Et af journalistikkens største problemer er, at vi bilder os ind, at vi behandler alle kilder lige. Det mener rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jens Otto Kjær Hansen.

Han udtaler sig i kølvandet på Journalistens matrix over medietække, hvor 10 eksperter har vurderet, hvor kritiske vi er over for 29 kilder.

Kræftens Bekæmpelse har let spil i medierne, mens DSB er udsat for hård kritik, viser matrixen blandt andet. Jens Otto Kjær Hansen mener, at matrixen giver et foruroligende – men dækkende – billede af mediernes forhold til kilder.

»Det er fuldstændig rigtigt, at kilderne behandles voldsomt uens af journalister, afhængigt af de personlige sympatier. I mine 15 år som kommunikationsmand oplevede jeg det gang på gang,« siger han.

Problemet er, at vi ikke ved det

»Den største udfordring er, at journalister ikke er bevidste om, at de aldrig går neutralt til en kilde. Der er en myte om, at der findes noget objektivt, og det er et stort problem. En professionel journalist er ikke en objektiv journalist, men en, der er klar over, at han ikke er det, og som er i stand til at sætte sig ud over det. Og det er vi bestemt ikke altid gode nok til.«

Hvad kan man helt konkret gøre ved den bias?

»Se kritisk på dine egne antagelser. Er det her dybest set nogen, du er skeptisk over for? Må jeg i øvrigt lige stille dig et drillespørgsmål? Er det rigtigt eller forkert, at de danske banker kostede statskassen milliarder under finanskrisen?«

Njah, så vidt jeg ved, er det ikke penge, de har fået, men penge, der skal betales tilbage …

»Ikke alene skal de, det er de blevet. Staten tjener fedt på det! Men nu har vi vænnet os til, at vi skal hade bankerne, og det er blevet en ting, vi alle sammen gør. Staten har tjent otte milliarder kroner på de største banker. Men sådan er verden, sådan er offentligheden. Og pointen er, at sådan er journalister også.«

Fritz Schur-historier handler om den indre svinehund

Hvad kan I så gøre ved det på uddannelsesstederne?

»Vi kan gøre det, vi gør nu. Hver gang de studerende laver en opgave, skal de også lave en refleksionsrapport. Her gør de rede for, hvorfor de har gjort det, de har. Vi prøver at skabe den kritiske forståelse for, at ingen er neutral. Det er der desværre ikke tradition for.«

Jens Otto Kjær Hansen mener, at de kritiske historier om Fritz Schur er et andet godt eksempel.

»Der udkom en kritisk bog om Fritz Schur, og der er skrevet hundredvis af kritiske artikler om manden, men ingen kunne få skovlen under ham. Så fandt de noget andet at lave. Det er et frygteligt eksempel på, at vi lader os lede. Alle mente pludselig, at Fritz Schur var en slem skurk, og alle ville fælde ham. Hvis jeg skal være lidt grov, så er det den indre svinehund, der gerne vil have ham ned med nakken. Han har jo pæne tjenestefolk og forbindelser til Kongehuset. Det er den samme mekanisme, der gør, at nogle kilder bliver gode og andre onde.«

Uddannelsen er blevet bedre

Du siger, at der ikke er tradition for, at journalister forstår, at de ikke er neutrale. Men de fleste af os er jo uddannet et sted, og mange fra din skole. Har I så gjort det godt nok?

»Nej, det kan du sige. Men vi gør mere ud af det i dag, og jeg mener, der er sket forbedringer. Vi gør for eksempel mere ud af etik og videnskabsteori og en teoretisk forståelse af, hvordan vi danner os holdninger,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

»Men uddannelsesstederne bestemmer ikke alting. Efter halvandet år på skolen – og mange starter jo unge og er knap tørre bag ørerne – så drøner man ud i praktik. Der bliver de hurtigt klappet på plads. Jeg kan tale på egne vegne, jeg lærte da på få uger, hvordan tingene skulle skæres. Den proces er med til at fastholde – på godt og ondt – de bestående tilstande i medierne.«

Så du mener, medierne også har en stor del af ansvaret …?

»Ja, og problemet er, at det svækker troværdigheden. Og så er der ingen, der gider betale. Jo mere du med rette kan bebrejde journalistikken for at være farvet, desto større er risikoen for, at folk ikke vil betale mere. Så er indholdet ikke vigtigt nok for os, især ikke i en tid med så mange alternativer.«