Fremover kan kredsene ikke vælge så mange delegerede til A-kassens delegeretmøde som hidtil. Ændringen får ikke den store betydning, for det har i mange år været svært at få folk til at interessere sig for mødet.

Dirigent Jens Utoft havde let ved at overskue forsamlingen på årets delegeretmøde i Journalisternes Arbejdsløshedskasse. Og det skyldtes ikke kun, at han sad højt placeret på et podium sammen med A-kassens forretningsudvalg: Kun 67 af de 91 valgte delegerede dukkede op til det daglange møde på Hotel Prinds Frederik i Fredericia.
Mødet havde end ikke været fuldt besat, selv om alle 91 var kommet, for i år rådede kredsene over 162 pladser. Især københavnerne fra Kreds 1 svigtede.
»Vi har ekstremt mange distriktsblade med en eller kun få journalister. De har svært ved at hive en arbejdsdag ud af kalenderen til et møde, der ikke er så vigtigt,« forklarede René Simmel, kredsformand i København, i en pause til JOURNALISTEN.
Det er mange år siden, at et delegeretmøde i A-kassen har kunnet melde fuldt hus. Tidligere lå mødet i umiddelbar forlængelse af Journalistforbundets delegeretmøde på Hotel Nyborg Strand, men for to år siden fik det selvstændig status. Lige lidt har det hjulpet. Derfor foreslog en enig hovedbestyrelse at ændre vedtægterne, så kredsene fremover skal vælge færre delegerede.
Medlemmerne i hovedbestyrelsen var dog ikke enige om, hvordan vedtægterne skulle ændres.
Hidtil har en kreds fået tildelt én plads for hver påbegyndt 50 medlemmer. Et mindretal argumenterede for, at delegeretmødet altid skulle bestå af 100 delegerede, mens et flertal foreslog at hæve grænsen for hvor mange medlemmer, der skal til for at udløse én delegeret til 75. Her og nu vil det reducere antallet af pladser til 101, men med A-kassens vokseværk vil det tal ikke holde længe.

Enhver kan blive valgt
De to forslag førte til en længere debat, hvor der også blev talt varmt for at køre videre med de gældende vedtægter.
»Der er mange i arbejde, så måske er det grunden til, at interessen for delegeretmødet ikke er så stor i øjeblikket. Men sådan ser det måske ikke ud om to år. Vi får en fattig debat, hvis der kun er plads til folk i arbejde,« sagde Torben Duch Holm fra Kreds 6.
Den købte Lars Poulsen ikke.
»Selv i perioder med mange arbejdsløse har vi haft svært ved at fylde pladserne op. Mange delegerede giver heller ikke nødvendigvis en bedre debat. Det kan 100 sagtens sørge for,« sagde Lars Poulsen, der på mødet gik af som næstformand i A-kassen til fordel for Journalistforbundets nye formand, Mogens Blicher Bjerregård.
Carsten Lorenzen fra hovedbestyrelsen mente ikke, der var nogen vej uden om en nedskæring.
»I dag kan ethvert medlem af A-kassen lade sig vælge til delegeret, uanset om han har opbakning til sine synspunkter eller ej. Sådan bør det ikke være. Vi er nødt til at begrænse antallet af pladser,« sagde han.
Herefter gik René Simmel på talerstolen.
»De 100, der er blevet væk, har den sundeste fornuft, for hvad skal vi lave i dag? Jo, vi skal vælge en hovedbestyrelse med mange gengangere fra forbundets hovedbestyrelse. Så skal vi godkende regnskabet og diskutere love og regler. Men vi kan ikke beslutte noget. Det er selvfølgelig fornuftigt nok, at vi diskuterer beskæftigelsespolitik, når vi nu er samlet. Men den diskussion hører hjemme i DJ. Det her møde skal vi afvikle så simpelt så muligt. Derfor skal vi flytte mødet tilbage til Nyborg Strand, hvor vi kan klare det formelle på to timer,« sagde René Simmel, der fik opbakning fra Jens Langergaard og Uffe Gardel, begge kreds 1.

Debatdag på vej
A-kassens formand, Christian Kierkegaard, ville ikke love, at det næste møde foregår i Nyborg. Men en af de første opgaver for den nye hovedbestyrelse er at evaluere delegeretmødets form og placering.
»Vi vil overveje, om vi skal lave et kort og formelt møde i forlængelse af forbundets delegeretmøde og så ellers arrangere en debatdag om beskæftigelsen på et andet tidspunkt af året. Men i dag skal vi afgøre, hvordan de delegerede skal vælges,« sagde Christian Kierkegaard.
Et klart flertal forkastede forslaget med 100 faste pladser, hvorefter et snævert flertal på 28 mod 25 vedtog, at »kredsene kan lade sig repræsentere af én delegeret for hver påbegyndt 75 medlemmer«.