Landsretten for Vest-Sverige har i en afgørelse fastslået, at en retssag om dykning ved vraget af passagerfærgen “Estonia” skal gå om.
Landsretten siger, at to personer, der er tiltalt for have krænket gravfreden ved vraget med dykninger i forbindelse med en dokumentarfilm, var underlagt svensk lov, selv om de anvendte en tysk båd ved dykningen og sejlede ud fra Tyskland.
De tiltalte mente, at de derved kunne undgå svensk lovgivning, da Tyskland ikke har underskrevet loven om gravfred ved “Estonia”.
Journalisten Henrik Evertsson og vrageksperten Linus Andersson sendte i september 2019 en dykkerrobot ned for at filme vraget af passagerfærgen, der var på vej fra Tallinn til Stockholm, da den forliste i 1994. 852 personer omkom.
Billeder af vraget, som blev filmet med robotten, fik havarikommissionen til at gennemføre en ny efterforskning.
Göteborgs tingsrätt (byret) frikendte de tiltalte og accepterede forklaringen om, at Tyskland ikke havde underskrevet loven. Men landretten for Vest-Sverige har underkendt byretten, og sagen sendes nu tilbage til byretten i Göteborg.