Ledigheden blandt nyuddannede journalister er oppe på 39 procent. De unge arbejdsløse risikerer at blive forfulgt af en løs tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en lang periode af deres karriere.

FODFÆSTE. B. Ø. blev færdig som journalist i februar 2009 fra Journalisthøjskolen i Århus. Hun har sendt over 50 ansøgninger og været til fire samtaler. I begyndelsen søgte hun meget bredt, men fandt hurtigt ud af, at det ikke kunne betale sig og begyndte i stedet at sende færre, men mere velresearchede ansøgninger. Trods anstrengelserne er det ikke lykkedes hende at få sin første stilling som færdiguddannet journalist.

»Det har været rigtig svært og meget demotiverende. Jeg klarede mig godt gennem studiet, har haft gode praktikpladser og havde en perfekt eksamen. Jeg regnede med, at jeg skulle have et fast job,« fortæller B.Ø.

Hun er langtfra den eneste, der har måttet sande, at en velgennemført uddannelse som journalist ikke nødvendigvis fører til et job i mediebranchen. Især ikke, som situationen ser ud nu.

Hele 39 procent af de DJ-medlemmer, der blev færdige med deres journalistuddannelse i første halvår af 2009, var arbejdsløse, da statistikken blev gjort op i september. Dermed er arbejdsløsheden for dimittender mindst lige så høj som i kriseårene i begyndelsen af 90'erne og omkring 2003/2004, hvor arbejdsløsheden for nyuddannede også var over 30 procent.

KARRIEREKONSULENT I DJ Mads Løkke Rasmussen mener, at der er grund til at tage situationen alvorligt. En dårlig start på karrieren kommer nemlig ofte til at forfølge dem, der bliver færdige i nedgangstider.
»Vi frygter ikke, at de nyuddannede helt forlader faget og bliver skraldemænd og taxachauffører. Men vi ser, at de får en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Han forventer dog, at mange vil finde arbejde hen over de kommende måneder.

ANDRE GRUPPER ER også berørte. Ledigheden for nyuddannede ingeniører og arkitekter er ifølge tal fra Akademikernes Centralorganisation også nået op på niveau med 2003, som var et usædvanligt dårligt år. De unge akademikeres ledighed er mere end fordoblet fra september 2008 til september 2009.

Selv om det ikke er opmuntrende, at mange andre også har svært ved at finde arbejde, kan det være godt at huske sig selv på, at mange andre også har det svært.
»Du skal ikke tro, at det er, fordi du er dårlig, at du ikke har fået job. Succeskriterierne må ikke være de samme som for to-tre år siden, hvor folk spadserede direkte ind på en gratisavis,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Han anbefaler, at nyuddannede sætter overliggeren lidt lavere og søger jobs, de måske ikke ville have taget, hvis de var blevet færdige i lidt bedre tider.
»Det værste, der kan ske, er, hvis folk tror, det er deres egen skyld. Eller tror, at det er helt umuligt at finde et job. Det er dem, der får negative overbevisninger, der står dårligst,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Han opfordrer nyuddannede til at tage på kurser, søge en mentor eller henvende sig til DJ for at få hjælp.

27-ÅRIGE B. Ø. valgte en helt anden vej. Efter godt et halvt år som jobsøgende besluttede hun sig for at gå i gang med en to-årig masteruddannelse i digital design og kommunikation på IT-Universitetet.

»Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at tage en beslutning om at lave noget andet for at få en hverdag. Jeg har overvejet at gå freelance, men jeg havde brug for at have kollegaer og være en del af et miljø,« siger hun.
Derudover var B. Ø. vant til at klare sig selv og havde det ikke godt med at modtage dagpenge. Samtidig havde hun lyst til at lære mere.

»Jeg kunne da godt have brugt at få banket lidt studiegæld ned, men jeg har ikke forestillet mig, at jeg skulle være klassisk journalist resten af mit liv. Derfor er det ikke helt fremmed for mig at læse videre,« fortæller B. Ø.

(Anonymiseret den 8/4 2014: Journalisten har valgt at anonymisere en kilde i denne artikel. Det er sket på opfordring fra kilden, der nu optræder med initialer. Journalisten anonymiserer kun i helt særlige tilfælde, hvor en kilde kan dokumentere, at artiklens skadevirkning ikke står mål med de historiske og journalistiske argumenter for ikke at foretage ændringer. Læs mere i vores regler for rettelser)