”Rigtig mange fotografer taler slet ikke sammen”

Journalisten talte med to medlemmer af DJ:Fotograferne om fagets udfordringer på specialforeningens generalforsamling i weekenden. De fortalte blandt andet om det stigende pres, fotografer udsættes for af de autodidakte – og om behovet for at tale med sine ’kon-kolleger’
  • Foto: Privat / Collage: Journalisten
12.03.2018 · 11:38

Hvad er de største udfordringer for faget og fotobranchen? 

Det spørgsmål stillede Journalisten to deltagere på lørdagens generalforsamling i specialgruppen DJ:Fotograferne på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

Jacob Rosenvinge, 33, reklamefotograf. Ansat ved Moment Studio

Hvad er den største udfordring i dit fag?

”Vores fag bliver angrebet af de autodidakte. Der er rigtig mange, der køber et kamera og underbyder, fordi de ikke har begreb om, hvad det koster at drive en forretning. Det eneste våben, vi har, er at sikre vores kvalitet og sørge for at holde et højt niveau. Både inden for service og produkt.”

Og hvordan gør man det?

”Først og fremmest skal man holde sig i gang. Konstant udvikling. Men det er også vigtigt, at man er i dialog med sine ”kon-kolleger” (konkurrenter/kolleger, red.), så man er med på, hvad der rører sig. Og så skal man jo altid være klar til at bevise, at man kan sit håndværk. Kan man det, anser jeg ikke problemet med de autodidakte som livstruende eller dødsensfarligt. Der vil altid være kunder, som lige skal prøve den billige version, der kun koster en tredjedel. Men de kommer næsten altid tilbage.”

Hvilke fagpolitiske kampe er vigtige at kæmpe?

”Jeg synes, det er vigtigt at fokusere på organisering. Udfordringen er, at rigtig mange fotografer overhovedet ikke taler sammen. Jeg har gang i et elevprojekt, der blev nævnt på generalforsamlingen, for at få eleverne til at tale sammen, og så sidder jeg i en anden bestyrelse i Aarhus, hvor vi forsøger at få fotografer til at tale sammen. Jeg gad godt, at reklamefotograferne var lidt mere som pressefotograferne, som er gode til at være i dialog om opgaver, kunder, problematikker, udvikling. Lad mig sige det sådan: DJ:Fotograferne er en lille specialgruppe, der er plads til flere.”

Hvorfor er det så vigtigt, at fotografer taler sammen?

”Fordi ellers står man helt alene. Hvis du en dag har behov for hjælp, eller du mangler et lokale eller en assistent eller noget, så er det godt for din forretning at have et netværk. Og så kan man blive inspireret til arrangementer og oplæg og generelt holde sig opdateret på udviklingen, så man ikke bare sidder helt alene på sit kontor.”

Pia Funder, 74. Pensionist og freelance, uddannet fotograf

Hvad er den største udfordring i dit fag?

”Den største udfordring er, at alle mennesker kan tage billeder. Fagfotografer – sådan nogle som os –  skal hele tiden være et skridt foran den bedste amatørfotograf. Både teknisk og kreativt. Vi skal hele tiden sørge for at tage det bedste billede. Vi skal være bedst til at komponere og se den bedste vinkel. Vi skal kunne tage et billede, der fortæller en historie – uanset hvilken slags fotograf vi er. Rum og stemning i billedet er faktisk det væsentligste. Det er det, der kan bevise, at vi ER fotografer, og de andre er amatører.”

Er det blevet sværere?

”Det er bestemt blevet en større udfordring. I sin tid kørte mange fotografer på rygraden. Vi havde teknikken, og vi skulle i mørkekammer og fremkalde film. Vi var bedre end alle andre – simpelthen fordi de færreste havde et mørkekammer. Det var lidt nemmere. Nu er man nødt til at kunne noget ekstra for at slå igennem.”

Hvad er den vigtigste fagpolitiske kamp?

”At vi beholder vores ophavsret. Den må vi ikke lade nogen pille ved, som der har været tendenser til nogle gange. Der er eksempler på, at offentlige institutioner har villet have ret til at bruge billeder gratis, fordi de ikke er kommercielle som sådan. Det synes jeg er et skråplan.”

Hvad kan I konkret gøre for at modvirke det?

”Vi kan jo kun gøre det, at vi råber og skriger der, hvor vi kan. Og så kan journalistforbundet gøre det, og det gør de.”

Hvad tænker du om, at der bliver færre og færre fastansatte?

”Jeg er stærkt bange for, at der fremover vil være meget få fastansatte fotografer. Det er en naturlig konsekvens heraf – men også en stor udfordring for faget – at alle hen ad vejen mere eller mindre bliver freelance. Vi skal sørge for at holde priserne oppe og støtte hinanden, selv om vi er selvstændige. Det er en udfordring. Der vil hurtigt opstå en stor konkurrence, som måske kan blive ubehagelig. Der er det vigtigt, at vi står sammen og holder sammen – også selv om man er sin egen chef.”

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Idérig og ambitiøs SoMe-manager til Dansk Erhverv

Dansk Erhverv
Ansøgningsfrist: 15.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Udviklingsproducer hos SAM Productions

SAM Productions
Ansøgningsfrist: 14.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Senior Corporate Communication Manager

LEGO Koncernen
Ansøgningsfrist: 14.11

Erfaren kommunikationskonsulent til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 14.11

Pressechef til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 16.11

Kommunikationsmedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 15.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist/bibliotekar/sekretær med flair for IT

Dansk Sprognævn
Ansøgningsfrist: 15.11