at de skaber værdi for vores kunder. Der er kommet en større forståelse for, at man er nødt til at lave noget, nogen vil betale for.«

I sælger for eksempel, at en virksomhed kan få sin pressemeddelelse på nyhedsrullen. Der var engang, hvor der kun var adgang for journalistisk indhold. Hvor går grænsen?

»Det står klart markeret, at det ikke er journalistik. Og vi har nogle klare grænser for, hvad en pressemeddelelse må rumme. Vi har oplevet et par gange, at en kunde ikke levede op til de rammer, og så ryger de ud,« siger Lars Vesterløkke.

»Men de dygtige kommunikationsfolk laver det jo, så det virker. Hvis de laver noget, der virker utroværdigt, så får de intet ud af det. Derfor er vores mediekunder også glade for det.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen