search

Rigsadvokaten dropper begrænsning af aktindsigt

Efter kritik fra retsreporterne trækker Rigsadvokaten nu en omstridt begrænsning af retten til aktindsigt tilbage. »Vi lagde for meget vægt på navneforbuddet,« erkender anklagemyndigheden. »Fantastisk,« siger retsreporternes næstformand

Anklagemyndigheden ruller en omstridt ny lukkethed tilbage. Den 3. september udgav Rigsadvokatens kontor en ny vejledning, der begrænser pressens ret til aktindsigt i anklageskrifter, så det ikke længere er muligt at få oplyst navnet på den tiltalte i sager med navneforbud.

I går tirsdag – 12 dage senere – trækker Rigsadvokaten begrænsningen tilbage. Det sker efter hård kritik og et længere klagebrev fra Politi- og retsreporternes Forening.

»Vi er glade for den tætte dialog med journalisterne, der har kritiseret begrænsningen og gjort os opmærksom på, at noget var uhensigtsmæssigt. Så det retter vi nu op på,« siger Mikkel Thastum, kommunikationschef hos anklagemyndigheden.

Du har på twitter kaldt det for en ”teknisk svipser”. Hvad gik galt?

»Det er nogle ganske indviklede regler, og vi lavede en menneskelig fejl, da vi lavede den interne instruks. Vi skal afveje to vigtige hensyn: navneforbud og aktindsigt. Det er på grænsen, hvilken regel der bør veje tungest. Vi lagde for meget vægt på navneforbuddet. Vi indså, at der var noget om snakken, og at vi havde begrænset for meget. Derfor tager vi kritikken til efterretning,« siger Mikkel Thastum.

Begejstring hos retsreporterne

Beslutningen vækker begejstring hos næstformanden for retsreporterne, der har skrevet brevet til anklagemyndigheden på vegne af foreningen. 

»Det er fantastisk. Jeg havde gruet for, at vi skulle igennem et langt forløb, hvor vi først skulle klage over afgørelsen, og hvor vi måske blev nødt til at gå til domstolene eller Folketingets Ombudsmand,« siger Jan Lauridtsen, der er kriminalreporter i TV 2’s gravergruppe. 

Retsreporterne har tidligere gjort Rigsadvokaten opmærksom på, at de i nogle tilfælde oplevede, at navnene på de tiltalte var streget over, når de fik aktindsigt i anklageskrifter i sager med navneforbud.

I 2010 sendte Rigsadvokatens kontor imidlertid et brev til retsreporternes forening, som slog fast, at de har krav på at få navnet oplyst, selvom de ikke må offentliggøre navnet.

»Vi har undret os meget over den nye vejledning. Navneforbud er noget meget principielt. Der er jo i dag stort set ikke en forsvarsadvokat, der går ind i en byret uden at anmode om navneforbud for sin klient. Derfor ville sådan en begrænsning være temmelig indgribende i forhold til pressens mulighed for at dække retssagerne,« siger Jan Lauridtsen.

Centralt at kende persongalleriet

Hvorfor vil det være et problem for jer, at I ikke kan få oplyst navnet, når I alligevel ikke må bringe det nogen steder?

»Vi skal vide, hvem der involveret i en sag for at kunne vurdere, om sagen har offentlighedens interesse. Det har betydning, om gerningsmanden til et drab er gymnasielærer eller rocker. Om økonomisk kriminalitet er begået af en tidligere borgmester eller en direktør i en lille virksomhed. Persongalleriet og relationerne er centralt. Og det kan vi ikke afdække uden at have navnene,« siger Jan Lauridtsen.   

Navnene på de tiltalte står som regel på døren til retslokalet i straffesager, selvom der er navneforbud. Derfor vil pressen alligevel ofte få navnene, når sagen kommer for retten. Men det vil være for sent og for besværligt, mener Jan Lauridtsen.

»Når bagmandspolitiet sender en pressemeddelelse ud om, at en mand er sigtet for bedrageri, så kan der gå flere måneder, før sagen kommer for retten. Uden navnet kan vi ikke vurdere, om sagen har offentlighedens interesse. Pressens opgave er jo også at beskrive sagerne, inden de bliver rullet op i retten. Desuden er det jo lidt besværligt at rejse til retten i Sønderborg for at få den information,« siger Jan Lauridtsen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen