Remse

∞ Bogstavrim kan være et risikabelt sprogligt virkemiddel - men når de virker, gør de sproget musikalsk og magisk. ∞ 

∞ Bogstavrim kan være et risikabelt sprogligt virkemiddel – men når de virker, gør de sproget musikalsk og magisk. ∞ 

En epoke slutter for landsbyen Simested. Denne melding om historiens vingesus var konklusionen på en historie i Nordjyske, hvor læserne fik beretningen om landkøbmanden Jørn Rosenhøj, som efter 38 år bag egen disk nu drejer nøglen om. Ikke mere blandet landhandel i Simested.

Det er en lille, lokal og menneskelig historie, men den spejler naturligvis en større samfundsudvikling. Og ingen steder gør den det mere sigende og uforglemmeligt end i det citat, hvor Jørn Rosenhøj i et glimt ser tilbage på sin butiks metamorfose: "Vi har solgt koks i sække, hegnstråd og træskostøvler, og vi har set, hvordan hele den del af sortimentet stille og roligt er gledet ud. Det har så givet plads for nye varer og andre funktioner, og f.eks. har vi været meget glade for at fungere som mini-posthus for lokalsamfundet."

Her er der pludselig noget i teksten, som på én gang lyser op og sætter sig som en modstand, læseren ikke blot kan lade løbe ud mellem fingrene. Det er den trylleformular, høker Rosenhøj prægtigt og oplysende diverterer med: "koks i sække, hegnstråd og træskostøvler". Der er magi i disse 11 stavelser. De tre benævnte ting fremmaner ikke blot ganske træffende datidens slid- og nøjsomme danske landsbysamfund for det indre blik, men ordene udgør også en frydefuld, sangbar remse. Hvis købmand Rosenhøj var sangskriver, ville han være beslægtet med Niels Hausgaard, Allan Olsen eller Kim Larsen: Sproget synger, får steder og stemninger til at leve.

Det er først og fremmest bogstavrimene – s, k og tr – der gør deres virkning i citatet. Bogstavrim er et effektivt, men voldsomt udtryksmiddel, som skal vejes på en guldvægt. Rosenhøj-citatet går vel lige til grænsen. Men så er det nok også sikkert, at ophavsmanden ikke har spekuleret i resultatet. Han har bare sagt det, som det var. Og oven i købet fået den uventede dobbelttrumf, der ligger i den tankevækkende modstilling mellem de tre bedagede begreber og så afslutningens moderne konstruktion: "mini-posthus for lokalsamfundet". •