search

Ritzau forsvarer sig

Ritzau har konkrete planer klar, der skal holde konkurrenter som Berlingske Nyhedsbureau og Newspaq stangen. Ritzau afviser også, at det gamle bureau får unfair fordele fra fx ministerier, efter Newspaq har meldt sagen til Ombudsmanden.

Ritzau har konkrete planer klar, der skal holde konkurrenter som Berlingske Nyhedsbureau og Newspaq stangen. Ritzau afviser også, at det gamle bureau får unfair fordele fra fx ministerier, efter Newspaq har meldt sagen til Ombudsmanden.

»Vi er hurtige. Vi har et meget trænet nyhedsblik og er gode til at prioritere i nyhedsstrømmen. Vi giver kunderne mange vinkler og valgmuligheder på de store historier. Vores organisation er på plads. Vi ved, hvad hver især skal gøre ved breaking news, og vi er gode til at fortælle vores kunder, hvad vi laver. Vi har aldrig været bedre, og vi bliver fortsat bedre dag for dag,« siger Anders T. Damgaard, leder af Ritzau Nu.

Han skitserer dermed meget præcist den øgede konkurrence på telegrammarkedet. Du kan læse hele Journalisten.dks tema om telegramkrigen her.

Berlingske Media brød 1. januar 2012 med den nationale nyhedskæmpe Ritzau – ejet af danske aviser og DR – der siden 1864 har fodret og formet den danske folkesjæl med en tæt og præcis nyhedsstrøm. I stedet for fortsat at købe varen hos Ritzau oprettede Berlingske Media sit eget bureau – Berlingske Nyhedsbureau (BNB), der fremover skal levere stof til koncernens mange medier – og gerne mange flere på sigt.

»Konkurrencen på breaking news er hårdere end nogensinde,« siger Anders T. Damgaard.

Han understreger, at Ritzau sammen med Radioavisen engang havde monopol på at servicere danskerne med nyheder og formulere verdens gang for dem. Men det billede er ændret med både netaviser og nyhedskanaler.

Berlingske Medias opfindelse af BNB er et frontalangreb på Ritzaus "endeløse nyhedsrulle", som Lisbeth Knudsen efter bruddet omtalte den trofaste partner.

Kampen er yderst aggressiv. BNB har allerede taget Bornholms Tidende og den store regionalavis JydskeVestkysten fra Ritzaus kundeliste.

Journalisten har besøgt JydskeVestkysten, der roser BNB for at levere nyheder i en mere personlig og moderne tone. Ritzau mener, konkurrenterne inspireres lidt for ivrigt at bureauets tætte nyhedsstrøm – mens en tredje aktør Newspaq ligefrem har klaget til Ombudsmanden over, at fx ministerier giver Ritzau fordele gennem tip og kildeadgang.

Ritzaus Anders T. Damgaard afviser kritikken fra Newspaq.

»Vi drager fordel på nogle punkter, men kun fordi vi opsøger dem og gør os fortjent til det,« siger han.

Helt konkret mener Newspaq, at Ritzau fx fik unfair fordele i sagen hvor SF Pernille Vigsø Bagge trak sit forslag om at ændre Kirkeministeriets navn, fordi SF gik direkte til Ritzau, da hun fortrød udspillet.

»I sagen om Pernille Vigsø Bagge havde vi hele dagen presset på for at få en officiel udtalelse fra hende og SF-toppen. Det blev vi belønnet for. Selvfølgelig har vi et godt brand, der betyder, at kilderne ved, at vi er seriøse, troværdige, og at vores nyheder når langt ud. Men vi får ikke tilbudt flere historier end alle andre større medier. Når vi er først med nyheder, er det fordi, vi arbejder systematisk med overvågning, er gode til at få øje på dem, og holder os til. Kort sagt hårdt journalistisk benarbejde,« siger Anders T. Damgaard.

Telegramkrigen vil skærpes hen over foråret og sommeren, hvor flere af Ritzaus store kunder og ejerkredsen skal overveje kontraktforlængelse for 2013.

»Jeg kan ikke svare på, hvorfor Berlingske og senere JydskeVestkysten og Bornholms Tidende forlod Ritzau. Kundeundersøgelser viste, at de var tilfredse, at vi kunne se, at de brugte vores indhold. Jeg mener, at Ritzau er bedre, men hvis kunden vil nøjes med mindre, så …« siger Lars Vesterløkke, direktør, Ritzau.

»Jeg går ud fra, at Lisbeth Knudsen vil gå efter vores kunder. Men jeg frygter ikke, vi mister flere kunder, vi har et godt samarbejde med dem.«

Ritzau har reageret på kundeflugten ved at sætte prisen på basisydelsen ned – hvilket har medført et stort indtægtstab og en spareplan med fyringsrunde. Bestyrelsen anbefaler, at Ritzau skal være et aktieselskab og ikke som nu interessentselskab – for bedre at kunne begå sig i nyhedskrigen.

Og Lars Vesterløkke gør en dyd ud af ikke at fremstå presset.

»Det er klart, at vi følger den stigende konkurrence nøje, men vi bruger flere kræfter på kunderne end på konkurrenterne,« siger Lars Vesterløkke.

»Det vigtigste for Ritzau er, at vores historier har et godt play, at de anvendes og skaber værdi for kunderne. Jeg føler ikke, vi er truet på Ritzaus kerneydelse: Den hurtige, troværdige og præcise nyhedslevering. Det viser vores egne målinger.«

Ritzaus fremtidsplaner handler blandt andet om segmenteret nyhedsovervågning til de mange aktører på internettet, der oplever stigende krav fra borgerne og kunder.

»Vi er klar. Ritzau har været inde i en hård periode, hvor medarbejderne virkelig har kæmpet og ydet deres ypperste. Det har været hårdt med nedskæringer og dårlige historier om Ritzau. Men nu er vi igennem det. Hvis man nedvurderer Ritzaus position i fremtiden, så tager man alvorligt fejl. Vores rolle bliver ikke mindre. Tværtimod, tror jeg,« siger Lars Vesterløkke.

Det slår ham ikke af pinden, at den tidligere kunde og medejer JydskeVestkysten, i dag har kastet sin kærlighed på BNB.

»Det er jo ikke overraskende, at JydskeVestkysten siger, de er tilfredse med BNB. Har du nogen sinde hørt om en mand, der lige har skiftet bil og siger, at den er dårlig? Sådan er det nok også med bureauer,« siger han – og understreger, at den forestående forhandlingsrunde sandsynligvis igen vil byde på kunder, der flirter med at forlade Ritzau – præcis som TV 2 og Børsen gjorde i 2011.

»Det er helt almindeligt, at kunder – når vi står i en forhandling – i pressen siger, at de ikke er helt tilfredse. Det er jo en måde at presse prisen på. Jeg konstaterer, at TV 2 og Børsen stadig er hos os. Det er vi glade for.«

Spørgsmålet er, om det tabte kan vindes tilbage.

»Jeg aner ikke, om vi kan vinde JydskeVestkysten tilbage. Vi tager de kunder, som gerne vil være her. Men JydskeVestkysten skal være velkomne.«

Kommentarer
4
Henrik Kaufholz
09.03.12 19:33
Re: Ritzau forsvarer sig

Kære kolleger,

Det her er vigtigere, end det ser ud. Et nationalt, uafhængigt nyhedsbureau er en juvel, som vi skal passe på.

I Østeruopa bliver jeg ofte spurgt, hvad det vil sige at, medierne er uafhængige. Almindeligvis drejer det sig om uafhængighed af statsmagten, men det er jo slet ikke nok. For en uge siden sad jeg over for en russisk økonomiprofessor, der er medlem af parlamentet i Moskva. Han borede meget i Politikens uafhængighed og havde ikke tidligere hørt om fondsejede medier.

Han havde slet ikke forestillingsevne til at forestille sig en uafhængig nyhedsformidling. RB lød for ham som en drøm. RB ejes af (næsten) alle medier og drives så uafhængigt og professionelt, som det er muligt.

Den drøm er ved at være forbi. Nu skal der tjenes penge i Pilestræde. Koste hvad det vil  for uafhængig nyhedsformidling.

Bestyrelsen for RB har truffet mange mystiske beslutninger. Men det må ikke skygge for det helt overordnede: Nu skal Montgomery og Børsting lægge penge og ryg til den basale nyhedsformidling.

Kære kolleger: Protestér! Indkald til stormøder! Spørg jeres chefer, om de vil ofre en - indrømmet, måske lidt kedelig - uafhængig og grundig nyhedstjeneste til fordel for børshajernes discountmodeller?

Tilliden til medierne er ikke ligefrem i top. Skal vi sælge Ritzaus sjæl til hr. Montgomery?

Fremhævet af Journalisten
Jan Eskildsen
09.03.12 21:55
Re: Ritzau forsvarer sig

I Børsen anfægtede David Karsbøl for nylig – og med god grund mener jeg – Ritzaus Bureaus troværdighed og upartiskhed.

"De kristne, som hårdhændet forfølges i alle lande med muslimsk flertal, får en stedmoderlig behandling i udenrigsstoffet, idet de ifølge Ritzau udsættes for passive begivenheder såsom, at deres kirker bliver brændt af (dvs. uden muslimsk subjekt). Desuden er Ritzaus Bureau stort set altid kritisk over for amerikansk/vestlig militær intervention i Mellemøsten (hvilket jeg i øvrigt også selv er). ....

  .....  Ritzaus brug af af-etnificering af kriminelle og misdædere fra Mellemøsten er så omfangsrig, at den mere end antyder en svensk mentalitet på redaktionen.....

  ..... Når Ritzau kommenterer politik, anvendes prædikatet højreradikal eller højreekstremist langt oftere end venstreradikal eller venstreekstremist. Hvis Ritzaus anvendelse af politiske prædikater stod til troende, kunne man nogle gange få indtryk af, at vi levede i Tyskland i 1938." (Børsen, 20.02.2012)

De store danske dagbladshuse er ikke bedre, og det er efterhånden sådan, at hvis man vil være velorienteret, skal man læse både højreorienterede og venstreorienterede niche-medier. Hvis man tjekker dagbladenes og andres netmedier, inden man går i seng, ved man, hvad der siges og skrives dagen efter.
Og man ved, hvad der ikke skrives.

Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
09.03.12 23:49
Re: Ritzau forsvarer sig

Henrik Kaufholz skrev: "I Østeruopa bliver jeg ofte spurgt, hvad det vil sige at, medierne er uafhængige."

Fortæller du dem så, at det er når dagblade og aviser, hvert år får et "hold kæft bolsje" på 6,5 milliarder kroner af staten, og de to statsejede TV-stationer, hver år får 4,3 milliarder i licens.

Med venlig hilesen

Niels Riis Ebbesen 

Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
10.03.12 20:44
Efterspørgslen på det optimale selvforsvar er der

Både kommercielle medier og public service kanalerne efterspørger alt, hvad de kan bruge i forsvaret mod påstandene om og mistanken om at de ikke er helt neutrale, uafhængige og repræsentative for sandheden om verdens sande tilstand og skæve gang. Udbuddet af forsvarsstrategier kommer de også selv med. I sjælden grad må man sige om medierne, at de netop på dette punkt, dvs. i relation til bestræbelserne på at beskrive sig selv som nøgterne, objektive skildrere af det samfund, det demokrati, som de hævder at være sat i verden for at forsvare, at der er de både offer og bøddel i processen.

De repræsenterer også både udbuddet og efterspørgslen på forsvaret mod mistanken, der retter sig mod dem, om at de hverken er økonomisk uafhængige eller politisk, ideologisk eller på anden vis neutrale. 

I følge ligevægtsøkonomerne så skaber udbuddet sin egen efterspørgsel. Det er bl.a. det budskab, der bringes til torvs omkring arbejdsmarkedet, især af de medier der primært ernærer sig ved at henvende sig til det mere købedygtige brugersegment, uanset hvor mange offentlige midler de får oven i.

At de i stor stil forstår at hente offentlige midler ved at gøre sig lækre for et politisk system, der historisk set har haft svært ved at indse paradokset i, at de åh... så liberale og markedsorienterede medier skal have snablerne ned i de offentlige kasser, det fremmer kun disrespekten for hele alliancen mellem politisk system og medieverden.

Ritzau forsvarer sig fordi berauet repræsentere den ultimative efterspørgsel på et optimalt udgangspunkt for al italesættelse, mediemagt, den fjerde magts primære aktiv: Positionen som neutral iagttager, dette "som om", som ethvert udsagn om alt andet er funderet i.

Medierne er nødt til at agere "som om" de var beskrivende og neutrale, både for at kunne beskrive og  manipulere med udsagnets kraft.

For at forstå medierne så må man forstå den nødvendighed, de her er underlagt, de vilkår, som der gælder for deres performance. Deres engagement i projektet med at fremstå neutrale er alt andet end neutralt. Det eneste, der kan få mig til at genvinde respekten for medierne, er deres eksplicitte forsøg på at skrive sig ind i problemstillingen, frem for blot at proklarmere deres neutralitet i et og alt! Deres selvforsvar virker hjernedød eller patetisk. Det virker "som om" de anser deres brugere for at være afgået mentalt ved døden. Det er mange måske også, efter så mange års massiv kommerciel påvirkning.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen