Så myldrer hundreder af unge studerende igen ind på deres drømmestudier, der skal sikre dem eftertragtede jobs i mediebranchen. Jeg forstår godt smilene, glæden, stoltheden og forventningerne. Og jeg er sikker på, at de fleste af jer om nogle år vil få fantastiske jobs, der vil få hele engagementet frem i jer og give den følelse af indre mening, som lige præcis vores fag ofte rummer.

Det er et privilegium, som man i al ydmyghed gerne må dvæle nogle sekunder ved i et samfund, hvor andre tørner ud i mere ydmyge, men mindst lige så væsentlige funktioner.

Men der er også grund til eftertanke. Af flere grunde. Mediebranchen æder sjæle og liv. Du er din byline, din tekst, dit foto. Din identitet vokser med kvaliteten af dit arbejde. Det kan gå galt. For dit vigtigste liv leves i sidste ende ikke i fagene, men ved siden af fagene – selv om nogle chefer måske fortæller en anden historie …

Det handler ikke om at slukke sin telefon. Den sætning hører forrige generation til. Det handler om at kunne parkere de mange informationer, du får, også via telefonen, til du igen er på arbejde. Og så omsætte dem optimalt, effektivt og ud fra læresætningen: Godt nok er godt nok.

Selv om du selvfølgelig ER din seneste byline, ligesom en musiker er sin seneste sang, så er der ingen grund til at dyrke mytologien om at brænde ud for enhver pris i det perfekte medie.

Især en ting presser de studerende, hvilket også er beskrevet udførligt af Journalisten. Kampen om at få den rigtige praktikplads kan udløse spidse albuer, cv-panik og regelret studiestress.

Slap dog af!

Intet tyder på, at alle branchens gode fremtidige jobs ligger inden for de etablerede medier, hvor ikke mindst dagspressen har blødt stillingsnumre de seneste år.

Den vigtigste kvalitet, man kan sikre sig som studerende, er i virkeligheden at gøre sig fri af afhængigheden af de etablerede arbejdspladser og drømmejobs. At kunne begå sig på arbejdspladser, hvor væggene ikke fortæller hele historien om, hvad der forventes.

Jeg har større respekt for dem, der skaber meningsfuldt og kompetent indhold et sted, hvor rammerne ikke garanterer succesen. Hvor de opdager, at deres indsats har betydning. Jeg tror, det er måden, du som menneske fylder rammerne ud på, der er afgørende for dit næste skridt. Ikke rammerne i sig selv.

Og derfor bliver jeg også forbandet over, at cirka 20 studerende fra seneste runde stadig står uden praktikplads – samtidig med at tre pladser står ledige. Jeg synes, det vidner om mangel på både nysgerrighed og ungdommeligt mod. Det er sgu lidt for voksent at være så målrettet karrierefikseret.

Et mindre opgejlet praktiksted er en fantastisk mulighed for at gøre en forskel. Det er sgu sværere på Politiken.

Amen.