Retssager på vej mod brugergenereret indhold

I mere end et årti har det brugergenererede indhold på hjemmesider som YouTube og MySpace været stort set juridisk fredet i USA. Men nu peger to kendelser den anden vej, og portalerne frygter en byge af retssager.

I mere end et årti har det brugergenererede indhold på hjemmesider som YouTube og MySpace været stort set juridisk fredet i USA. Men nu peger to kendelser den anden vej, og portalerne frygter en byge af retssager.

Det skriver Anne Broache i sin blog på News.com.

Hvis de seneste domme holder for prøvelse i højere retsinstanser, og flere dommere følger trop, så får alle hjemmesider i langt højere grad et direkte ansvar for det brugergenerede indhold og bliver i langt højere grad nødt til at redigere det.

»Vi frygter, at de seneste sager vil medføre en byge af retssager, som selv om de måtte blive afvist, vil have stor effekt på markedet,« siger advoktat Sophia Cope fra Center for Democracy and Technology, som får finansiel støtte af en stribe store webfirmaer.

Hidtil er det såkaldte Telecommunication Act fra 1996 blevet tolket således, at websider ikke kan holdes ansvarlige for det brugerskabte indhold. Men på det seneste har to retssager været medvirkende til at skabe tvivl om den fortolkning. Den ene handler eksempelvis om en anonym kvinde i New Hampshire, som blev udsat for fup-profiler med eksplicit seksuelt indhold. Retten fandt, at dating-portalen AdultFriendFinder.com havde et medansvar for publiceringen af fup-profilen.

Fagbladet Journalisten sætter i det seneste nummer fokus på det brugergenererede indhold på danske mediehjemmesider.

1 Kommentar