search

Ren besked til betonhoveder

Vovemodet står for fald! Dansk Journalistforbund er som russerne under forhandling! Tre chefer fra DR, TV 2 og Danske Dagblades Forening lod salver af kritik slå ned over DJ på tillidsrepræsentant-stævne på Nyborg Strand.

Vovemodet står for fald! Dansk Journalistforbund er som russerne under forhandling! Tre chefer fra DR, TV 2 og Danske Dagblades Forening lod salver af kritik slå ned over DJ på tillidsrepræsentant-stævne på Nyborg Strand.

»Jeres ændrede optagelsesgrundlag risikerer at gøre Dansk Journalistforbund til traditionalister. Hvor I hidtil har været præget af vovemod og lysten til sammen med arbejdsgiverne at begynde på noget nyt, som I ikke rigtigt vidste, hvad var, er I nu ved at udvikle en mere traditionel lønmodtagerkultur. Det, synes jeg, er lidt ærgerligt.«
Vibeke Frank, afdelingschef i DR, er Dansk Journalistforbunds modpart, når den står på overenskomstforhandlinger.
Hendes kritiske analyse af mulige konsekvenser af DJs udvikling – fra en snæver journalistforening til et bredt kommunikationsforbund – faldt på DJs tillidsrepræsentantstævne på Nyborg Strand i begyndelsen af december.
Her var hun sammen med to andre udsendte fra »modparten«, under overskriften »I er fundamentalistiske betonhoveder«, inviteret for at give DJ det glatte lag. Og DJs ledelse og de cirka 120 tillidsrepræsentanter fik så pengene passede.
Vibeke Frank mener, at DJ langsomt er ved at lade visioner, spændstighed og vovemod afløse af faste arbejdstider og tryghed pindet ud i detaljer.
»I risikerer at skræmme nogle af jeres unge folk væk. Jeg møder flere og flere i DR, der siger, at de hellere vil på en individuel kontrakt end være fanget i en begrænsende overenskomst-aftale,« sagde Vibeke Frank.
»I skal passe på, at I ikke havner i en faldgrube: I kan udvikle jer til udelukkende at være de svages værn. Men I skal huske trækdyrene, de skal trække læsset – husk at give dem bidslet på,« sagde Vibeke Frank – med afslutningen: »Kig fremad!«.

Pengene først
Vibeke Frank var nok krads – men det rene vand ved siden af TV 2-direktør Peter Parbo. Parbo blev præsenteret som den eneste i TV 2-organisationen, der har kontakt til DJ. Skal man tage mandens ord for troende, er det et job, han gerne ville bytte væk.
»Selve dagsordenen illustrerer fint, hvad problemet er med og for DJ,« sagde Parbo indledningsvis, med henvisning til mødeplanen for de to TR-dage.
»For hvad er det vigtigste? Hvad skal klares allerførst?« lød hans retoriske opfølgning. »Punkt 1: udbetaling af diæter og rejsegodtgørelse!«
»Herre jemini! Vi kan intet, vi tænker ingen tanker, før vi har fået vores udgifter dækket ind ved kasse 1. Tænk, hvis I ikke havde fået jeres udgifter dækket, og det foregik en weekend – var I så kommet?!«
På dette tidspunkt har salen allerede reageret defensivt. Der mumles højlydt – Parbo er rabiat!
»I er fundamentalistiske betonhoveder! lyder overskriften. Ja!« fortsætter Parbo. »I er trænet i at tænke selvstændigt – hvorfor gør I det så ikke? Mister man måske den kritiske sans og den selvstændige tanke, når man bliver tillidsmand og en del af systemet?«
Peter Parbo mener, at Dansk Journalistforbund og dets tillidsmænd har en forsimplet opfattelse af arbejdsgiverne som »skurke«. Og han oplever, som Vibeke Frank, at DJ fastlåser unge talenter i stive krav.

Russisk forhandling
»Når vi ansætter en ung person, er der stor glæde hos vedkommende. Indtil han kontakter tillidsmanden, der siger, at han ikke må arbejde til den løn. Dermed er en glad medarbejder blevet frustreret,« lød det fra Parbo, der kort sagt mener, at DJ ofte står i vejen for stationens optimale virke – uden at tjene medlemmernes sag.
»Det er et overordnet mål for TV 2 uændret at være landets største nyhedsmedie, en dagsordensættende og førende tv-station. Vi vil ikke snøres inde i bureaukratiske regler, opfundet af den tunge ende af TV 2-systemet og fremført af DJ.«
»At forhandle med DJ er som at forhandle med en russer: Når man siger ja til ét af DJs ønsker undervejs i et forhandlingsforløb, er det taget til indtægt pr. omgående og kan ikke forhandles igen. Det går ikke!« sagde Peter Parbo. »Men ellers går samar-
bejdet med DJ fint!« sluttede han.
Redaktør på Ekstra Bladet og forhandler for Danske Dagblades Forening, Hans Larsen, var sidste mand på skansen. Hans Larsen er tidligere formand for DJ. Det var i hans tid, at de såkaldte »pladevendere« – discjockeyerne i DR – blev optaget under stor tumult. Nu sidder Hans Larsen på bordets anden side. Her ser verden sort ud, når man er avismand.

Dagspressens klagesang
»Dagbladene har problemer. Bladsalget har det skidt. Løssalget skrider for alle bladtyper, værst for de to egentlige løssalgsaviser Ekstra Bladet og B.T., men også for abonnementsaviserne. Og abonnementssalget får kunstigt åndedræt i form af rabatter og atter rabatter,« sagde Hans Larsen, der påpegede, at der er mange grunde til miseren – dårlig ledelse forekom ham dog at være en »usandsynlig« forklaring. For:
»Grundlæggende handler det jo om avisernes kvalitet – indholdet, journalistikken. Med andre ord: Det I, mine damer og herrer, leverer.«
Hans Larsen understregede, at kun bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer kan vise vej ud af problemerne. Nøgleordene er ifølge Hans Larsen øget FLEKSIBILITET, MERE TILSTEDEVÆRELSE og MERE RIGTIG JOURNALISTIK – tre begreber, der alle var skrevet med versaler på hans talepapir.
»Det skal være muligt for journalister at følge en begivenhed til dørs, at dække et stofområde, uden ustandseligt at blive afbrudt af 4-dages-uger eller afspadsering eller orlov eller hvad ved jeg.«
Hans Larsen mener kort sagt, at journalister skal lægge mageligheden på hylden.
»Journalistik handler ikke om orlov og genetillæg og høj status på caféerne, men om at have noget på hjerte, om at ville ændre noget. Det er det, vi skal overleve på!« fastslog Hans Larsen, der opfordrede alle DJ-medlemmer – også dem i sikre job – til at indstille sig på mere fleksibilitet, entusiasme, kampgejst og vilje til afbureaukratisering.
»Alternativet – hvis det ikke lykkes at mobilisere disse egenskaber – er: Flere fusioner, mere ensretning, mere ens stof i flere aviser. Og så kan det jo næsten være det samme,« lød Hans Larsens afsluttende advarsel.
Derpå eksploderede salen i retursvar, gode forklaringer og modangreb. Men da øvelsen primært gik ud på at høre
arbejdsgivernes bud, lader JOURNALISTEN svadaen tale helt for sig selv.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen