search

Revner bukserne DJ?

»Stk. 1. Forbundets formål er at (...) arbejde aktivt for fagets interesser og en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgiverne, lovgivningsmagten og myndighederne.«

»Stk. 1. Forbundets formål er at (…) arbejde aktivt for fagets interesser og en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgiverne, lovgivningsmagten og myndighederne.«

Den prisvindende tv-dokumentarist Christoffer Guldbrandsen spejler med sin nærgående og vedholdende reportageteknik mange journalisters grundopfattelse af faget: Vi opsøger og viser magten. Vi bliver ved. Et nej er ikke et nej, man skal bare spørge på en anden måde. Eller for at sige det med andre ord: Guldbrandsen er ikonet på en journalist, der arbejder i direkte forlængelse af den del af DJ's formål, der handler om "en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgiverne, lovgivningsmagten og myndighederne."

Derfor er det også skelsættende, at han nu via Journalisten.dk oplyser, at han i december sidste år meldte sig ud af Dansk Journalistforbund. Udmeldelsen er en direkte reaktion på DJ's vision om at være "inkluderende", hvilket blandt andet dækker over, at både kommunikatører og journalister skal kunne være i samme forbund.

"Enten repræsenterer man magten, eller også repræsenterer man dem, der udfordrer magten. Man kan som forbund ikke begge dele samtidig,« siger han.

Guldbrandsens melding skyldes helt konkret, at DJ har ydet både rådgivning og finansiel støtte til daværende pressechef i Forsvarsministeriet Jakob Winther, der havde varslet injuriesag mod Guldbrandsen. Guldbrandsen havde nemlig udpeget Jakob Winther som den person, der ulovligt lækkede fortrolige oplysninger om udsendelsen af jægersoldater til Irak til TV 2. En anklage, Guldbrandsen har gentaget foran dommerne i Højesteret.

Eksperter har gennem tiderne advaret Dansk Journalistforbund mod at lade formålsparagraffen favne for bredt og rådgive grupper, der har modstridende interesser. Og efter Guldbrandsens udmelding lyder det med forøget styrke fra professor i Organisations- og Ledelsesteori Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Aarhus, at DJ bør arbejde for at sondre skarpere mellem medlemmerne.

»Det her virker næsten som en ideologisk forskel i forestillingen om adgang til information. Det kan risikere at rive organisationen over, hvis man ikke tager stilling eller deler forbundet op i flere afdelinger,« siger han til Journalisten.
Det lyder som en advarsel, der er værd at tage alvorligt.

Hidtil har signalet fra forbundsledelsen lydt, at formålsparagraffen ikke begrænser, hvad DJ kan støtte op om.

»Hvis du lever af at producere indhold til medier eller kommunikation, eller du uddanner dig til det, så kan du blive medlem,« sagde Mogens Blicher Bjerregård for nylig til Journalisten.dk. En pointe, han sammen med næstformand Lars Werge har gentaget i et debatindlæg på Journalisten.dk med direkte adresse til Guldbrandsen: "Vores opgave er at hjælpe vore medlemmer – den er ikke at dømme i de sager, medlemmet kommer ud i."

Det vil sige, at den ytringsfrihed, Jakob Winther som statsmagtens repræsentant bruger til at kommunikere mod Christoffer Guldbrandsen, er lige så god som den ytringsfrihed, Guldbrandsen afdækker magten med.

Dermed undgår Dansk Journalistforbund at dømme – men spørgsmålet er, om man ikke favnede gruppen af klassiske kritiske journalister bedre ved at formulere forskellige værdigrundlag og spilleregler for de to gruppers kommunikation. Lars Elmsted, formand for DJ Kommunikation, har på Journalisten.dk givet et bud, der kunne sætte rammer for, hvordan kommunikatører skal arbejde – en fagets etik, der kunne modsvare de vejledende regler for god presseskik, som journalister spiller efter:

"Som kommunikatører skal vi tilstræbe korrekthed og sandhed i arbejdet for at fremme de interesser, vi repræsenterer i kommunikationen med målgrupperne. Vi må ikke vildlede i forhold til fakta og på ingen måde benytte ulovlige metoder. Vildledning og ulovlige metoder er hverken i vores arbejdsgiveres eller målgruppers interesse."

Dansk Journalistforbund har flere gange tilkendegivet, at forbundet gerne ser, at der opstår en "god kommunikationsskik", men har også understreget, at det tog 30 år, før forbundet støttede de vejledende regler for god presseskik. Med andre ord: Det er ikke en opgave, Dansk Journalistforbund sætter øverst. Spørgsmålet er, om bukserne holder.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen