Ritzau dropper den klassiske andelstanke. Ændringen er sund og nødvendig, hvis Ritzau skal have en fremtid, siger bestyrelsesformand Erik Bjerager til Journalisten.dk. Han tror til gengæld ikke på, at der er et marked til Berlingskes konkurrent.

Ritzau dropper den traditionelle struktur som interessentselskab og bliver et aktieselskab. Det skal styrke det traditionsrige bureau, inden Berlingske til januar lancerer en konkurrent.

Ændringen vil blandt andet betyde, at Ritzaus såkaldte købsforpligtelse bliver ophævet.

Det er en enig bestyrelse, der står bag beslutningen om at droppe andelstanken. Den vil fremlægge anbefalingen på en generalforsamling til foråret.

Ændringen var en af mærkesagerne for Lisbeth Knudsen og Berlingske, da koncernen stadig var med i Ritzau. Og en af årsagerne til, at Berlingske forlod Ritzau var, at processen hen imod et aktieselskab gik for langsomt.

Journalisten.dk har spurgt bestyrelsesformand i Ritzau Erik Bjerager, hvorfor det er en god ide – og hvorfor beslutningen først bliver truffet nu.

Hvorfor skal Ritzau være et aktieselskab?

»Fordi det vil gøre Ritzau til en mere kommercielt orienteret virksomhed, hvor bestyrelsen er orienteret mod at drive den så kommercielt som muligt. I et anpartsselskab har bestyrelsesmedlemmer en tendens til at være optaget af deres egen forretning, men i et aktieselskab skal bestyrelsen stå for den overordnede drift. Det er sundt for Ritzau.«

Hvad vil ske, hvis I ikke omdanner Ritzau til et aktieselskab?

»Så tror jeg ikke på, at Ritzau har en ret lang fremtid. Ritzaus udvikling har stået i stampe de seneste år, fordi nogle af de store interessenter har stået i vejen for udviklingen. Nu er der mulighed for at gøre tingene på en ny måde, som jeg er overbevist om er den rigtige.«

Hvorfor har I så ikke truffet den beslutning i bestyrelsen noget før?

»Jeg tror, det har taget tid for os alle at modnes til denne beslutning. Det er ikke et emne, der er blevet rejst med denne intensitet før. Nu har vi kigget på en anden måde på bureauer andre steder i Europa, især i Norge og Sverige, og det har overbevist os om, at det er det rigtige.«

Hvilken fremtid spår du konkurrenten fra Berlingske?

»Jeg tror kun, der er plads til ét nyhedsbureau i Danmark. Men man kan måske godt lave nogle tjenester med nyhedsartikler, men et nyhedsbureau med døgnovervågning, som sikrer, at man ikke overser væsentlige begivenheder – det kræver en meget omfattende bemanding. Jeg tror ikke på, der er et marked for det.«

Er Berlingske velkomne tilbage i Ritzau?

»Berlingske er altid velkomne tilbage i Ritzau.«

Ritzau har siden 1947 været et interessentselskab, og nyhedsbureauet blev grundlagt i 1866.