”Vi har en politik om ikke at tilbyde middage eller penge til journalister af nogen art for omtale, anmeldelser eller artikler. Vi frabeder os derfor venligst forespørgsler af denne art.”
Sådan lyder den skarpe opfordring på Nørrebro-restauranten Manfreds’ presseside.
Indehaver Christian F. Puglisi, som også er medejer af restaurant Relæ, er nemlig træt af henvendelser fra journalister, der ønsker smagsprøver og gratis middage til gengæld for omtale af restauranten.
Han modtager som minimum én henvendelse om måneden, der mere eller mindre diskret antyder, at journalisterne ikke ønsker at betale for maden, hvis de skal anmelde eller omtale Manfreds. Nogle ønsker ligefrem betaling for at lave en feature. Seneste eksempel tikkede ind i mailboksen i sidste uge.
»Vedkommende spurgte, om det var muligt, at vi kunne lave nogle smagsprøver, han kunne anmelde ud fra. Jeg skrev tilbage, at han skulle være opmærksom på, at vi ikke på den måde køber os til omtale. Derefter hørte jeg ikke mere,« fortæller Christian F. Puglisi.
Kan ikke stå i et hjørne og spise et par retter
Generelt har Christian F. Puglisi ikke noget imod henvendelser fra journalister, der ved hvad de har med at gøre. Ud fra de mange henvendelser har han da også den opfattelse, at det for det meste drejer sig om freelancere, der henvender sig for at få maden gratis. De kan nemlig sjældent sige på forhånd, hvor omtalen blive publiceret.
»Man kan sagtens mærke forskellen på, hvem der er seriøse og hvem, der ikke er. Normalt når folk laver reportager, sætter de tid af til at tage billede og lave interviews, og anmeldere bestiller bord, uden vi ved det. Først efterfølgende henvender vedkommende sig for at få taget billeder. Men her foregår det den anden vej rundt,« fortæller restaurant-ejeren.
Baseret på erfaringer fra Relæ forsøgte Manfreds fra starten at have bedre kontrol over den omtale, restauranten fik. Derfor siger Christian F. Puglisi nej, når journalister henvender sig for at smage maden uden for normal spisetid, og de får også nej til at tage billeder af maden for eksempel ved at stille det op i vindueskarmen. Man kan ikke tage maden ud af den kontekst, den normalt optræder i, mener han.
»For mig er stemningen og servicen også en vigtig del af oplevelse. Hvis ikke du får det med, hvad er det så, du anmelder? Vi sætter os op til at levere et godt helhedsindtryk, hvor det hele tæller med. Så kan man ikke bare stå i et hjørne og spise et par retter.«
Nærmest fornærmende at tilbyde betalt omtale
Når det kommer til betalt indhold, er Christian F. Puglisis holdning meget klar:
»Det er problematisk for vores branche, at der eksisterer den slags omtale. Vi er meget afhængige af vores omdømme, som baserer sig på mund til mund. Jeg har oplevet at have sagt nej og så senere set nogle af vores kolleger medvirke i stedet. For mig er det altid problematisk, at man ikke kan gennemskue, om det er en anmeldelse eller betalt indhold,« siger han.
Men det hele er vel omtale – hvorfor ikke bare tage imod tilbuddet?
»Hvis folk vil skrive om stedet, og det fremstilles som en anmeldelse, så vil jeg gerne have, at den er retfærdig. Det er nærmest fornærmende at bede os om at købe os til omtale,« svarer Christian F. Puglisi og tilføjer:
»Jeg synes, freelancerne bruger os til at få brød på bordet. Vi er heldigvis så privilegerede, at vi får omtale nok i forvejen. Jeg har ikke behov for at forære ting væk, for at nogen laver en artikel, de kan tjene penge på. Jeg synes heller ikke, det giver et reelt billede af stedet.«
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Helt ærligt, så synes jeg, at mange i denne kommentartråd bør køle lidt af. Jeg ser på ingen måde, at denne artikel "hænger freelancere ud" i generel forstand. Det er en historie baseret på en erfaringskilde - intet andet.
Jeg sidder på ingen måde tilbage med en følelse af at freelancere generelt står for skud i denne artikel, tværtimod sidder jeg tilbage med en følelse af, at vores ubeskyttede titel som journalister måske bliver en anelse misbrugt.
For selvfølgelig er der da "rigtige" freelancere, der kunne finde på at "arbejde" på denne måde, så kan vi måske bare diskutere, hvorvidt de nu er "rigtige" journalister, men der er altså også en overvejende sandsynlighed for, at der er tale om fx bloggere eller andre, der ser muligheden for at score sig gratis restaurantmad ved at trække pressekortet.
Jeg har personligt hørt om indtil flere tilfælde, hvor bloggere netop forsøger sig med at "trække det fiktive pressekort", når de skal ud at spise, i håb om at maden så er gratis. - Det samme gør sig gældende i forhold til at få tilsendt produkter til anmeldelse.
Jeg synes, at Manfreds fortjener et skulderklap. De har forstået, hvad "rigtig" journalistik er i forhold til deres branche og er i stand til at takke nej til krejlerne.
Den egentlige diskussion bør efter min mening gå på, hvorvidt freelancebranchen virkelig er så presset, at dette er nødvendigt (hvis det altså ER freelancere)? Eller er der behov for en diskussion omkring etik ved anmeldelsesgenren? Eller er det blevet for nemt at få pressekort og agere journalist?
Kære Christian
Tak for din kommentar.
Den gør jo først og fremmest en ting klart: at den kritik du rejser, ikke kun gælder nogle freelancere, men også i hvert fald en fastansat journalist.
Det nuancerer billedet af, hvem du retter kritikken mod. Det er godt.
Journalisten ville gerne være endnu mere konkret, men du har ikke ønsket at nævne navne.
Dette også være skrevet til læsere, der i debatsporet har efterlyst at Journalisten konfronterede dem, som restaurant Manfred udpeger med sit kritiske opslag.
Samtidig er du kritisk over for titlen – overskriften – som lyder: ”Restaurant Manfreds: »Freelancerne bruger os til at få brød på bordet«.”
Det er et citat fra dig. Du har haft det til gennemsyn og genkendte det som dit eget.
Med venlig hilsen
Jøde-hjælper-jøde - den kræver vist en uddybning, Jan Hillers.
For en god ordens skyld vil jeg komme med en rettelse til artiklen hvor jeg især synes at titlen rammer forkert. Jeg har intet problem med freelancere og har haft arbejdet med rigtigt mange dygtige af slagsen. Hvad jeg oplever til tider med kan være disse lidt uigennemskuelige forespørgsler på opstillede anmeldelser. Og jeg har sagt at det ofte virker som om det er freelancere der forsøger den model. Men altså bestemt ikke udelukkende, den episode der blev nævnt var f. Eks fra en dansk avis.
Titlen som drejer det som om at jeg føler mig udnyttet vil jeg gerne tage skarpt afstand fra, jeg siger af gode grunde fra hvis det føles som om det ikke er en interessant forespørgsel.
Men denne artikel understreger for mig igen at man altid skal vare sin mund når en journalist er interesseret i en historie. Freelancer eller ej.
Enig i at det er en ret utroværdig historie. Men den kan da om ikke andet bruges til at minde os alle sammen på, at man naturligvis ikke går i Djurs Sommerland, på kunstmuseum osv. på sit pressekortet, uden at man rent faktisk skal lave en historie derfra.
Det kender jeg desværre en del kolleger (og her snakker jeg ikke freelancere, men fastansatte), der stadig dyrker i udpræget grad. Måske fordi man længes efter de gode gamle dage, hvor offentligheden skulle bukke og skrabe og smiske for journalistens pen.
Jeg synes, det er decideret dårlig stil at tage mod den slags tilbud - også selv om det er stedet selv, der tilbyder det.
Det er netop den slags, vi revser politikerne for, men når alt kommer til alt, har mange journalister selv svært ved at nægte sig den slags fryns. Stram nu lige op derude, det ødelægger vores troværdighed.
Flere