Det øgede fokus på kommunikation fra virksomheder og institutioner handler i min optik om, at de traditionelle medier har mistet pusten. Efter de mange nedskæringer har redaktionerne simpelthen ikke ressourcer til at dække nyhedsbehovet alene.

Hvor aviserne engang var fondsejede og primært drevet af publicistiske idealer, så handler det i dag om at skabe overskud til investorerne. Og i stedet for at opdatere sælgerstaben, når annoncesalget svigter, så sparer man redaktionerne ihjel og starter dermed en nedadgående spiral.

Som kommunikationsrådgiver oplever jeg meget ofte, at det er svært at få formidlet - i øvrigt relevante - budskaber via pressen. Det er naturligvis helt fair, hvis redaktionen vurderer, at historien ikke er relevant. Men ofte lyder begrundelsen, at der ikke er plads i en tynd avis, eller at redaktionen ikke har ressourcer. Det sker også meget ofte, at redaktionerne beder om at få leveret billeder, fordi de ikke selv har råd til at sende en fotograf eller at købe et billede.

Set i det lys er det ikke så underligt, at virksomheder og offentlige myndigheder bruger kræfter på selv at opdatere hjemmesider med nyheder, udgive nyhedsbreve og oprette Facebook-profiler. Nogen skal jo formidle historierne.

Man kan vælge at se det som en trussel mod demokratiet, at redaktionerne har mindre kontrol over nyhedsstrømmen. Omvendt kan man også se det som en styrkelse af demokratiet, at borgerne ikke længere skal nøjes med de nyheder, som redaktionerne har tid (og penge) til at behandle selv.

Kære Lars

Du har ret i at medierne ofte fokuserer på de dele af kommunikationsbranchen, hvor der er sammenstød med pressen. Det skyldes selvfølgelig dramaet, men også, at alene sammenstødet vidner om at der er interesser på spil, der har betydning for samfundsdebatten.

De "varer" du fremhæver ovenfor, er jo ofte karakteriseret ved, at de lanceres efter debatten og den politiske proces er kørt: Alle er fx enige om at spritkørsel er noget skidt.

Derfor kan Journalisten og Journalisten.dk selvfølgelig godt gå ind i processerne eller omtale kampagner efter de er lanceret, men vi oplever desværre ofte, at der ikke er interesse for vores tilstedeværelse.

Og vi hører også ofte, at informationsfolk ikke ønsker at være kilder selv. Vi vil gerne bruge de centrale aktører som kilder, men ofte henvises der til chefen.

Og når vi lukkes ind - eller ikke bliver afvist i telefonen - så er samtalerne ofte meget "redigerede": "Det vil jeg sige. Det vil jeg ikke sige."

Kort sagt: Jeg kan tælle langt flere afvisninger fra kilder i det kommunikative miljø end fra kilder i traditionelle redaktionelle miljøer. Og det er jo ikke fordi Journalisten giver de traditionelle medier skånekost.

Det skal ikke være en undskyldning, vi borer selvfølgelig videre - og jeg synes faktisk også vi ofte har held med at fortælle historierne.

Her er et udpluk fra de seneste tre udgaver af Journalisten, der på den ene eller anden side favner eller strejfer kommunikation. Ud over dem husker jeg også historier om brug af dansk kommunikatør i Tunesien efter revolutionen, brug af kommunikation af landbrugsorganisation, Rigshospitalets kriseplan efter Præstø-ulykken, nye busplaner i Roskilde:

https://journalisten.dk/flugten-fra-taenk Handler om en organisation, der strategisk vil bruge bladet på en anden måde end den nogle af journalisterne foretrækker.

 https://journalisten.dk/fri-eller-styret Handler om hvor på en skala fra uafhængig til politisk styret en række blade er placeret. 

https://journalisten.dk/telenor-vil-ikke-lukke-sikkerhedshul I artiklen er det blandt andre telefonselskabernes kommunikationsfolk, der svarer på Journalistens kritiske spørgsmål. 

https://journalisten.dk/skrive-til-de-stive Handler om at Roskilde Festivallen med succes udgiver en avis, der er udtryk for strategisk tænkning.

 https://journalisten.dk/stiftens-journalister-afviser-pr-aftale Handler om at avisverdenen åbner for stof skrevet af kommunikatører ansat på kommunen.

 https://journalisten.dk/jeg-er-ikke-bange-noget Handler en tidligere journalist, der nu er kommunikationschef og bruger sine gamle værktøjer. 

https://journalisten.dk/journalistisk-virak-i-bronderslev-sag

 Debat om kommunikationen i Brønderslev-sagen  

https://journalisten.dk/et-kommunikativt-bondeopror Handler om at en landbrugsorganisation vil bruge kommunikation i kampen om dagsordenen. 

https://journalisten.dk/bronderslev-angriber-dr-dokumentar Handler om konflikt mellem DR og Brønderslev Kommune efter vanrøgtssagen. 

https://journalisten.dk/pa-med-jakkesaettet Handler om journalist, der er skiftet til kommunikation.

 https://journalisten.dk/epilog-fred-og-ro-i-aabybro Handler om kommunale kommunikationsafdelinger ikke har kriseplaner klar. 

Og på webben har vi den seneste måned haft disse 12 historier:

Kommunikation

I dag;

https://journalisten.dk/kommunikation-udnyt-den-omvendte-agurketid

Med venlig hilsen Øjvind, redaktør, Journalisten