Ringe i mediehavet

Et vidtgående dansk medie-projekt har vist, at Public Journalism kan meget mere end at engagere borgerne. Medierne selv nyder også godt af medborger-journalistikken. Et rigt kildenet og stimer af historier følger i kølvandet.

Normalt er de konkurrenter, men i fjorten dage arbejdede de sammen for at lave positive nyheder om indvandrere. Hver morgen holdt tre københavnske medier fælles redaktionsmøde, hvor de fordelte historier imellem sig, udvekslede kilder og benyttede sig af hinandens research. Københavns Radio, TvDanmarks Lokalrapporten og JP København sluttede for nyligt det vidtgående Public Journalism-projekt "Brobygger", der havde til formål at forbedre integrationen af nydanskere.

"Lyttere, seere og læsere er vant til at få løsrevne historier om indvandrere, der er involveret i massevoldtægt eller bander og historier om stramninger af lovgivningen. Med det her projekt forpligtede vi tre medier os i stedet til at bringe historier om vellykkede integrationsprojekter i Københavnsområdet," siger redaktionschef på Københavns Radio Klaus Henriksen, der er hoved-entreprenør bag Brobygger-projektet.

Sammen med sine projektkolleger på JP København og Lokalrapporten jubler han i dag over det veloverståede Brobygger-projekt, der udover at engagere borgerne i nærmiljøet, viste sig at skabe nye kildenet, masser af historier og styrke profileringen af de tre medier.

"Der er ikke noget, der vil være det samme bagefter. Vi har fået et kildenet, som vi aldrig har haft før, og en viden, som forpligter os til at lave mere nuancerede historier om integration," siger Klaus Henriksen.

Brobygger-projektet er forløbet i mange sideløbende spor. Medierne opfordrede tidligere på året deres lyttere, læsere og seere til at deltage i et borgerpanel. Resultatet blev over to hundrede ansøgere til panelets ti pladser. Panelets opgave i de to uger var at diskutere sig frem til, hvad god integration er og udpege tre succesfulde integrationsprojekter. Panelets arbejde blev fulgt tæt af de tre medier, der dagligt bragte historier om integrationsprojekterne.

En anden side af Brobygger-projektet var "kontrakter", som borgerne kunne udfylde og derved forpligte sig til at løse en konkret opgave til gavn for integrationen.

"Enormt mange har meldt sig som lektiehjælp eller støttefamilie. Det viser sig, at når folk får foræret muligheden for at gøre noget, så vil de gerne," siger Klaus Henriksen, der fortæller, at der blev lavet mange historier på baggrund af borgerkontrakterne.

Et radioindslag om, at handelsskoler mangler praktikpladser til nydanske elever, resulterede i, at en række virksomheder ringede ind til redaktionen og forpligtede sig til at tilbyde praktikpladser til nydanskere. I alt blev det til 26 pladser reserveret til elever med indvandrerbaggrund.

 

Et hav af tips
Det er hovedsageligt de over 200 ansøgninger til borgerpanelet, der udgør det dugfriske kildenet, som Brobygger-medierne i dag har glæde af. Blandt ansøgerne gemte der sig mennesker, der hidtil har været usynlige i et mediebillede domineret af gengan-gere som Naser Khader og Lubna Elahi.

"Vi har skabt et netværk, som når et lag dybere ned i samfundet, end vi normalt når. Folk, som vi ellers kun ville bruge som cases på en ekspertudtalelse, viste sig at være eksperter selv," siger Ole Sønnichsen fra Jyllands-Posten, der uden tøven nævner en række udenlandsk klingende navne på mennesker, han har mødt under dækningen af Brobygger-historierne.

Det rige kildenet, som projektet har kastet af sig, er også en direkte vej til historier, som de tre redaktioner ellers ikke ville finde. Mellem 500 og 1000 tips er det blevet til indtil videre.

"Normalt får vi jo vores historier fra Ritzau, pressemeddelelser og henvendelser fra PR-bureauer. Nu får vi forslag til historier fra vores egne brugere," siger Klaus Henriksen.

Oven i tipsene fra lyttere, seere og læsere kommer også de historier, som Brobygger-projektet selv kaster af sig. De tre medier fulgte dels borgerpanelets arbejde med at udvælge mønstereksempler på integrations-projekter, dels interviewede de folk, der frivilligt har forpligtet sig via Brobygger-kuponer til at gøre noget konkret for integrationen.

På den måde er de tre medier selv blevet event-magere og kilder til en lang række af deres nyheder og reportager. Det er netop en af de helt store anker, som kritikere af Public Journalism fremfører imod genren. Men Klaus Henriksen fra Københavns Radio forsvarer sig selv med, at medierne også har et medansvar for samfundets udvikling. Ikke mindst fordi, der er konsekvenser af den journalistik, medierne laver.

"Så længe vi ikke går ind og tager parti i en konflikt, så kan jeg ikke se noget galt i det. Alle i det danske folketing mener jo for eksempel, at integrationen skal fungere bedre. Derfor har vi i to uger uden etiske skrupler stillet vores medie til rådighed for dem, der gerne vil gøre en positiv forskel på integrationsområdet."

 

En forlænget arm
En af hjørnestenene i Public Journalism-genren er fokuseringen på de positive historier. Når journalisterne på de tre medier pludselig fik "lov" til at lave positive vinkler, blev viften af historier større og historierne lettere tilgængelige.
"Det har været rart ikke at være så konfliktorienteret, men mere løsningsorienteret. Når vi har ringet rundt til folk, så har vi fået en helt anden positiv modtagelse. Alle har været lettede og glade for, at vi har søgt de positive vinkler, for folk er trætte af de negative integrationshistorier, der bare kører i ring," siger Camilla Faurholdt, journalist på Københavns Radio.

Tendensen til ensidig dækning af positive historier er et andet kritikpunkt, som Public Journalism-projekter møder. Derfor understreger alle de journalister i Brobygger-projektet, som JOURNALISTEN har talt med, at de også har lavet de traditionelle konfliktfyldte historier om integration, når de er dukket op.

"Public Journalism kan ikke stå alene, det er en forlænget arm til den traditionelle journalistik. En genre ligesom alle mulige andre genrer inden for journalistikken. Vi kan tage den frem, når vi synes den passer," siger Ole Sønnichsen fra Jyllands-Posten.

Public Journalism er også en chance til at markedsføre mediet. I USA er Public Journalism efterhånden blevet et klart markedsføringstrick – der sælges flere aviser, hvis mediet markedsfører sig på at lave Public Journalism. Redaktionschefen på Københavns Radio er da også flere gange blevet interviewet – i sin egen radio – om radioens del i Brobygger-projektet. Han indrømmer, at der er en PR-værdi i at lave Public Journalism.

"For os tre medier er der da også noget kommercielt i det," siger Klaus Henriksen, der har "pakket" Public Journalism-historierne ind i "Brobygger-papir" ved at nævne projektet efter hver historie. De to andre medier har gjort det samme ved at forsyne tv-indslag og artikler med et Brobygger-logo.

Efter to uger med "Brobygger"-arbejdet og midt i de positive eftervirkninger af projektet er redaktionschefen fra Københavns Radio allerede i gang med at idéudvikle på fremtidige Public Journalism-projekter:

"Der er masser af emner, man kan lave Public Journalism på; global opvarmning, stressede børnefamilier, psykisk arbejdsmiljø og kommunevalg."

 

FRA PROBLEM TIL LØSNING
– Public Journalism stammer fra USA, hvor genren har eksisteret i ca. 10 år, og også går under navnene Civic- og Conversational Journalism.

– Genren er et svar på amerikanske borgeres faldende interesse for politik. Amerikanske journalister erkendte, at de via deres vinklinger af nyheder havde et medansvar for den udvikling.

– Avisen The Wichita Eagle var en pioner indenfor Public Journalism. Under guvernørvalget i 1990 lavede avisen en meningsmåling, hvor de spurgte folk, hvad de gerne ville have valgkampen til at handle om. Svarene blev styrende for avisens dækning af valget.

– Centralt i Public Journalism er mediets fokusering på at løse samfundsproblemer, i stedet for at være en del af dem.

– Borgerinddragelse er et typisk element i Public Journalism. Mediet opretter eksempelvis et borgerpanel, som det kan spørge til råds om, hvilke emner mediet bør dække.

– Borgeraktivering er et andet centralt element i Public Journalism. Mediet skaber simpelthen fora, hvor borgerne kan gøre noget konkret for at løse samfundsproblemer.

– De aktiviteter, som mediet sætter i gang blandt borgerne, følges tæt af mediet. Gevinsten er en række historier og et stort kildenet blandt borgerne.

– I Danmark omtales Public Journalism som medborger-journalistik. DRs Synspunkt og 19Direkte, Jyllands-Postens SOS og Brobygger-projektet er eksempler på dansk Public Journalism.

0 Kommentarer