»Jeg forestillede mig, at jeg skulle ud i verden. I virkeligheden kom hele verden til mig.«

Merethe Tølbøll, 65 år skifter fra at være journalist ved Nordjyske til folkepensionist den 30. april 2010.

Hvornår besluttede du dig for at sige stop?
For tre år siden, faktisk, da jeg kunne gå på efterløn. Men så fik jeg et godt tilbud om at blive lokaljournalist på vores Aalborg-redaktion – og det tog det mig fem minutter at sige ja tak til. Men da så rygterne gik om besparelser og måske fyringer i efteråret, så tænkte jeg, at det nok måtte være min tur nu. Så jeg fik ligefrem penge for at stoppe, fordi jeg tog imod en aftrædelsesordning.

Hvad skal du så lave nu?
Jeg har bevidst ikke lagt nogen planer, og det går fint. Tiden går med lidt! Det er dejligt.

Er du helt færdig med journalistikken?
Ja, det var meningen! Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er der udkommet en af vores ugeaviser i dag, som jeg har skrevet lidt til. Men så ringer jeg selvfølgelig til dem, hvis der kommer udrykning her forbi.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?
Min største fornøjelse på mine gamle dage har været at få lov at lave fjernsyn. Det er lige før, jeg kunne finde på at komme tilbage, hvis jeg ikke skulle lave andet. Men det er virkelig fantastisk! Hvis nogen tror, man ikke kan give sig til at lave noget nyt, når man er 60, så er det synd for dem. Jeg kommer ligefrem til at savne det trylleri, der foregår i klipperummet, men teknikerne har sagt, at jeg må komme ud og kigge, hvis jeg får abstinenser.

Når du kigger tilbage på din karriere, har du så fået opfyldt de drømme, du havde som ung?
Jeg er nordjyde, og jeg forestillede mig, at jeg skulle til København og være berømt. Det kom jeg jo ikke. Men jeg blev da lidt småberømt i Nordjylland, selv om mine læsere er ved at uddø. Jeg forestillede mig, at jeg skulle ud i verden. I virkeligheden kom hele verden til mig. Det gode arbejdsliv har for mig ligget i den store afveksling. Jeg har haft mulighed for at komme rundt og skifte redaktion, når jeg havde lyst.

Hvad er forskellen på det arbejdsmarked, du kom ud på, og det, du lader dig pensionere fra?
Det er blevet et nyhedsinferno, der er lidt latterligt efter min mening. Nyhederne cykler jo rundt, og det er sværere for aviserne at have deres egen profil. Dengang rekrutterede man folk fra mange forskellige steder, og det gav en mere broget redaktion. Nu synes jeg nok, der er lidt mere ensretning af de unge mennesker. De er dygtige, det skal de have, men der er langt imellem dem, der er lidt skæve. 

Hvad er så dit råd til alle de unge i branchen?
De skal bare klø på. Jeg synes faktisk – selv om det så gik ud over mig – at du har demonstreret noget af det fornemste, der findes i journalistik. At få en ide på en lille bitte ting. Du faldt over, at der stod 'glad' folkepensionist og ikke bare 'fratrådt'. Det er anderledes. De skal lade sig overraske.

CV: I mesterlære som journalist på Skagens Avis og Vendsyssel Tidende i Hjørring fra 1964-67, afbrudt af korte ophold på Journalisthøjskolen. Herefter Nordjyske Stiftstidende i 42 år fra 1968-2010. Skiftende redaktioner undervejs fra politiredaktion, kirkemedarbejder, lederskribent, Hjørring-redaktør, portræt- og reportageskribent og slutteligt på Aalborg-redaktionen.