search

Ren énkilde-historie

"Artiklen bygger på en anonym PFLP-sympatisør, som endog tager en vis afstand fra sin egen historie," siger formanden for Undersøgende Journalistik. Han understreger, at han finder det forkasteligt, at politiet har aflyttet journalistens telefon.

"Artiklen er upræcis," siger Jørgen Flindt Pedersen, formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik, FUJ, og tilføjer, at vi må være modne nok til at diskutere de journalistiske problemer i artiklen. "Det er min holdning, at anonyme vidner skal bruges med meget stor forsigtighed, og jeg har gang på gang advaret mod den alt for udbredte og kritikløse brug af anonyme vidner. Det er alt for nemt for vidner at forfølge andre interesser end sandhedens, hvis de kan optræde anonymt, og det er umuligt for læseren at bedømme deres troværdighed," siger Jørgen Flindt Pedersen, men han vil lige som Jyllands-Postens journalist kæmpe for sin ret til at bruge anonyme kilder.

"Jeg mener klart, at det er journalistens pligt at beskytte sit vidnes anonymitet. Ellers mister han sin troværdighed. Det ville jeg også gå i fængsel for."

Den stærke holdning forhindrer ikke Jørgen Flindt Pedersen i at kæmpe mod enkilde-historierne.

"Woodward og Bernstein fra Washington Post, der afslørede Watergate-skandalen, betjente sig af en højtstående kilde, som de kaldte deep throat. Men de hævder, at de aldrig lod denne ene mand være den eneste kilde til deres historier. Princippet var, at to af hinanden uafhængige kilder skulle bekræfte historien, før den kunne trykkes.

"Jeg ved ikke, om den altid holdt, men det er i hvert fald et mægtig godt princip. Jeg vurderer den opsigtsvækkende artikel om en dødsliste og en pris på 250.000 kr. til at være en ren énkilde historie. Kilden er en PFLP-sympatisør (PFLP – Folkefronten til Palæstinas Befrielse, red.) med dansk pas, som ønsker at skabe et tåleligt liv for sine børn og sig selv og derfor fortæller om den frygt, han nærer. Den går ud på, at der i fundamentalistiske kredse cirkulerer forlydender om dødstrusler mod fremtrædende danske jøder. Videre hedder det i artiklen: Med knækket blyant skriver han nogle navne på en krøllet serviet." Jørgen Flindt Pedersen remser masser af eksempler op og siger, at alt er upræcist, undtagen den med den knækkede blyant.

"Vi får ikke at vide, hvorvidt den pågældende har set en sådan liste eller blot har hørt om dens eksistens og fået opregnet nogle navne. Derimod får vi længere henne i artiklen en teori fra den anonyme kilde om, at jøderne selv kan have plantet historien om dødstruslerne for at vinde sympati.

Der er altså ikke andre på banen end den anonyme PFLP-sympatisør, som endog tager en vis afstand fra sin egen historie."

Jørgen Flindt Pedersen siger, at selv om det er svært at opstille en facitliste for etikken i undersøgende journalistik, så håber han ikke, at han selv ville have skrevet historien på så tyndt et grundlag.

"Men jeg vil til enhver tid kæmpe for Stig Matthiesens ret til at skrive den uden at blive aflyttet. Problemet er selvfølgelig, at politiet er blevet fristet til at tænke: Det kan ikke passe, at journalisten ikke ved noget mere, når han skriver om en så alvorlig sag."

Læs også: Vi er på kanten, Rædselsfuld journalistik, Aflytnings-kronologi og Politiaflytning

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen