Journalister skriver levende mennesker døde, bringer fejl i rettelserne, og roder rundt i kongerækken – og det er ganske vist. Anekdoterne fra kantinen om frygtelige fejl i spalterne er ikke alle vandrehistorier.
"Vi beklager, men det mest ufattelige er sket her på redaktionen".
Den indledning kunne være hæftet på de rettelser, JOURNALISTEN nu bringer. Det er den slags rettelser, der må få enhver journalist til at folde hænderne i en stille bøn om, at det kun er en kort overgang, at fejlen vil udløse latterkramper og hovedrysten. Men ikke alle bønner bliver hørt. Nogle rettelser går over i historien.
Den første pinefulde fejl stammer fra Horsens Folkeblad:
For godt halvanden måned siden bragte avisen en journalistisk nekrolog om 91-årige Anna Jakobsen fra Korning Plejecenter. Men det var ikke den Anna Jakobsen, der var død. Det var derimod en 91-årig navnesøster på et plejecenter i nabobyen.
I rettelsen skrev Horsens Folkeblad: "Anna Jakobsen (den levende Anna, red.) tog i går fejlen med nogen forundring og ellers med sindsro. Horsens Folkeblad undskylder."
Avisen sendte blomster og et brev til Anna Jakobsen for at understrege beklagelsen. Men derefter var sagen langt fra afsluttet.
Få uger efter, at Anna Jakobsen havde sin nekrolog i avisen, døde hun nemlig. Sammen med familien besluttede Horsens Folkeblad at undlade at rippe op i fejl og forvekslinger. Så der blev heller ikke bragt en nekrolog ved Anna Jakobsen den Andens død.
Det var på Horsens Folkeblads lokalredaktion i Hedensted, at nekrologen med den upassende timing blev stykket sammen, men fortvivl ikke. Selv ophavsmænd til nekrologer om levende personer overlever faktisk i faget. Det er Århus Stiftstidendes Ivar Rønsholdt et levende eksempel på. Derimod tyder det på, at det er skæbnesvangert at se sit eget eftermæle i avisen.
Som elev på Silkeborg Avis skulle han skrive en nekrolog om et bysbarn. Han brugte en fødselsdagsomtale som researchmateriale og rettede nutid til datid. Desværre handlede fødselsdags-omtalen om afdødes navnesøster.
Ivar Rønsholdt fik dog ikke meget tid til at sunde sig, efter at han – i spalterne – havde taget livet af den forkerte Katrine Rasmussen.
"Skæbnen ville, at hun faktisk døde onsdag eftermiddag, kort efter at avisen med min rettelse var udkommet. Nu begyndte det at blive rigtig svært. Jeg husker endnu, hvordan jeg sad og svedte over nekrolog nummer to til torsdagsavisen: I går skrev vi om Katrine Rasmussen, at hun levede i bedste velgående. Det gjorde hun ikke. Hun har været syg i nogen tid, og i går døde hun," beretter Ivar Rønsholdt.
Dagens dumme dummede sig
Forvirring om navnefæller opstår dog ikke kun, når det drejer sig om nekrologer. Politiken forvekslede en gang sidste år Søren Søndergaard med Søren Søndergaard.
Journalisten bag den faste spalte "Dagens Dumme" dummede sig ved at ringe til Europaparlamentets informationskontor og tro, at han talte med Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Det var dog en anden Søren Søndergaard, beklagede avisen efterfølgende og gav både den ene og den anden Søren en undskyldning.
Navneforvirringen blev dog total, da Jydske Tidende i sin tid forsøgte sig med at få korrigeret et navn. Avisen skrev om Tønders tiltrædende amtmand, Tyge Haarløv, og kaldte ham for Haarløs. Embedsmanden, der havde en meget bred midterskilning, bad om en rettelse. Den gjorde det ikke meget bedre. Her blev han kaldt for Haarløve.
En anden fejlagtig rettelse stammer fra JydskeVestkysten. I rettelsen stod:
"I forbindelse med omtalen af Ribe Håndværker- og Industriforenings besøg på AMU-Center Ribe skrev vi, at besøget finder sted den 17. maj. Det er forkert. Det er den 17. maj, dagen før valget. Vi beklager fejlen."
Det var den 18. november i 1997, at der var kommunalvalg.
Store journalistiske forbilleder laver også fejl i rettelserne. Det er for eksempel lykkedes New York Times at bringe så mange forkerte rettelser, at den type fejl har fået sit eget kapitel i en bog, hvor avisens mest bemærkelsesværdige rettelser er samlet.
Politikens journalist Hanne Fall Nielsen troede også, at hun skulle rette op på en fejl – bare ikke avisens – da hun for et par uger siden skrev en bagsidehistorie med overskriften "Kludder i kongerækken".
I artiklen morede Hanne Fall Nielsen sig over, at parkerings-automater skrev den ikke eksisterende Christian XI's Gade i stedet for den eksisterede Christian IX's Gade på p-billetterne. Hanne Fall Nielsen snublede dog i sin egen sarkasme, da hun skrev, "og det er jo ærligt talt mystisk, når historiebøger og Amalienborg højst er nået til nummer ni i rækken, og vi allertidligst har den 10. Chri-stian i vente på kongetronen, når kronprins Frederik, Mary og ugebladene har opfostret en søn med det kongelige navn. Og parret er jo kun nået til at kysse på kajen…"
Hanne Fall Nielsen glemte, at Christian den 10. red over Kongeåen i 1920 og er oldefar til den kronprins, som Hanne Fall Nielsen skriver skal være far til Christian den 10.. Sådan belærte Ekstra Bladet efterfølgende Hanne Fall Nielsen.
Sidst JOURNALISTEN var i kontakt med "stakkels Hanne", som en af vores kilder kalder hende, havde hun derudover fået 131 mails fra læserne oven på den brøler.
Men der er jo noget med, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Her på redaktionen venter vi derfor også spændt på at skulle bringe en eller flere rettelser, nu hvor vi har skrevet om rettelser.
En og anden journalist kan jo komme til at træde ved siden af.
Læs også: Når ret skal stå skoleret og Store drenge fejler også
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.