Antallet af kommunikationsfolk overstiger for første gang antallet af journalister. Det sætter demokratiet under pres, mener leder af journalistuddannelse.
8700 kommunikationsfolk. Så mange har danske virksomheder, organisationer og kommuner ansat. For første gang vurderes antallet af kommunikationsfolk at være større end antallet af journalister, der kun tæller 8300. Det viser beregninger fra dagbladet Børsen baseret på beskæftigelsestal fra Dansk Journalistforbund.
Centerleder på Center for Journalistik på Syddansk Universitet Peter Bro er bekymret for udviklingen.
»Selv om det ikke er alle i kommunikationsbranchen, der beskæftiger sig med at påvirke nyhedsstrømmen, så er det et faktum, at medierne oplever en tsunami af informationer fra aktører, der forsøger at påvirke såvel valget af historier som vinkling og kildevalg. Hvis virksomhedernes indflydelse på nyhedsstrømmen kun afhænger af, hvor mange kommunikationsfolk de har råd til at ansætte, så styrer vi mod et elitestyre og ikke et folkestyre,« siger Peter Bro til Børsen.
Jens Gaardbo, der de seneste syv år har været partner i kommunikationsbureauet Kaster Gaardbo, men nu vender tilbage til journaliststanden som vært på TV2 News, mener ikke, at demokratiet er direkte truet. Men han medgiver, at journalistens rolle som gatekeeper for informationer er død. Kommunikationsfolk har langt lettere adgang til nyhedsstrømmen end før.
»Det gælder måske ikke så meget hos de højt redigerede medier som morgenaviserne og DR og TV 2, men hos minutpressen, det vil sige gratisaviserne og de mange netaviser, er det min klare oplevelse, at kommunikations- og pr-folk har fået lettere ved at gøre deres indflydelse gældende,« siger Jens Gaardbo til Børsen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars
Du har ret i at medierne ofte fokuserer på de dele af kommunikationsbranchen, hvor der er sammenstød med pressen. Det skyldes selvfølgelig dramaet, men også, at alene sammenstødet vidner om at der er interesser på spil, der har betydning for samfundsdebatten.
De "varer" du fremhæver ovenfor, er jo ofte karakteriseret ved, at de lanceres efter debatten og den politiske proces er kørt: Alle er fx enige om at spritkørsel er noget skidt.
Derfor kan Journalisten og Journalisten.dk selvfølgelig godt gå ind i processerne eller omtale kampagner efter de er lanceret, men vi oplever desværre ofte, at der ikke er interesse for vores tilstedeværelse.
Og vi hører også ofte, at informationsfolk ikke ønsker at være kilder selv. Vi vil gerne bruge de centrale aktører som kilder, men ofte henvises der til chefen.
Og når vi lukkes ind - eller ikke bliver afvist i telefonen - så er samtalerne ofte meget "redigerede": "Det vil jeg sige. Det vil jeg ikke sige."
Kort sagt: Jeg kan tælle langt flere afvisninger fra kilder i det kommunikative miljø end fra kilder i traditionelle redaktionelle miljøer. Og det er jo ikke fordi Journalisten giver de traditionelle medier skånekost.
Det skal ikke være en undskyldning, vi borer selvfølgelig videre - og jeg synes faktisk også vi ofte har held med at fortælle historierne.
Her er et udpluk fra de seneste tre udgaver af Journalisten, der på den ene eller anden side favner eller strejfer kommunikation. Ud over dem husker jeg også historier om brug af dansk kommunikatør i Tunesien efter revolutionen, brug af kommunikation af landbrugsorganisation, Rigshospitalets kriseplan efter Præstø-ulykken, nye busplaner i Roskilde:
https://journalisten.dk/flugten-fra-taenk Handler om en organisation, der strategisk vil bruge bladet på en anden måde end den nogle af journalisterne foretrækker.
https://journalisten.dk/fri-eller-styret Handler om hvor på en skala fra uafhængig til politisk styret en række blade er placeret.
https://journalisten.dk/telenor-vil-ikke-lukke-sikkerhedshul I artiklen er det blandt andre telefonselskabernes kommunikationsfolk, der svarer på Journalistens kritiske spørgsmål.
https://journalisten.dk/skrive-til-de-stive Handler om at Roskilde Festivallen med succes udgiver en avis, der er udtryk for strategisk tænkning.
https://journalisten.dk/stiftens-journalister-afviser-pr-aftale Handler om at avisverdenen åbner for stof skrevet af kommunikatører ansat på kommunen.
https://journalisten.dk/jeg-er-ikke-bange-noget Handler en tidligere journalist, der nu er kommunikationschef og bruger sine gamle værktøjer.
https://journalisten.dk/journalistisk-virak-i-bronderslev-sag
Debat om kommunikationen i Brønderslev-sagen
https://journalisten.dk/et-kommunikativt-bondeopror Handler om at en landbrugsorganisation vil bruge kommunikation i kampen om dagsordenen.
https://journalisten.dk/bronderslev-angriber-dr-dokumentar Handler om konflikt mellem DR og Brønderslev Kommune efter vanrøgtssagen.
https://journalisten.dk/pa-med-jakkesaettet Handler om journalist, der er skiftet til kommunikation.
https://journalisten.dk/epilog-fred-og-ro-i-aabybro Handler om kommunale kommunikationsafdelinger ikke har kriseplaner klar.
Og på webben har vi den seneste måned haft disse 12 historier:
Kommunikation
I dag;
https://journalisten.dk/kommunikation-udnyt-den-omvendte-agurketid
Pressetelefonen kimer fra klokken 6 om morgenen
Kommunikationsafdelingen på CBS tager telefonen fra tidligt om morgenen, når journalister under valgkampen skal finde den rette ekspert. CBS har lavet ekspertlister og databaser, men som regel finder journalisterne kilderne selv.
Licensmyten truer TV 2
Knap hver anden seer tror fejlagtigt, at TV 2's hovedkanal får licens. Myten rammer TV 2 i 2012, når seerne faktisk skal betale for at se kanalen, siger adm. direktør Merete Eldrup til Journalisten.dk. Hun erkender, at kommunikationen har slået fejl.
Rekordmange kommunikationsfolk fejer journalister af banen
Antallet af kommunikationsfolk overstiger for første gang antallet af journalister. Det sætter demokratiet under pres, mener leder af journalistuddannelse.
Kommunikations-redaktør roser valgdækning
Det klæder medierne, at de i årets valgdækning beskæftiger sig mindre med taktik og spin - og mere med valgkampens politiske indhold. Sådan lyder det fra redaktør, der roser medierne for at gå "back to basics".
Kommunikation: Gode erfaringer med sociale medier i det offentlige
Facebook, Twitter og debatfora på nettet. Ny undersøgelse viser, at offentlige myndigheder har stor gavn af webdialog med borgerne.
Vandforureningen pressede kommunikationen i bund
Pressekoordinator i Københavns Energi Astrid Skotte stod over for sin største udfordring, da der blev opdaget E. coli bakterier i vandforsyningen. I et interview med Journalisten.dk fortæller hun om adrenalin og Christiansborg-stemning.
Det skal du ikke sige til en journalist
Hvordan sælger du som PR-medarbejder din historie til en journalist? Her er 3 sætninger, du i hvert fald ikke skal sige, ifølge PR-eksperter.
121 DJ-medlemmer bliver berørt af regionsnedlæggelse
121 medlemmer af DJ arbejder i regionerne, primært som kommunikationsfolk. De vil blive flyttet, men ikke fjernet, hvis regionerne nedlægges, vurderer næstformand i K-gruppen, Per Roholt. Læs her hvorfor.
Dansk bureau nomineret til erhvervs-Oscar
Kommunikationsbureauet Have er som det eneste europæiske bureau nomineret til erhvervslivets svar på Oscar-priserne.
Stiftens journalister afviser PR-aftale
Journalisterne på Århus Stiftstidende nægter at bringe artikler skrevet af kommunikationsmedarbejder i Aarhus Kommune. Redaktøren kan ikke se problemet.
»Jeg er ikke bange for noget«
Charlotte Lindholm har skiftet kasketten som konfronterende tv-vært ud med rollen som direktør i Dansk Aktionærforening. Hendes evne til at kommunikere klart og præcist har blandt andet kastet en injuriesag af sig.
Janne Aagaard ny kommunikationschef hos Fyns Politi
Janne Aagaard skifter forbrugerstof ud med kriminalstof, når hun fra 1. september skal være kommunikationschef hos Fyns Politi.
Med venlig hilsen Øjvind, redaktør, Journalisten
Hvor er det da en inderligt ligegyldig ligegyldig rubrik, der her er sat på.
I Børsen har de endda skærpet den og skriver "Spindoktorer har overhalet den fjerde statsmagt".
Begge dele vidner om en rystende ringe indsigt i, hvad kommunikationsarbejde går ud på - eller en grotesk opfattelse af, hvilken rolle nyhedsjournalister spiller i et moderne samfund.
Er der nogle der ved deres fulde fem tror, at der er ansat små 9.000 kommunikationsfolk til udelukkende at få 8.000 journalister til at skive bestemte historier?
Kommunikationsarbejde handler grundlæggende om, at gøre ydelser eller holdninger fra en virksomhed / myndighed eller andet tilgængelige for målgrupper, så de faktisk forstår, hvad virksomheden står for og derfor "køber" virksomhedens "varer". En "vare" kan fx. være, at man ikke må køre spritkørsel, for så kan man slå nogle ihjel i trafikken.
Desuden lægges der stadig blere kommunikationskræfter i de interne kanaler i virksomhederne for at sikre, at maskinen er så "velsmurt" som muligt - det hanler altså om rekkrutering, fastholdelse, forandringsledelse osv.
Et slag på tasken: 5% af en kommunikatørs hverdag (i gennemsnit) handler om relationen til journalister på nyhedsmedier.
Hvornår bliver det interessant at beskæftige sig med de 95% ?
Lars Elmsted
Formand foir DJ Kommunikation
Det øgede fokus på kommunikation fra virksomheder og institutioner handler i min optik om, at de traditionelle medier har mistet pusten. Efter de mange nedskæringer har redaktionerne simpelthen ikke ressourcer til at dække nyhedsbehovet alene.
Hvor aviserne engang var fondsejede og primært drevet af publicistiske idealer, så handler det i dag om at skabe overskud til investorerne. Og i stedet for at opdatere sælgerstaben, når annoncesalget svigter, så sparer man redaktionerne ihjel og starter dermed en nedadgående spiral.
Som kommunikationsrådgiver oplever jeg meget ofte, at det er svært at få formidlet - i øvrigt relevante - budskaber via pressen. Det er naturligvis helt fair, hvis redaktionen vurderer, at historien ikke er relevant. Men ofte lyder begrundelsen, at der ikke er plads i en tynd avis, eller at redaktionen ikke har ressourcer. Det sker også meget ofte, at redaktionerne beder om at få leveret billeder, fordi de ikke selv har råd til at sende en fotograf eller at købe et billede.
Set i det lys er det ikke så underligt, at virksomheder og offentlige myndigheder bruger kræfter på selv at opdatere hjemmesider med nyheder, udgive nyhedsbreve og oprette Facebook-profiler. Nogen skal jo formidle historierne.
Man kan vælge at se det som en trussel mod demokratiet, at redaktionerne har mindre kontrol over nyhedsstrømmen. Omvendt kan man også se det som en styrkelse af demokratiet, at borgerne ikke længere skal nøjes med de nyheder, som redaktionerne har tid (og penge) til at behandle selv.