search

Rekordmange indstillinger til FUJ-priserne

FUJ-priserne kan fejre 10 års fødselsdag med flere indstillinger end nogensinde. "Vi har frygtet, at en branche i krise nedprioriterer den undersøgende journalistik. Men det kan vi ikke rigtig se noget, der tyder på," siger næstformand

I sidste uge var der deadline for indstillinger til Foreningen for Undersøgende Journalistiks priser. Og bestyrelsen jubler over rekordmange indstillinger.

I år har FUJ modtaget 69 indstillinger af i alt 67 projekter. Det er det højeste antal i de 10 år, FUJ-priserne har eksisteret. Du kan se alle de indstillede nederst i artiklen.

”Det er vi vildt glade for. Vi har frygtet, at en branche i krise nedprioriterer den undersøgende journalistik. Men det kan vi ikke rigtig se noget, der tyder på, og det er virkelig positivt,” siger næstformand i FUJ og ansvarlig for FUJ-priserne, Laura Marie Sørensen.

FUJ har ikke en klar forklaring på, hvorfor der er så mange indstillinger i år. Det kan skyldes, at flere medier har lavet projekter, som de mener fortjener en pris, og det kan hænge sammen med, at FUJ har markedsført deadline for indstillinger mere i år, end man plejer.

”Vi kan også se , at nogle medier indstiller mange ting. TV 2, DR og Politiken har især indstillet mange projekter. Det har selvfølgelig en betydning. Men vi ser samtidig, at de regionale dagblade er kommet med igen. Dem så vi ikke sidste år. Både Fagbladet FOA og Fagbladet 3F er også med. Så det er ikke kun de store mediehuse, der står for de mange indstillinger,” forklarer Laura Marie Sørensen.

Tre af fire er holdprojekter

En anden tendens, som FUJ har spottet i indstillingerne, er at den undersøgende journalistik i højere grad bliver et holdarbejde. Cirka tre ud af fire af de indstillede projekter er lavet af mere end én journalist.

”Den undersøgende journalistik bevæger sig i retning af, at man sidder flere sammen. Graverjournalisten, som sidder alene i et halvt år og graver sig ned, er ved at være en uddøende race. Det har noget at gøre med, at man ofte samarbejder på tværs af platforme,” siger Laura Marie Sørensen.

Det mener hun, som selv er en del af DR’s undersøgende redaktion, er en god tendens.

”Jeg synes, at det er grundlæggende godt. Det styrker den undersøgende journalistik at have flere blikke på. Vi kan også se, at historierne kommer bredere ud, hvis man udkommer på flere platforme.”

En sidste tendens, som FUJ udpeger på baggrund af indstillingerne, er, at flere projekter er lavet i samarbejder mellem medier. Eksempelvis har DR og Jyllands-Posten indstillet "Terroristen, der fik frit lejde", imens Politiken, Danwatch og TV 2 har indstillet et samarbejde om afdækning af Mærsks skrotprojekter.

Priserne uddeles 28. oktober

FUJ uddeler Graverprisen, Aktualitetsprisen, Formidlingsprisen og Metodeprisen. Juryen består i år af formand Pierre Collignon, fellow ved SDU, Dorte Schou, redaktionschef på TV 2 Nyhederne, Sabine Matz, redaktør i DR Nyheders undersøgende gruppe, Kasper Krogh, indlandsredaktør på Berlingske, Anne Skjerning, journalist på P1-programmet Efterforskerne, Tom Heinemann, undersøgende freelancer, Anton Geist, indlandsredaktør på Information, og Valeria Helander, undersøgende journalist ved svenske SVT.

Hvilke af de mange indstillede projekter, der nomineres, vil blive offentliggjort i oktober. Priserne uddeles ved Den Store Graverkonference 28. oktober.

 

DE INDSTILLEDE ER:

Graverprisen (29 indstillinger)

  • Sygehus Sønderjylland under lup. Rasmus Just og Steffan Axelsen, JydskeVestkysten.
  • Eik Banks skattesag, Jan Lamhauge. Jógvan Eli Dam, Liljan Weihe, Svein Magnason og Barbara Holm, KVF (Færøerne).
  • Seed-Sagen. Kevin Grønnemann, Stephan Wedel Alsman og Johan Christensen, Dagbladet Børsen.
  • Støjbergs ulovlige instruks. Carl Emil Arnfred og Hans Davidsen Nielsen, Dagbladet Politiken.
  • Football Leaks. Jeppe Laursen Brock og Jakob Sorgenfri Kjær, Dagbladet Politiken.
  • Tvangsudvisning og grænsefremstilling. Frank Hvilso, Dagbladet Politiken.
  • Hjem til Somalia. Cecilie Patscheider og Cecilie Lund Kristiansen, Dagbladet Politiken.
  • De store skatteskyldnere. Niels Lykke Møller og Emil Ellesøe Ditzel, TV2.
  • Skandalechefen. Morten Svith, Århus Stiftstidende.
  • Sikkerhed til salg og Overvågning: Made in Denmark. Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, Dagbladet Information.
  • Rengøringsmafiaen. Lars Halskov og Morten Halskov, Dagbladet Politiken og Fagbladet 3F.
  • Sexmisbrug af børn på nettet. Lotte Mathilde Nielsen, Anders Lomholt, Ulf Hedin, Sara Routhe Olsen og Niels Møller Mikkelsen, Station2, TV2.
  • Granatulykken i Oksbøl. Thomas Foght, Katrine Jo Andersen og Morten Narvedsen, Radio24syv.
  • MELD-sagen. Mathias Friis og Ole Ryborg, DR Nyheder.
  • Milliardkuppet. Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup, DR Nyheder.
  • Terroristen, der fik frit lejde. Troels Kingo Larsen, Mads Nilsson, Bo Elkjær, Matias Seidelin, DR og Jyllands-Posten.
  • Politiskolen. Martin Kaae og Thomas Vibjerg, Jyllands-Posten.
  • De døde zoner. Mikkel Ryrsø, Ekstra Bladet.
  • Vold i psykiatrien. Anders Ejbye-Ernst, Fagbladet FOA og Zetland.
  • Odense-sagerne. Jonas Ancher Nyeng, Tore Bønke Jeppesen og Stefan Brix, Fyens Stiftstidende.
  • Skraldekamp for milliarder. Jakob Juul Martini og Niels Sandøe, Finans.
  • Staten sælger ud: Sharia-Sheik overtager vaccine-fabrik. Thomas Gösta Svensson, Jesper Rise Børjesen, Ekstra Bladet.
  • Isoleringsvirksomheder bedrager. Kristian Leider, Kåre Kildall Rysgaard, Jakob Illeborg, Kontant, DR.
  • Bitre Druer – Slaveri i Vinmarken. Tom Heinemann og Morten Hansen, Heinemann Media c/o DokumentarGruppen.
  • Foreningen Familier med Kræftramte Børn. Morten Pihl og Ida Nyegård Espersen, Jyllands-Posten.
  • Hvidvaskprojektet Laundromat. Eva Jung, Michael Lund og Simon Bendtsen, Berlingske.
  • Rigspolitiets ulovlige aftaler. Søren Kjellberg Ishøy, BT.
  • Vesthimmerland Kommune. Lars Teilmann og Caspar Birk, Nordjyske Medier.
  • Det store afgiftslotteri. Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe, Finans.

Aktualitetsprisen (16 indstillinger)

  • Svindel med udbytteskat. John Hansen, Dagbladet Politiken.
  • Man stoler vel på præsten. Christian Engell, P1 Dokumentar, DR.
  • I sektens kløer. Sara Munck Aabenhus, Mads Ellesøe og Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding, DR.
  • Massegraven i Middelhavet. Jens Bostrup, Kjeld Hybel, Jacob Ehrbahn, Mads Nissen, Nilas Dahlgaard Heinskou og Jacob Svendsen, Dagbladet Politiken.
  • Bandekrig i København. Anna Gottschalck, Mathilde Graversen, Helene Kirstine Holst, Peter Burhøi og Jens Anton Bjørnager, Berlingske.
  • Asylsagen på Langeland. Rasmus Mark Pedersen og Viktor Reddersen, Radio24syv.
  • Kundbysagen – bag kulisserne. Mikkel Eisenhardt, Anders Lomholt, Ulf Hedin og Magnus Bergstrand, Station2, TV 2.
  • Fusk med EU-midler i Meld og Feld. Per Mathiessen, Ekstra Bladet.
  • Ewii-sagen. Kim Dahl Nielsen og Nana Hanghøj, JydskeVestkysten og Fredericia Dagblad, Jysk Fynske Medier.
  • De muslimske friskoler. Andreas Karker og Jacob Friberg, BT.
  • Vold i psykiatrien. Anders Ejbye-Ernst, Fagbladet FOA.
  • Ulåste skraldebiler i Københavns centrum udgør terrorrisiko. Gry Hoffmann og Anne Skjerning, Efterforskerne, P1, DR.
  • FCK-ansattes sympati for hooligans. FCK-ansattes sympati for hooligans, Dagbladet Information.
  • Rod i Aarhus Kommune. Tobias Hansen Bødker og Katrine Stampe, Jyllands-Posten.
  • Pleje Plus-sagen. Celina Liv Danielsen og Anders Lindemann, TV2.
  • Børn af asbestarbejdere. Jacob Friberg, BT.

Formidlingsprisen (14 indstillinger)

  • Er mine piger hellige krigere? Peter Vesterlund, Sanne Lau Pedersen, Jonas Moestrup, Razan El-Nakieb og Sultan Coban, TV2.
  • Morfinpillens skyggeside. Laurits Nansen og Sara Munck Aabenhus, DR.
  • Snyd eller Borrelia. Ketil Alstrup og Michael Bech, TV2.
  • Familien FIFA. Niels Borchert Holm, DR2.
  • Roskilde uden samtykke. Sandra Brovall, Dagbladet Politiken.
  • Svigt i ældreplejen. Dorthe Løwendahl Bomann og Stephan Brandt Lilliecrona, TV2.
  • Du må ikke græde – for så mister du blod. Nagieb Khaja, Gyldendal.
  • Meningitis: Når læger ikke vil tage ved lære. Line Gertsen, Mathias Friis, Astrid Fischer, Maiken Steen Frederiksen, Laura Marie Sørensen, Niels Jacob Schøtt, Jonas Deiborg, Christian Stemann, Lise Højer og Thomas Overgaard, DR Nyheder og P4 København, DR.
  • Kræftbørn misbrugt til Indsamlingsfup. Steen Schat-Holm, Morten Spigelhauer og Mads Bødker, Operation X, TV2
  • Er Lars skyldig? Signe Daugbjerg, TV2.
  • Vold i psykiatrien. Anders Ejbye-Ernst, Fagbladet FOA, Zetland.
  • Forført. Mathias Koch Stræde og Sebastian Abrahamsen, Dagbladet Information.
  • Kvotekonge-sagen. Chris Kjær og Lars Nørgaard Pedersen, Berlingske.
  • Stemmer fra udkanten. Susanne Johansson, Andreas Karker og Bax Lindhardt, BT.

Metodeprisen (10 indstillinger)

  • Krigens pris. Kåre Kildall Rysgaard, Ugebrevet A4.
  • Englevingen. Flemming Christiansen, Dagbladet Politiken.
  • Sådan fik rigmand 1000 ton giftigt byggeaffald til at forsvinde. Emil Ellesøe Ditzel, TV2.
  • Skyggesiden af unges digitale liv. Maiken Steen Frederiksen, Laura Marie Sørensen, Thøger Kirk, Line Gertsen, DR.
  • Mærsks hemmelige skrotprojekter. John Hansen, Heidi Skibsted, Claus Nordahl, Norma Martinez, Louise Maria Skotte Møller og Niels Lykke Møller, Politiken, Danwatch og TV2.
  • Tinglysningsprojektet. Kresten Munksgaard, Jens Lykke Brandt, Alexander Hecklen, Mads Rafte Hein, Klaus Buster Jensen og Bo Elkjær. DR Nyheders Undersøgende Databaseredaktion.
  • Illegal i Danmark. Kaare Gotfredsen, Kim Maintz, Lasse Ravnø, TV2.
  • Kommuner betaler milliarder til skattely. Jens Holm, Kommunen.
  • En giftig hilsen fra fortiden. Rasmus Mark Pedersen, Anne Skjerning, Gry Hoffmann og Jesper Hyhne, Efterforskerne, P1, DR.
  • De muslimske friskoler. Henrik Jensen og Jens Anton Bjørnager, Berlingske.
Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen