Journalisters stavefejl, nye ord og spøjse vendinger spiller en ikke ubetydelig rolle i arbejdet med Retskrivningsordbogen. Medarbejderne i Dansk Sprognævn spotter nemlig nye tendenser i sproget ved at læse avis. Facebook og Twitter er dog begyndt at hale ind på mediernes dominans.

Direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen bladrer i ugens presseklip. En medarbejder har sat cirkel om et interessant ord, der springer ud af en artikel i Weekendavisen.

»Her er en skribent, der bruger alle mulige spøjse ord. Hun skriver for eksempel 'metaltyveri',« forklarer Sabine Kirchmeier-Andersen med lav stemme, som var vi på en læsesal.
Hun finder en anden artikel fra Weekendavisen, en boganmeldelse.
»Her er en Gertrud Højlund, der har brugt ordet 'præ-velfærdsdanmark'.«

Det er en særegen oplevelse at besøge Dansk Sprognævns kontorer på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard, en af Københavns mest trafikerede gader. Stemingen indenfor er tyst og koncentreret som på et forskningsbibliotek. Systematikken med at registrere og vurdere nye ord er overvældende. Millioner af ord – deres ophav, udtale og betydning – er møjsommeligt registreret på kartotekskort, i bøger, mapper og computerdatabaser.

Hvis et ord skal med i Retskrivningsordbogen, er det dog ikke nok, at det optræder i en avisartikel en enkelt gang. Det er kun første skridt i en lang proces.
»Det skal ikke være døgnfluer. Men summen af mange observationer kan føre til en ændring,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Dansk Sprognævn har 25 medarbejdere og studerende ansat til at følge det danske sprogs udvikling i medierne, reklamefoldere, skilte og sociale medier.
Ud over den daglige avislæsning bliver Infomedia og tekster fra Folketinget trawlet igennem af en søgerobot for at finde nye danske ord. Der er en halv milliard ord i databasen, forklarer Sabine Kirchmeier-Andersen.
»Der er mange stavefejl, og de ryger selvfølgelig ud. Robotten kan ikke se konteksten, det vil sige den sammenhæng, ordet optræder i. Der er det menneskelige øje suverænt,« forklarer Sabine Kirchmeier-Andersen.

I begyndelsen af november udkom den nye udgave af Retskrivningsordbogen. En af nyhederne var, at det for eksempel bliver valgfrit, om man vil skrive 'gymnasium' eller 'gymnasie'. Den ændring skyldes blandt andet, at dagbladene i stigende grad begyndte at bruge de "forkerte" staveformer 'gymnasie', 'solarie' og 'ministerie'.

Børsen skrev ifølge Dansk Sprognævns arkiver for eksempel i februar 2009, at "Ammitzbøll raser over ministerie". I Nordjyske Stiftstidende, Vendsyssel, stod der i august 2009: "Nej til forbud mod solarie" og JydskeVestkysten, Billund, brugte i august 2009 vendingen "Dyrenes Verden bygger terrarie til krokodiller".

Sabine Kirchmeier-Andersen forsikrer, at det ikke er, fordi det pludselig halter med retstavningen blandt danske journalister, at 'gymnasie' har opnået større udbredelse de senere år. Forklaringen er, at udtalen af ordet har ændret sig, og så følger skriftsproget med, også i medierne.
»Sprogbrugere er ofte ret fornuftige,« siger hun og henviser til, at 'gymnasie' er en logisk følge af, at det også hedder 'gymnasier' og 'gymnasiet'.
»Som sprogfolk giver det mening for os at tage det sidste skridt og tillade, at man skriver gymnasie.«

Når avisklip er en af kilderne til sprognævnets arbejde, er det, fordi sprognævnet har til opgave at følge med i udviklingen af gode og sikre sprogbrugeres tekster. I disse år bliver mediernes betydning som sproglige barometre imidlertid udfordret af de sociale medier. Sprognævnet har for eksempel en medarbejder ansat til at følge sprogudviklingen på Twitter og Facebook. Problemet er, at sprognævnet ikke kan scanne Facebook og Twitter med samme grundighed som medierne.
»Aviser er offentlige medier, og det er Facebook og Twitter ikke. Vi kigger med på de sociale mediers offentlige sider, men hvis vi skal bruge det, kræver det tilladelse fra den enkelte,« forklarer Sabine Kirchmeier-Andersen.

Oven på et grønt arkivskab i metal står en kasse med hundredvis af presseklip fra 'majonæsekrigen' fra 1985. Majonæsekrigen er et af mange eksempler på, at bølgerne ofte går højt, når der kommer en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Da 'majonæse' fik sprognævnets blå stempel, blev nævnet blandt andet kritiseret for at bøje af og gøre stavefejl til regler ved at fordanske 'mayonnaise'.

Den nye retskrivningsordbog er blandt andet blevet kritiseret for, at det bliver valgfrit, om man vil skrive 'inden for' eller 'indenfor'.
»Nogle tror, at vi anbefaler at bruge de nye former. Men ligesom med 'majonæse' er det et tilbud, og så må den enkelte vælge. Hvis alle typer af sprogbrugere skal være med, skal der være en vis rummelighed,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

En analyse af danskernes brug af indenfor/inden for viste, at fejlprocenten var enorm. 75 procent af de gange, hvor der skulle have stået 'inden for' i to ord, var det skrevet i et. (Og nej, den gamle tommelfingerregel med, at indenfor skrives i et ord, hvis det står til sidst i en sætning, duer heller ikke. Der er alt for mange undtagelser, som reglen ikke tager højde for. Tag for eksempel sætningen "Det var et problemfyldt område, han arbejdede inden for." Ifølge de hidtidige regler skulle det stå i to ord. Til gengæld skulle "Han går indenfor" være i et ord. Nu er begge tilladt.)

Retskrivningsordbogen bliver blandt andet brugt af billedmedieoversætterne, der laver undertekster i DR. På Jyllands-Posten har medarbejderne Retskrivningsordbogen som stavekontrol på deres computere. Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen er aviserne generelt gode til at følge skriftnormen.
»Men nogle medier og journalister vælger en mere konservativ norm end os. Det er fint nok. Vores opgave er at opstille alternativer, så vi kan prøve, om en ny udvikling i sproget holder.«

Hun kunne godt tænke sig, at folk, der arbejder med medier og kommunikation, bliver bedre til at oversætte engelske ord til dansk.
»Jeg synes for eksempel, det er i orden at skrive 'spin' og 'app'. Men det er lidt for dovent, når man skriver, 'win-win' og 'call center'. Hvad er der galt med ordet 'spørgetelefon' eller 'svartjeneste'? Hvis der er ord, man synes er svære at oversætte til dansk, skal man bare ringe til os.«

Test dig selv:
Hvilken af nedenstående skrivemåder er korrekt?

1.
a. Gør-det-selv-mand
b. Gør det selv-mand
c. Både a og b

2.
a. Forskellige jobs
b. Forskellige job
c. Både a og b

3.
a. Bedstefar
b. Bedstefader
c. Både a og b

4.
a. Bedstefaren
b. Bedstefaderen
c. Både a og b

5.
a. Regelen
b. Reglen
c. Både a og b

6.
a. it, cd, dvd, bh, tv
b. IT, CD, DVD, BH, TV
c. Både a og b

7.
a. Akvarium, ovarium, geranium
b. Akvarie, ovarie, geranie
c. Både a og b

8.
a. E-mailadresse
b. E-mail-adresse
c. Både a og b

9.
a. Køkkenet
b. Køknet (1)
c. Både a og b

10.
a. Af sted og om bord
b. Afsted og ombord
c. Både a og b

11.
a. Vær venlig at træde inden for.
b. Vær venlig at træde indenfor.
c. Både a og b

12.
a. Han gik uden for huset.
b. Han gik udenfor huset.
c. Både a og b

13.
a. OK
b. o.k.
c. Både a og b

Kilde: 
Dansk Sprognævn

SVAR:
1.c, 2.c, 3.a, 4.c, 5.b, 6.c, 7.c, 8.a, 9.a, 10.c, 11.b, 12.c, 13.c