Et af journalistikkens største problemer er, at vi bilder os ind, at vi behandler alle kilder lige. Det mener rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jens Otto Kjær Hansen.
Han udtaler sig i kølvandet på Journalistens matrix over medietække, hvor 10 eksperter har vurderet, hvor kritiske vi er over for 29 kilder.
Kræftens Bekæmpelse har let spil i medierne, mens DSB er udsat for hård kritik, viser matrixen blandt andet. Jens Otto Kjær Hansen mener, at matrixen giver et foruroligende – men dækkende – billede af mediernes forhold til kilder.
»Det er fuldstændig rigtigt, at kilderne behandles voldsomt uens af journalister, afhængigt af de personlige sympatier. I mine 15 år som kommunikationsmand oplevede jeg det gang på gang,« siger han.
Problemet er, at vi ikke ved det
»Den største udfordring er, at journalister ikke er bevidste om, at de aldrig går neutralt til en kilde. Der er en myte om, at der findes noget objektivt, og det er et stort problem. En professionel journalist er ikke en objektiv journalist, men en, der er klar over, at han ikke er det, og som er i stand til at sætte sig ud over det. Og det er vi bestemt ikke altid gode nok til.«
Hvad kan man helt konkret gøre ved den bias?
»Se kritisk på dine egne antagelser. Er det her dybest set nogen, du er skeptisk over for? Må jeg i øvrigt lige stille dig et drillespørgsmål? Er det rigtigt eller forkert, at de danske banker kostede statskassen milliarder under finanskrisen?«
Njah, så vidt jeg ved, er det ikke penge, de har fået, men penge, der skal betales tilbage …
»Ikke alene skal de, det er de blevet. Staten tjener fedt på det! Men nu har vi vænnet os til, at vi skal hade bankerne, og det er blevet en ting, vi alle sammen gør. Staten har tjent otte milliarder kroner på de største banker. Men sådan er verden, sådan er offentligheden. Og pointen er, at sådan er journalister også.«
Fritz Schur-historier handler om den indre svinehund
Hvad kan I så gøre ved det på uddannelsesstederne?
»Vi kan gøre det, vi gør nu. Hver gang de studerende laver en opgave, skal de også lave en refleksionsrapport. Her gør de rede for, hvorfor de har gjort det, de har. Vi prøver at skabe den kritiske forståelse for, at ingen er neutral. Det er der desværre ikke tradition for.«
Jens Otto Kjær Hansen mener, at de kritiske historier om Fritz Schur er et andet godt eksempel.
»Der udkom en kritisk bog om Fritz Schur, og der er skrevet hundredvis af kritiske artikler om manden, men ingen kunne få skovlen under ham. Så fandt de noget andet at lave. Det er et frygteligt eksempel på, at vi lader os lede. Alle mente pludselig, at Fritz Schur var en slem skurk, og alle ville fælde ham. Hvis jeg skal være lidt grov, så er det den indre svinehund, der gerne vil have ham ned med nakken. Han har jo pæne tjenestefolk og forbindelser til Kongehuset. Det er den samme mekanisme, der gør, at nogle kilder bliver gode og andre onde.«
Uddannelsen er blevet bedre
Du siger, at der ikke er tradition for, at journalister forstår, at de ikke er neutrale. Men de fleste af os er jo uddannet et sted, og mange fra din skole. Har I så gjort det godt nok?
»Nej, det kan du sige. Men vi gør mere ud af det i dag, og jeg mener, der er sket forbedringer. Vi gør for eksempel mere ud af etik og videnskabsteori og en teoretisk forståelse af, hvordan vi danner os holdninger,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
»Men uddannelsesstederne bestemmer ikke alting. Efter halvandet år på skolen – og mange starter jo unge og er knap tørre bag ørerne – så drøner man ud i praktik. Der bliver de hurtigt klappet på plads. Jeg kan tale på egne vegne, jeg lærte da på få uger, hvordan tingene skulle skæres. Den proces er med til at fastholde – på godt og ondt – de bestående tilstande i medierne.«
Så du mener, medierne også har en stor del af ansvaret …?
»Ja, og problemet er, at det svækker troværdigheden. Og så er der ingen, der gider betale. Jo mere du med rette kan bebrejde journalistikken for at være farvet, desto større er risikoen for, at folk ikke vil betale mere. Så er indholdet ikke vigtigt nok for os, især ikke i en tid med så mange alternativer.«
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ny interessant bog om Fritz Schur:
Anders-Peter Mathiasens bog om Dong-salget – 'Det bedste bud' – udkommer mandag d.13/4
Som den ene af de tre forfattere til bogen om Fritz Schur er jeg virkelig nødt til at protestere. Hr. rektoren kan umuligt have læst bogen. Det var ikke ligefrem vores indre svinehund, der bevægede os til at undersøge denne en af de mest magtfulde bestyrelsesformænd i dette land. Alene det, at han var en af de mest magtfulde kalder jo på en journalistisk undersøgelse af manden, men det tæller måske ikke længere på Journalisthøjskolen.
Det, der især ansporede os til at lave bogen, var at ingen andre gjorde det. Der var bestemt ikke lavet "hundredevis af kritiske artikler" om Fritz Schur (de der var, havde mine to medforfattere hovedsageligt stået for). Tvært imod havde han fået så meget medløb i pressen, at man til hver en tid tog hans ord for gode varer. Noget der bestemt ikke var grund til, hvilket fremgår af vores bog. Fritz Schur har nemlig et ret lemfældigt forhold til sandheden.
Det er sandt, at vi i bogen ikke gik "neutralt" til vores hovedperson. Det var vi fuldstændigt bevidst om. Det skyldtes, at vores meget grundige og gennem flere år udførte research havde vist os, at der var væsentlige sider af manden, der var meget underbelyst. De hyggelige og sjove havde andre sørget for kom frem i lyset. Vi følte, vi udførte en af de mest grundlæggende journalistiske opgaver, der findes; at afdække hvem de er de mennesker, der har magten. Men det er selvfølgelig mange år siden, vi gik på Journalisthøjskolen, så det er måske andre grundpricipper, journalistuddannelsen arbejder efter i dag.
"Den største udfordring er, at journalister ikke er bevidste om, at de aldrig går neutralt til en kilde."
Når Jens Otto Kjær Hansen tager den brede pensel i munden, er der jo mange hår, der efterfølgende skal spyttes ud. Er det mig, der ikke er bevidst? Er det dig? Er det os alle i standen? Hvem er det, Jens Otto kender, som ikke er bevidst? Jeg tror nok de fleste af os - hvis ikke alle - godt ved, hvordan vi går til en kilde.
Når der nu i Jens Otto's univers kun er én sandhed, er det ikke i sig selv en mangel på den (åndelige) mangfoldighed, kommunikationsmanden eftersøger?
Dan Erland Andersen, DJH '88
Los Angeles, CA
Kære Jens Otto Kjær Hansen,
Jeg har stor sympati for den ene af dine pointer. Nemlig dit erkendelsesteoretiske projekt. Det er rigtig sundt, hvis vi som journalister ved om os selv, at vi ikke behandler alle ens. Det er sundt at kende sin egen bias på forhånd. Både at vide man har en, og i hvilken retning den peger.
Så vidt det filosofiske. Nu til det journalistiske.
Du tager - med glimt i øjet og i øvrigt i god tone - journalisten bag artiklen i skole om bankpakkerne. Hvad ved han egentlig om de pakker, spørger du, i et forsøg på at demonstrere at han næppe særlig grundigt kender til bankpakkernes bundlinje. Dermed mere end antyder du, at du selv har sat dig ind i og har en grundig viden om bank-og kreditpakkerne givet i forbindelse med finanskrisen.
Det, du siger, tyder dog på det ikke helt er tilfældet.
De 9,36 mia kroner staten skulle have tjent på bankpakkerne er Erhvervs- og vækstministeriets opgørelse. Det er EVMs spin. Tallet er fra maj 2012. EVM lavede en tidligere opgørelse i november 2011. Dengang opgjorde man det foreløbige overskud til 9,4 mia kroner.
Men havde du læst dig mere ind på deres opgørelse og den videreformidling af samme fra Ritzau-rullen, som du refererer til, ville du vide, at der er flere måder at udlægge den opgørelse på. Bankerne fik væsentlige skattefordele i forbindelse med krisen og pakkerne. De tegner tilsammen til at blive større end det overskud EVM har kunne regne sig frem til.
Man kan naturligvis diskutere, hvorvidt man skal med-/modregne de skattefordele. Men man kan ikke se bort fra synspunktet. Og i en debat hvorvidt staten har tjent eller tabt på hjælpen til bankerne, kan man kun se bort fra det synspunkt uden i det mindste at nævne, hvis man ensidigt tror på pressemeddelelser fra EVM. Gør du det?
Som rektor på journalisthøjskolen kan du fint have en positiv bias for banker, finansinstititutioner og for EVM. Intet galt i det. Og da slet ikke når du så åbent står ved den. Men når du svinger dig op på den høje hest og ligefrem tager en journalist i lære om bankpakkerne, burde du så ikke have lavet din research lidt bedre? Særligt din pointe i artiklen taget i betragtning?
Jeg er uenig i din pointe om at vi journalister er for hårde ved bankerne. Vi er for den sags skyld generelt heller ikke for hårde ved regeringen. Det er netop, fordi EVM spinner den slags meddelelser og fordi der er folk, der viderebringer EVMs spin ukritisk, at der er behov for at være kritisk i sin journalistik. Det gæler over for både økonomiske og politiske magthavere.
Jeg håber der er andre på journalisthøjskolen der lærer de studerende det....
Du kan læse mere om EVMs opgørelse her:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/11/08164739.htm
Mvh
Thomas Buch-Andersen
Kære Jens Otto Kjær Hansen,
Jeg har stor sympati for den ene af dine pointer. Nemlig dit erkendelsesteoretiske projekt. Det er rigtig sundt, hvis vi som journalister ved om os selv, at vi ikke behandler alle ens. Det er sundt at kende sin egen bias på forhånd. Både at vide man har en, og i hvilken retning den peger.
Så vidt det filosofiske. Nu til det journalistiske.
Du tager - med glimt i øjet og i øvrigt i god tone - journalisten bag artiklen i skole om bankpakkerne. Hvad ved han egentlig om de pakker, spørger du, i et forsøg på at demonstrere at han næppe særlig grundigt kender til bankpakkernes bundlinje. Dermed mere end antyder du, at du selv har sat dig ind i og har en grundig viden om bank-og kreditpakkerne givet i forbindelse med finanskrisen.
Det, du siger, tyder dog på det ikke helt er tilfældet.
De 9,36 mia kroner staten skulle have tjent på bankpakkerne er Erhvervs- og vækstministeriets opgørelse. Det er EVMs spin. Tallet er fra maj 2012. EVM lavede en tidligere opgørelse i november 2011. Dengang opgjorde man det foreløbige overskud til 9,4 mia kroner.
Men havde du læst dig mere ind på deres opgørelse og den videreformidling af samme fra Ritzau-rullen, som du refererer til, ville du vide, at der er flere måder at udlægge den opgørelse på. Bankerne fik væsentlige skattefordele i forbindelse med krisen og pakkerne. De tegner tilsammen til at blive større end det overskud EVM har kunne regne sig frem til.
Man kan naturligvis diskutere, hvorvidt man skal med-/modregne de skattefordele. Men man kan ikke se bort fra synspunktet. Og i en debat hvorvidt staten har tjent eller tabt på hjælpen til bankerne, kan man kun se bort fra det synspunkt uden i det mindste at nævne, hvis man ensidigt tror på pressemeddelelser fra EVM. Gør du det?
Som rektor på journalisthøjskolen kan du fint have en positiv bias for banker, finansinstititutioner og for EVM. Intet galt i det. Og da slet ikke når du så åbent står ved den. Men når du svinger dig op på den høje hest og ligefrem tager en journalist i lære om bankpakkerne, burde du så ikke have lavet din research lidt bedre? Særligt din pointe i artiklen taget i betragtning?
Jeg er uenig i din pointe om at vi journalister er for hårde ved bankerne. Vi er for den sags skyld generelt heller ikke for hårde ved regeringen. Det er netop, fordi EVM spinner den slags meddelelser og fordi der er folk, der viderebringer EVMs spin ukritisk, at der er behov for at være kritisk i sin journalistik. Det gæler over for både økonomiske og politiske magthavere.
Jeg håber der er andre på journalisthøjskolen der lærer de studerende det....
Du kan læse mere om EVMs opgørelse her:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/11/08164739.htm
Mvh
Thomas Buch-Andersen
Flere