Kære Dorthe, tillykke med det nye job – og med, at du nu har ødelagt din karriere.
Sådan en lykønskning fik jeg heldigvis ikke, da jeg efter 12 år som avisjournalist blev ansat på kvindeugebladet Femina. Men det gjorde en af vores dygtige journalistpraktikanter til gengæld, da hun fik praktikplads hos os.
Hun havde på studiet igen og igen måttet forsvare sin lyst til at arbejde med magasinjournalistik frem for nyhedsjournalistikken, og ikke kun medstuderende gav udtryk for, at det var helt latterligt, at hun ville spilde sine evner på den slags – det gjorde underviserne også. Det har vi hørt flere gange, fra flere journaliststuderende. Senest ved dette års panikdag, hvor vi talte med en studerende fra DJH, som havde været særdeles interesseret i Femina under Åbent Hus, men hun havde ikke søgt en praktikplads hos os, fordi hun fornemmede klare signaler fra underviserne om, at hendes karrieremuligheder ville blive stærkt begrænsede, hvis hun kun havde været i praktik på Femina!
Efter 12 år som nyhedsjournalist elsker jeg stadig tryksværte og beundrer mine dygtige fagfæller, der skriver om politik og økonomi. Men medieverdenen er andet end nyheder på print, tv, web og radio – der er også en stor verden af glittet papir, hvor hundredvis af journalister arbejder dedikeret, passioneret og seriøst – og tænk engang, flere af disse arbejdspladser er endda godkendt til at uddanne journalistpraktikanter. Og da der sjældent er praktikpladser nok til alle, kunne jeg forestille mig, at underviserne på de tre uddannelser gjorde det klart for kommende praktikanter, at der er mange veje at gå, da ikke alle kan komme i praktik på Berlingske, Politiken, JP, DR og TV 2, selv om jeg sagtens forstår, at det er populært.
At arbejde med journalistik er også at formidle sundhed, psykologi, reflekterende interviews og andet såkaldt livsstilsstof – i øvrigt den type stof, som der er kommet mere og mere af i aviserne og på tv. I min verden er det ene ikke finere eller bedre end det andet – det er bare noget andet.
Jeg synes bestemt, at uddannelserne skal gøre deres bedste for at uddanne knivskarpe nyhedsjournalister, men med knap 300 elever på hver årgang burde det være indlysende, at der ikke er plads til dem alle på Christiansborg-redaktionerne. Der er også brug for dygtige journalister på ugeblade, magasiner, webmedier og alle de andre jobs, hvor det ikke er nyhedsjournalistikken, der driver tasterne.
Jeg synes, at det er mangel på respekt for de mange fagfæller, der arbejder med andet end nyheder, og uprofessionelt mere eller mindre direkte at fraråde journaliststuderende at søge praktik på Femina og lignende medier. Efter min mening burde lederne af journalistuddannelserne minde underviserne om, at journalistik er en vifte af muligheder og ikke en ensporet vej – man kan jo også ende med at undervise i journalistik – men måske kun, hvis man har været nyhedsjournalist først?
– Dorthe Kandi, redaktionschef, Femina
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Øøøh, Dorthe, jeg savner jo lige, at du forholder dig til det, som min lektor kollega Thomas Pallesen og DMJX-studerende Nicolas Stig Nielsen fremhæver. Nemlig, at de ikke genkender din brede påstand om, at undervisere på journalistuddannelserne fraråder studerende at søge praktik på Femina og andre magasiner.
Det er meget muligt, at du og andre oplever, at der bliver set ned på "magasin- og ugebladsjournalistik", og naturligt, at du gerne vil ændre det. Men ret venligst kanonerne mod de rette.
mvh
din tidligere hold-kammirat (Januar 2005)
Jan Dyberg, DMJX-lektor
Jeg skrev i det sidste nummer af Illustreret Bunker(avis på DJMX) en artikel om netop dette fænomen ved praktikdagen. Pia Færing giver sit bud på, hvorfor det er sådan, og hvad der kan gøres anderledes. Side 6 i nedenstående link.
http://issuu.com/webredaktoer/docs/illustreretbunkermaj2012?mode=window&backgroundColor=%23222222
Kære Nicolas, Det er bestemt altid godt at kigge indad, og det gør vi også. Derfor er jeg da også nysgerrig på, hvad du mener med, at du og dine medstuderende først kendte til vores journalistiske kvaliteter sent i praktiksøgningsforløbet. Vi holder hver gang Åbent Hus, vi er klar til at forklare på mail og telefon, har lavet udførlig uddannelsesplan, sender gerne vores nuværende praktikant ud og fortælle. Så vi synes, vi gør meget, men kan sikkert gøre mere.
Men når det er sagt, så har vi haft mellem 3 og 12 ansøgere til en enkelt plads i de år, jeg har arbejdet på Femina, så det handler for mig ikke om, at vi skal have mange flere ansøgere. Det handler om, at vi igen og igen hører fra studerende, at de oplever, at der ses ned på magasin- og ugebladsjournalistisk, at det ikke er rigtig journalistik, at vi ikke kan give dem en ordentlig uddannelse og så videre. Jeg har fået virkelig mange mails fra studerende og uddannede journalister, som oplever det, jeg beskrev i mit debatindlæg. Derfor er jeg overbevist om, at vi har et fælles problem, som vi sammen - skolerne, praktikstederne, uddannede og studerende - kan løse.
venlig hilsen Dorthe Kandi, redaktionschef Femina
Historien om, at underviserne på Journalisthøjskolen skulle prædike om gode og dårlige journalistiske genrer, er ikke et billede, som jeg kan genkende. Jeg er selv studerende og har netop været igennem panikmøllen. Særligt i kontekst til praktiksøgningen har det været min erfaring, at underviserne har været forsigtige med at ytre sig. At der findes undervisere, som nærmest skulle fungere som karrierevejledere for de studerende kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men jeg finder det højst utænkeligt.
Man kan selvfølgelig altid diskutere prioriteringen af nyheder, features, akademiske fag, "human intereset"-journalistik og så videre. Lad os bare konstatere, at den er, som den er. I stedet synes jeg, at I på Femina burde kigge indad:
Jeg synes, at I står med et brandingproblem i forhold til de studerende. Man kan så diskutere, om jeres medie kunne blive brugt oftere i undervisningen på de journalistiske uddannelser, men det er min klare overbevisning, at hverken jeg eller mine medstuderende kendte til jeres journalistiske kvaliteter før sent i praktiksøgningsforløbet. Og der er toget altså kørt.
Man kan pege pilen mange steder hen: Indholdet af undervisningen på skolerne, de studerendes egne meninger og jeres eget opsøgende arbejde. Fælles for dem alle tre er, at de intet har med undervisernes egne personlige meninger at gøre.
Venlig hilsen
Nicolas Stig Nielsen
Studerende på 3. semester på DMJX.
Ja, det lyder måske mærkeligt, Thomas Pallesen. Men ikke desto mindre er det en oplevelse, som adskillige praktikanter har, så de oplever ikke helt det, du beskriver. Men jeg håber da, at en mere rummelig holdning vil sprede sig, så de studerende ikke er i tvivl om, at "human interest" journalistik også kan dyrkes i praktiktiden på flere forskellige typer medier. Jeg har fået flere reaktioner fra studerende, som desværre kan genkende fordommene på uddannelsesstederne alt for godt. Så jeg tror, at der er brug for en større bevidsthed omkring de mange veje journalistikken kan gå og ikke mindst, at der er kvalitetsjournalistisk mange steder - ikke kun på nyhedsmedierne. Så...
Venlig hilsen, Dorthe Kandi, redaktionschef Femina
Flere