search

Rektor: Journalister forfordeler bankerne og Fritz Schur

De store banker og Fritz Schur er blevet uretfærdigt jaget af medierne, mener rektor på Journalisthøjskolen Jens Otto Kjær Hansen: »Kilder behandles voldsomt uens af journalister, afhængigt af de personlige sympatier.«

Et af journalistikkens største problemer er, at vi bilder os ind, at vi behandler alle kilder lige. Det mener rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jens Otto Kjær Hansen.

Han udtaler sig i kølvandet på Journalistens matrix over medietække, hvor 10 eksperter har vurderet, hvor kritiske vi er over for 29 kilder.

Kræftens Bekæmpelse har let spil i medierne, mens DSB er udsat for hård kritik, viser matrixen blandt andet. Jens Otto Kjær Hansen mener, at matrixen giver et foruroligende – men dækkende – billede af mediernes forhold til kilder.

»Det er fuldstændig rigtigt, at kilderne behandles voldsomt uens af journalister, afhængigt af de personlige sympatier. I mine 15 år som kommunikationsmand oplevede jeg det gang på gang,« siger han.

Problemet er, at vi ikke ved det

»Den største udfordring er, at journalister ikke er bevidste om, at de aldrig går neutralt til en kilde. Der er en myte om, at der findes noget objektivt, og det er et stort problem. En professionel journalist er ikke en objektiv journalist, men en, der er klar over, at han ikke er det, og som er i stand til at sætte sig ud over det. Og det er vi bestemt ikke altid gode nok til.«

Hvad kan man helt konkret gøre ved den bias?

»Se kritisk på dine egne antagelser. Er det her dybest set nogen, du er skeptisk over for? Må jeg i øvrigt lige stille dig et drillespørgsmål? Er det rigtigt eller forkert, at de danske banker kostede statskassen milliarder under finanskrisen?«

Njah, så vidt jeg ved, er det ikke penge, de har fået, men penge, der skal betales tilbage …

»Ikke alene skal de, det er de blevet. Staten tjener fedt på det! Men nu har vi vænnet os til, at vi skal hade bankerne, og det er blevet en ting, vi alle sammen gør. Staten har tjent otte milliarder kroner på de største banker. Men sådan er verden, sådan er offentligheden. Og pointen er, at sådan er journalister også.«

Fritz Schur-historier handler om den indre svinehund

Hvad kan I så gøre ved det på uddannelsesstederne?

»Vi kan gøre det, vi gør nu. Hver gang de studerende laver en opgave, skal de også lave en refleksionsrapport. Her gør de rede for, hvorfor de har gjort det, de har. Vi prøver at skabe den kritiske forståelse for, at ingen er neutral. Det er der desværre ikke tradition for.«

Jens Otto Kjær Hansen mener, at de kritiske historier om Fritz Schur er et andet godt eksempel.

»Der udkom en kritisk bog om Fritz Schur, og der er skrevet hundredvis af kritiske artikler om manden, men ingen kunne få skovlen under ham. Så fandt de noget andet at lave. Det er et frygteligt eksempel på, at vi lader os lede. Alle mente pludselig, at Fritz Schur var en slem skurk, og alle ville fælde ham. Hvis jeg skal være lidt grov, så er det den indre svinehund, der gerne vil have ham ned med nakken. Han har jo pæne tjenestefolk og forbindelser til Kongehuset. Det er den samme mekanisme, der gør, at nogle kilder bliver gode og andre onde.«

Uddannelsen er blevet bedre

Du siger, at der ikke er tradition for, at journalister forstår, at de ikke er neutrale. Men de fleste af os er jo uddannet et sted, og mange fra din skole. Har I så gjort det godt nok?

»Nej, det kan du sige. Men vi gør mere ud af det i dag, og jeg mener, der er sket forbedringer. Vi gør for eksempel mere ud af etik og videnskabsteori og en teoretisk forståelse af, hvordan vi danner os holdninger,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

»Men uddannelsesstederne bestemmer ikke alting. Efter halvandet år på skolen – og mange starter jo unge og er knap tørre bag ørerne – så drøner man ud i praktik. Der bliver de hurtigt klappet på plads. Jeg kan tale på egne vegne, jeg lærte da på få uger, hvordan tingene skulle skæres. Den proces er med til at fastholde – på godt og ondt – de bestående tilstande i medierne.«

Så du mener, medierne også har en stor del af ansvaret …?

»Ja, og problemet er, at det svækker troværdigheden. Og så er der ingen, der gider betale. Jo mere du med rette kan bebrejde journalistikken for at være farvet, desto større er risikoen for, at folk ikke vil betale mere. Så er indholdet ikke vigtigt nok for os, især ikke i en tid med så mange alternativer.«

Kommentarer
11
Steen Ole Rasmussen
23.08.13 08:17
Rektor på Journalisthøjskolen
Rektor på Journalisthøjskolen Jens Otto Kjær Hansen demonstrerer en himmelråbende mangel på forståelse for relationen mellem banker, penge, stat og finanskrise, samtidigt med at han gør det modsatte af, hvad han anbefaler i forhold til enhver med bias, nemlig at gøre sig sit bias klart i udgangspunktet for det tematiserede.
D.28/8 i år udkommer Ole Bjergs bog, "Gode penge". Den vil forklare, hvad penge er, så selv rektor for journalistskolen vil kunne forstå det.
Den vil sandsynligvis også forklare en del af sammenhængen bag finanskrisen.
Rektor forstår tilsyneladende heller ikke, hvor store tab/aktiver/dårlige lån som finansiel stabilitet har overtaget fra de fallerede banker, og hvad det siger om "tabsrammen" i forbindelse med hjælpepakkerne.
Måske skulle rektor have forholdt sig til, hvem der får mest taletid, når økonomien behandles i medierne. Så vidt jeg er informeret, er det netop Steen Bocian, Danske Banks chefanalytiker, der fører her.
Rektor har meget at forstå. Han kan begynde med at læse følgende tekst: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-227.pdf
Den giver sig ikke ud for at være neutral.
Fremhævet af Journalisten
Jacob Wenzel
23.08.13 08:53
Har Journalisten lavet en
Har Journalisten lavet en aftale med RoKoKoPosten?
For det der kan da kun være satire..
Fremhævet af Journalisten
Jens Otto Kjær Hansen
23.08.13 09:42
Bemærkningen om RokokoPosten
Bemærkningen om RokokoPosten er ikke uden mening for mig heller - omend af andre grunde, givetvis, end for Jacob. Eksemplerne med bankpakke og Schur brugte jeg blot som illustrationer på problemstillingen med uerkendt bias. Derfor også den manglende præcision, det er ikke otte mia staten har haft i overskud på bankpakke I+II, men 9,36 i den sidste opgørelse fra Erhvervs- og vækstministeriet jeg har set (Ritzau Finans 28/11/12). Dog: hverken det eller lige præcis eksemplet Schur optager mig særligt. Men det gør det hvad bias kan betyde, nogle gange tilmed blandet med lemmingeeffekten. I en tid hvor stadigt mere oplyste mediebrugere får stadigt flere kanaler til viden om samfundets hændelser og debatter, bliver kravet til at vi med journalistikken reelt forøger brugernes viden og forståelse større. Her er ureflekteret bias en åbenlys risiko for at resultatet for mange brugere mister værdi i alt andet end det mest populistisk/forsimplende perspektiv. Det er en udfordring vi nok burde bruge kræfter på i den situation medierne pt befinder sig i. Men diskussioner om de væsentlige og sjældent særligt simple problemstiller i journalistikken drukner ofte i at eksemplerne bliver taget eller fremstillet som det egentlige - således som det lige netop her sker igen.
Fremhævet af Journalisten
Lasse G
23.08.13 10:50
Måske Jens Otto skulle kigge
Måske Jens Otto skulle kigge lidt på begrebet kildekritik, før han så frejdigt citerer ministeriets opgørelser. Det burde ikke være forbigået den gode rektors opmærksomhed, at ministeriets opgørelsesmetode er til debat (ligesom ministeriets rolle i 'de gode år' er det), og at ministeriets udsagn derfor rimeligvis bør behandles om ikke som et rent partsindlæg så dog som et politisk filtreret udtryk for, hvordan partierne bag diverse bankpakker gerne vil præsentere 'sandheden'.

Det trækker sgu lidt ned i Jens Ottos revser til standen, at han selv begår sådan en amatørbrøler.
Fremhævet af Journalisten
Lasse G
23.08.13 12:36
Altså nu har jeg læst
Altså nu har jeg læst artiklen igen og bliver fuldstændig paf over at 'opdage' at rektor for Danmarks Journalisthøjskole jo i fuldt alvor her post finans- DONG og SAS-kriser mener, at dansk presse forfordeler (på den onde måde) de store danske banker og Fritz Schur? Øh...
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
23.08.13 13:27
Jeg er enig i det, der nu i
Jeg er enig i det, der nu i den uddybende kommentar hævdes hele tiden at have været hovedbudskabet i artiklen, nemlig at viden forpligter (moralsk og intellektuelt), og at ens integritet som journalistisk iagttager må betinges af en bevidst bekendelse til baggrunden for valget temaer og eksempler såvel som perspektiverne på dem.

Hvorfor han vælger at fremstille kritik af bankvæsenet som eksempel på noget tendentiøst, lemmingeagtigt og dannet på baggrund af ureflekterede tilbøjeligheder – når bankvæsenet som del af den finansielle sektor rent faktisk har en stor del af skylden for de historiske økonomiske problemer – når han nu påstår, at det slet ikke var et budskab, at denne kritik skulle være særlig tendentiøs, det er godt nok noget rod! (Hvor er integriteten og magten over udtrykket nu lige henne?)

- Enten er han dårlig til at kommunikere, uden evne til at finde gode eksempler,
- eller også var det slet ikke meningen, at det indirekte budskab – der ellers er nok så direkte, og som står der helt eksplicit, nemlig, at kritikken af bankerne er tendentiøs – skulle have været med.

Men det står der altså, og det er del af indholdet i artiklen; at kritikken af bankvæsenet er tendentiøs.

Og der er minsandten også vægtige grunde til at kritisere den gode Fritz for den rolle, som han har haft i fx fyringen af Eldrup.

Det var nok slet ikke meningen, at han skulle forsvare sin kritik af kritikken her. Det kan han heller ikke, selv om han implicit og indirekte fremstiller kritikerne af bankvæsenet som ureflekterede væsener grebet af flokbevægelsen.

Men det bliver først pinligt for ham, når man gør sig klart, at han som yderst professionel kommunikator, forsøger at reducere sin omgang med eksemplet til ”tilfældighedens domæne”, for det er der anstændigvis ikke noget, der hedder, der hvor han befinder sig. Det er han alt for professionel til. Det ved forstánderen selv med sin lige som vi gør med vores.

Han gemmer sig ikke des mindre bag det, at der endnu ikke er indført effektiv sindelagskontrol. NSA’s ressourcer rækker i det her tilfælde. For undtagelsens skyld, ville jeg mene, at sindelagskontrol var bedre end tillid netop her. Tænk sig, hvis man kunne afsløre forstánderens intention med valget af eksempel. Uha, det kunne være sjovt (bare et eks. for underholdningens skyld!)

Eksemplet er bevidst valgt til af forstándere, og for at gå med i det, der nu påstås at være hovedbudskabet med den meddelelse, som det indgår i, så må man gå med det, her på en anden måde, end det som eksemplet skulle være eksempel på, for eksemplet er IKKE eksempel på BIAS, men på noget som ”kunne have været det”. Det er slet ikke for at kritisere kritikerne af bankerne og den gode Fritz!

Værdimæssige budskaber lever bedst ved ikke at blive fremført eksplicit, fordi den eksplicitte og positive manifestation logisk påkalder sin egen negation. Hvis man er af den holdning, at kritikken af bankerne og Fritz nu må høre op, og man ikke gider eller kan begrunde det, så kan man fremføre påstanden, at kritikken af bankerne er tendentiøs, som eksempel, uden at påstå at man mener noget med det. Det er bare et eksempel, der bekræfter den holdning som man har, men man påstår ikke direkte at det er hvad man mener, og det er det man vil med budskabet.

Enhver professionel meningsdanner ved, at værdierne næres og lever bedst ved ikke at manifestere sig positivt og manifest.

Når dovne Robert blev berømt som eksempel, hevet frem som case, så var det netop tendensen hos meningsdannerne, der bar ham frem i rampelyset. Han var et ufatteligt dårligt eksempel på den kaste af folk på overførsel, som han skulle bruges til at stigmatisere. DR og DR (Danmarks Radio (DR), nationens journalistiske flagskib og Dovne Robert (DR) sked i skøn samdrægtighed på de journalistiske idealer ved at tage hinanden og stille sig frem i brugerfladen. For behovet for at fremme et bestemt billede af folk på overførsel kunne ikke imødekommes bedre end af Dovne Robert, der altid havde haft et stort behov for at komme i rampelyset og for at demonstrere, hvordan journalister, sagsbehandlere og andre journalister var uden integritet. Alle fik hvad de ville. Men anarkistiske Robert fik ret i sin fortolkning af den verden, som han så for sig. Samtlige medier lod sig frivilligt reducere til levende bevis på at de var uden integritet i den performance, som han var del af.

Eksemplets magt er stor. Men når man må påkalde sig tilfældighedens magt, for at neutralisere afsløringen af intentionen bag valget af eksempler, så er det bare pinligt.

Forstánderen er på den, tråden faldt ikke ud som intenderet.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Buch-Andersen
23.08.13 19:51
Kære Jens Otto Kjær Hansen,

Kære Jens Otto Kjær Hansen,

Jeg har stor sympati for den ene af dine pointer. Nemlig dit erkendelsesteoretiske projekt. Det er rigtig sundt, hvis vi som journalister ved om os selv, at vi ikke behandler alle ens. Det er sundt at kende sin egen bias på forhånd. Både at vide man har en, og i hvilken retning den peger.

Så vidt det filosofiske. Nu til det journalistiske.

Du tager - med glimt i øjet og i øvrigt i god tone - journalisten bag artiklen i skole om bankpakkerne. Hvad ved han egentlig om de pakker, spørger du, i et forsøg på at demonstrere at han næppe særlig grundigt kender til bankpakkernes bundlinje. Dermed mere end antyder du, at du selv har sat dig ind i og har en grundig viden om bank-og kreditpakkerne givet i forbindelse med finanskrisen.

Det, du siger, tyder dog på det ikke helt er tilfældet.

De 9,36 mia kroner staten skulle have tjent på bankpakkerne er Erhvervs- og vækstministeriets opgørelse. Det er EVMs spin. Tallet er fra maj 2012. EVM lavede en tidligere opgørelse i november 2011. Dengang opgjorde man det foreløbige overskud til 9,4 mia kroner.

Men havde du læst dig mere ind på deres opgørelse og den videreformidling af samme fra Ritzau-rullen, som du refererer til, ville du vide, at der er flere måder at udlægge den opgørelse på. Bankerne fik væsentlige skattefordele i forbindelse med krisen og pakkerne. De tegner tilsammen til at blive større end det overskud EVM har kunne regne sig frem til.

Man kan naturligvis diskutere, hvorvidt man skal med-/modregne de skattefordele. Men man kan ikke se bort fra synspunktet. Og i en debat hvorvidt staten har tjent eller tabt på hjælpen til bankerne, kan man kun se bort fra det synspunkt uden i det mindste at nævne, hvis man ensidigt tror på pressemeddelelser fra EVM. Gør du det?

Som rektor på journalisthøjskolen kan du fint have en positiv bias for banker, finansinstititutioner og for EVM. Intet galt i det. Og da slet ikke når du så åbent står ved den. Men når du svinger dig op på den høje hest og ligefrem tager en journalist i lære om bankpakkerne, burde du så ikke have lavet din research lidt bedre? Særligt din pointe i artiklen taget i betragtning?

Jeg er uenig i din pointe om at vi journalister er for hårde ved bankerne. Vi er for den sags skyld generelt heller ikke for hårde ved regeringen. Det er netop, fordi EVM spinner den slags meddelelser og fordi der er folk, der viderebringer EVMs spin ukritisk, at der er behov for at være kritisk i sin journalistik. Det gæler over for både økonomiske og politiske magthavere.

Jeg håber der er andre på journalisthøjskolen der lærer de studerende det....

Du kan læse mere om EVMs opgørelse her:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/11/08164739.htm

Mvh
Thomas Buch-Andersen
Fremhævet af Journalisten
Thomas Buch-Andersen
23.08.13 19:51
Kære Jens Otto Kjær Hansen,

Kære Jens Otto Kjær Hansen,

Jeg har stor sympati for den ene af dine pointer. Nemlig dit erkendelsesteoretiske projekt. Det er rigtig sundt, hvis vi som journalister ved om os selv, at vi ikke behandler alle ens. Det er sundt at kende sin egen bias på forhånd. Både at vide man har en, og i hvilken retning den peger.

Så vidt det filosofiske. Nu til det journalistiske.

Du tager - med glimt i øjet og i øvrigt i god tone - journalisten bag artiklen i skole om bankpakkerne. Hvad ved han egentlig om de pakker, spørger du, i et forsøg på at demonstrere at han næppe særlig grundigt kender til bankpakkernes bundlinje. Dermed mere end antyder du, at du selv har sat dig ind i og har en grundig viden om bank-og kreditpakkerne givet i forbindelse med finanskrisen.

Det, du siger, tyder dog på det ikke helt er tilfældet.

De 9,36 mia kroner staten skulle have tjent på bankpakkerne er Erhvervs- og vækstministeriets opgørelse. Det er EVMs spin. Tallet er fra maj 2012. EVM lavede en tidligere opgørelse i november 2011. Dengang opgjorde man det foreløbige overskud til 9,4 mia kroner.

Men havde du læst dig mere ind på deres opgørelse og den videreformidling af samme fra Ritzau-rullen, som du refererer til, ville du vide, at der er flere måder at udlægge den opgørelse på. Bankerne fik væsentlige skattefordele i forbindelse med krisen og pakkerne. De tegner tilsammen til at blive større end det overskud EVM har kunne regne sig frem til.

Man kan naturligvis diskutere, hvorvidt man skal med-/modregne de skattefordele. Men man kan ikke se bort fra synspunktet. Og i en debat hvorvidt staten har tjent eller tabt på hjælpen til bankerne, kan man kun se bort fra det synspunkt uden i det mindste at nævne, hvis man ensidigt tror på pressemeddelelser fra EVM. Gør du det?

Som rektor på journalisthøjskolen kan du fint have en positiv bias for banker, finansinstititutioner og for EVM. Intet galt i det. Og da slet ikke når du så åbent står ved den. Men når du svinger dig op på den høje hest og ligefrem tager en journalist i lære om bankpakkerne, burde du så ikke have lavet din research lidt bedre? Særligt din pointe i artiklen taget i betragtning?

Jeg er uenig i din pointe om at vi journalister er for hårde ved bankerne. Vi er for den sags skyld generelt heller ikke for hårde ved regeringen. Det er netop, fordi EVM spinner den slags meddelelser og fordi der er folk, der viderebringer EVMs spin ukritisk, at der er behov for at være kritisk i sin journalistik. Det gæler over for både økonomiske og politiske magthavere.

Jeg håber der er andre på journalisthøjskolen der lærer de studerende det....

Du kan læse mere om EVMs opgørelse her:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/11/08164739.htm

Mvh
Thomas Buch-Andersen
Fremhævet af Journalisten
Dan Erland Andersen
23.08.13 23:49
"Den største udfordring er,
"Den største udfordring er, at journalister ikke er bevidste om, at de aldrig går neutralt til en kilde."

Når Jens Otto Kjær Hansen tager den brede pensel i munden, er der jo mange hår, der efterfølgende skal spyttes ud. Er det mig, der ikke er bevidst? Er det dig? Er det os alle i standen? Hvem er det, Jens Otto kender, som ikke er bevidst? Jeg tror nok de fleste af os - hvis ikke alle - godt ved, hvordan vi går til en kilde.

Når der nu i Jens Otto's univers kun er én sandhed, er det ikke i sig selv en mangel på den (åndelige) mangfoldighed, kommunikationsmanden eftersøger?

Dan Erland Andersen, DJH '88
Los Angeles, CA
Fremhævet af Journalisten
Hanne SIndbæk
31.08.13 08:54
Som den ene af de tre
Som den ene af de tre forfattere til bogen om Fritz Schur er jeg virkelig nødt til at protestere. Hr. rektoren kan umuligt have læst bogen. Det var ikke ligefrem vores indre svinehund, der bevægede os til at undersøge denne en af de mest magtfulde bestyrelsesformænd i dette land. Alene det, at han var en af de mest magtfulde kalder jo på en journalistisk undersøgelse af manden, men det tæller måske ikke længere på Journalisthøjskolen.
Det, der især ansporede os til at lave bogen, var at ingen andre gjorde det. Der var bestemt ikke lavet "hundredevis af kritiske artikler" om Fritz Schur (de der var, havde mine to medforfattere hovedsageligt stået for). Tvært imod havde han fået så meget medløb i pressen, at man til hver en tid tog hans ord for gode varer. Noget der bestemt ikke var grund til, hvilket fremgår af vores bog. Fritz Schur har nemlig et ret lemfældigt forhold til sandheden.
Det er sandt, at vi i bogen ikke gik "neutralt" til vores hovedperson. Det var vi fuldstændigt bevidst om. Det skyldtes, at vores meget grundige og gennem flere år udførte research havde vist os, at der var væsentlige sider af manden, der var meget underbelyst. De hyggelige og sjove havde andre sørget for kom frem i lyset. Vi følte, vi udførte en af de mest grundlæggende journalistiske opgaver, der findes; at afdække hvem de er de mennesker, der har magten. Men det er selvfølgelig mange år siden, vi gik på Journalisthøjskolen, så det er måske andre grundpricipper, journalistuddannelsen arbejder efter i dag.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
11.04.15 18:20
Ny interessant bog om Fritz
Ny interessant bog om Fritz Schur:
Anders-Peter Mathiasens bog om Dong-salget – 'Det bedste bud' – udkommer mandag d.13/4
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen