Rekord-rating til Fagfestival 2012

90 procent af deltagerne i årets FagFestival mener, at den var god/meget god. Dermed slår den rekordåret 2010

90 procent af deltagerne i årets FagFestival mener, at den var god/meget god. Dermed slår den rekordåret 2010"Efter de to dage har man samme dejlige fornemmelse som efter en stor musikfestival – godt fyldt op af gode og blivende input og oplevelser med masser af dejlige mennesker – og så uden alt det mudderbeskidte tøj og ondt i ryggen efter dårlige soveforhold."

Sådan lyder en af de kommentarer, Esben Ørberg har modtaget som DJ's programchef for FagFestival 2012.

Og vi tager en til:

"Tak for sidst til FagFestival. Du kan godt hilse de ansvarlige derinde og sige, at det var et GUDEprogram, de havde stykket sammen. Stærkt inspirerende."

Esben Ørberg sammenfatter selv over for journalisten.dk:

"Jeg tror aldrig, at noget arrangement/event har fået så formidabel en rating."

Bedre rating end 2010

90 procent vurderer Fagfestival 2012 til at være god/meget god. I 2010 var det tilsvarende tal 87 procent. Kun 2 procent har haft en dårlig festival.

Går man ned i de enkelte tal, er det især festivalens faglige indhold, der scorer højt.

Lavest score er der til forplejningen. 22 procent mener, den var dårlig eller meget dårlig. Det svarer til 138 ud af de 614, der har svaret.

Også svarprocenten er høj. 70 procent af de adspurgte har svaret på evalueringen.

0 Kommentarer