»Offentlighedslovens paragraf 24 er blevet skabt, for at ministeren kan have et frirum med sine rådgivere, men i vores tilfælde bliver det en dårlig undskyldning for at skjule nogle pinlige ting, som man ikke vil have frem,« siger Bente Hagelund, rektor for Folkeuniversitetet København.

Hun søgte i april aktindsigt i tre sager, der handler om tilsyn med Folkeuniversitetet i København.

Den 12. maj 2014 fik hun kun delvis aktindsigt fra Kulturministeriet i sagerne. Det klagede hun over den 27. maj 2014.

Forklaringen fra Kulturministeriet kom den 2. juni. Ministeriet peger på den omstridte paragraf 24 i den nye offentlighedslov. Den såkaldte "ministerbetjeningsregel" lyder:

"Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:
1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder. 
2) Forskellige ministerier."

Men Bente Hagelund er uenig i ministeriets vurdering:

»Det er alt det spændende, vi ikke må se. Det er de dokumenter, hvor ministeriets overvejelser og refleksioner står. Det er de papirer, vi gerne vil se for at forstå, hvad der er baggrunden for ministeriets beslutninger.«

Sagen: Tilbageholdelse af midler

Sagen startede med en uenighed mellem Folkeuniversitetet i København og det uafhængige nævn, der leder det – Folkeuniversitetsnævnet.

Nævnet mente, at Folkeuniversitetet i København havde så store økonomiske problemer, at det ville gå ud over resten af universitetets organisation, eksempelvis afdelingerne i Aarhus, Odense og Aalborg.

Konflikten betød, at nævnet på et møde den 7. februar 2014 besluttede at tilbageholde Folkeuniversitetet Københavns statslige tilskud på 2,5 millioner kr. årligt. Det svarer til en fjerdedel af Folkeuniversitetet i Københavns årlige budget.

Men den beslutning mente Bente Hagelund og hendes ledelse var ulovlig. De klagede derfor over den.

Den økonomiske del af sagen er nu løst. Folkeuniversitetet fik sit tilskud. Men klagen over sagsgangen blev ikke behandlet.

»Vi fik pengene tilbage, og Kulturministeriet svarede os, at nu når sagen var løst, ville de ikke se nærmere på den. Det blev vi vrede over, for det viser, at de prøver at snige sig uden om at tage stilling til klagen,« siger Bente Hagelund.

Og derpå tog Folkeuniversitetet næste skridt.

»Vi søgte aktindsigt for at finde ud af, hvad der lå bag Kulturministeriets beslutning,« forklarer Bente Hagelund.

Mødereferat mangler

Et af de dokumenter, der mangler, er referatet af et møde mellem Kulturministeriet, Folkeuniversitetsnævnets formand og folkeuniversitetsrektoren den 29.januar 2014.

Det klagede Bente Hagelund over den 5. maj 2014, men Kulturstyrelsen fastholdt afslaget.

Netop det referat mener Bente Hagelund er afgørende for hende at se, fordi mødet blev holdt, inden beslutningen om at tilbageholde midler blev truffet.

»Man kan få en mistanke om, at der har siddet nogen fra ministeriet, der ikke har vidst, hvad de har talt om, og som har sagt god for at tilbageholde de midler,« siger hun.

Derefter klagede hun til Kulturministeriets departement og modtog så en ny delvis aktindsigt fra Kulturministeriet. Men flere dokumenter blev stadig ikke udleveret. Blandt andre mødereferatet.

Derfor klagede Bente Hagelund igen over afslaget og efterlyste flere akter og svar, og hun modtog endnu et afslag med henvisning til offentlighedslovens § 24.

Misbrug af paragraf

»Kulturministeriet siger, at der står noget i det mødereferat, som man tror, ministeren senere kan få brug for i forhold til vejledning. Det er simpelthen så søgt og kan ikke passe,« siger Bente Hagelund.

Hun har svært ved at forstå, hvorfor referatet og de andre manglende dokumenter ikke bliver udleveret.

»Der står jo ingen personlige eller fortrolige oplysninger. Når man tilbageholder sådan nogle dokumenter, udsætter man sig selv for mistanke om ikke at have rent mel i posen. Hvem er det, de vil beskytte – det kan jo ikke være embedsmændene, for de skal handle korrekt i forhold til alle parter i sagen, og hvis de ikke gør det, skal de have det at vide,« siger Bente Hagelund og tilføjer:

»Det er et eksempel på, at man misbruger paragraf 24.«

Ikke sikker på at klage

Bente Hagelund overvejer nu at klage til Folketingets Ombudsmand. Men hun mener, der både er argumenter for og imod at gøre det.

»Ombudsmanden har traditionelt været meget tilbageholdende med at behandle sager, hvor offentlige myndigheder klager over hinanden, fordi tanken har været, at han er den lille mands beskytter, og at han ikke skal bruge sine sparsomme ressourcer på offentlige myndigheders uenigheder,« siger hun.

»På den anden side har ombudsmanden netop sagt, at han vil følge meget godt med i brugen af paragraf 24. Det skrev han blandt andet i en kronik i Politiken sidste sommer. Så man kan godt få den tanke, at myndighederne også har læst den kronik, og måske vil være mere tilbageholdende med brugen af paragraf 24 over for journalister, men måske er mere villige til at bruge den, når ansøgningerne ikke kommer fra journalister.«

Derfor overvejer Bente Hagelund, at Folkeuniversitetet Københavns sag kan bruges som prøvesag.

Offentlighedsloven er ikke kun for journalister

Bente Hagelund fortalte om Folkeuniversitetet Københavns oplevelser med paragraf 24 til en debat om offentlighedsloven i Dansk Journalistforbunds telt lørdag den 14. juni på Folkemødet på Bornholm. Her blev der gjort status over den første tid med den nye offentlighedslov, der har været aktuel siden 1. januar 2014.

Ud over Bente Hagelund fortalte også Dagbladet Information om en oplevelse med brugen af paragraf 24 som årsag til ikke at få aktindsigt.

»Der kan selvfølgelig være mennesker, som også har erfaringer med den paragraf, som ikke er mødt op, men to erfaringer på seks måneder er ikke mange. Men det er vigtigt at se på, at offentlighedsloven ikke kun er skabt for journalister. Den er også skabt for, at vi andre kan få indsigt i, hvad der foregår bag kulisserne. Det er vigtigt at se på, hvad andre har af erfaringer med dem,« sammenfatter Bente Hagelund.

Kulturministeriet står fast på afgørelse

Journalisten har henvendt sig til Kulturministeriet og forelagt dem kritikken fra Bente Hagelund. Kontorchef i Kulturministeriet Per Nylykke skriver i en mail til Journalisten, at Kulturministeriet ikke "har fundet anledning til at ændre Kulturstyrelsens afgørelse".

I forbindelse med det mødereferat, som Bente Hagelund undrer sig over ikke at få aktindsigt i, skriver kontorchefen: "Kulturministeriet har […] oplyst, at der var tale om et møde den 29. januar 2014 med to repræsentanter fra Folkeuniversitetsnævnet, som ønskede at orientere om to sager, hvilket også fremgår af dokumenter, som der er givet aktindsigt i. Samtidig oplyste ministeriet i brevet af 2. juni,  at der ikke blev truffet nogen beslutninger på mødet i januar måned."

Hvad angår ministeriets brug af paragraf 24, skriver Per Nylykke:

"Kulturministeriet vurderer, at det interne mødenotat ikke er omfattet af retten til aktindsigt i henhold til undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 2 , der siger, at  dokumenter anses som interne, hvis de efter  § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand. Dette var tilfældet i den konkrete situation."

Det har ikke været muligt for Journalisten at stille opfølgende spørgsmål.