Fotojournalist Dennis Lehmanns hovedopgave vandt sidste år de studerendes pris Fotokravling. Praktiktiden foregik på Berlingske. Men som nyuddannet var hans mål hverken at blive ansat på et medie eller forsøge at klare sig som freelancer.
I stedet fik han efter få måneder et fast fuldtidsjob som fotograf på dealsitet Downtown, som laver salgskampagner for mindre virksomheder.
»Det er typisk små virksomheder som restauranter, en frisør eller en wellnessklinik. Det minder faktisk lidt om at være på en avis. Jeg får to-tre opgaver om dagen, og så tager jeg ud og fotograferer. Forskellen er bare, at det er reklame i stedet for journalistik. Billederne skal sælge noget i stedet for at fortælle en historie,« siger Dennis Lehmann.
Foto: Dennis Lehmann / Downtown
Mere end hver tredje fotojournalist uddannet inden for de seneste 10 år lever kun delvist eller slet ikke af at være fotograf i dag, viser en rundspørge, som Journalisten har lavet.
Mens nogle supplerer freelancelivet med arbejde som vicevært eller handicaphjælper, og andre helt har opgivet fotograf-drømmen, kunne flere fotojournalister måske overveje at gå samme vej som Dennis Lehmann.
»Jeg kan klart anbefale det, hvis man ellers kan sluge branchens opfattelse af, at det ikke er så fint at lave reklamefoto som fotojournalistik.Kan man det, så er det skønt,« siger han.
Reklamefoto er lidt fy
På Downtown er der ud over Dennis Lehmann også en deltidsansat fotograf, to afløsere og to freelancere tilknyttet. Men kollegerne er autodidakte fotografer og har ikke en uddannelse som fotojournalist.
Skal man æde lidt af sin identitet og faglige stolthed som fotojournalist for at tage et fotografjob i en virksomhed?
»Min identitet er hårdt sagt. Men der er en tendens til, at reklamefoto er lidt fy blandt fotojournalister, selv om vi er mange, der laver det. Men det svarer jo bare til at lave kommunikation som journalist. De kan så være i kommunikationsafdelingen i et ministerium eller hos Føtex. Og det tror jeg også, at der bliver set forskelligt på blandt journalister. At det ene er lidt finere end det andet,« siger Dennis Lehmann.
Da han begyndte på fotojournalistuddannelsen på DMJX, havde han ingen idé om, hvilket arbejdsliv han forventede at få.
»Men jeg kom til at tænke meget over det under og efter praktiktiden på Berlingske. Og jeg havde ikke lyst til at arbejde på en avis. Der var fyringsrunder hele tiden, og det hele var meget presset. Man kunne fornemme, at det ikke gik den rigtige vej, og derfor begyndte jeg at tænke, at jeg skulle gå en anden vej,« siger han.
Da Dennis Lehmann blev færdiguddannet i slutningen af 2014, vidste han, at han ikke ville være fuldtidsfreelancer.
»Jeg tror ikke, at jeg har selvdisciplinen til det. Man er meget på egen hånd, selv om freelancefotografer finder sammen i kontorfællesskaber. Det betyder meget for mig at have et kontor og nogle kolleger,« siger Dennis Lehmann.
»Med et fast fuldtidsjob ved man, hvad man har, og man kan låne penge til at købe bolig. Der er meget sikkerhed i det, og man skal ikke ud at skabe sit job selv. Det skal man som freelancer,« siger han.
Gad ikke drikke kaffe med redaktørerne
Dennis Lehmann har fortsat sit eget firma som selvstændig fotograf ved siden af fuldtidsjobbet på Downtown. Det har han haft, lige siden han var studerende. Men han opsøger ikke længere nye kunder. De fleste kunder er kommercielle, og han har en fleksibel aftale med Downtown om, at han kan få fri, når der kommer en opgave.
»Jeg har aldrig gjort det store for at få journalistiske fotoopgaver. Jeg gad ikke tage ud til alle redaktørerne, hilse på og drikke kaffe og præsentere mig selv. Jeg er bare ikke sælgertypen,« siger han.
Har du sagt helt farvel til fotojournalistikken?
»Nej, det kan godt være, at jeg kommer til at arbejde med journalistik igen på et tidspunkt. Det er ikke nødvendigvis et farvel, det er bare det, jeg laver lige nu,« siger Dennis Lehmann og uddyber:
»Det har været min tanke, at jeg med et kommercielt job ikke behøver at bruge al min kreative energi på mit arbejde, men at jeg så kan have mere tid til at lave mine egne kreative fotoprojekter ved siden af. Men jeg har omvendt også fundet ud af, at det er svært at sætte sig ned efter en otte timers arbejdsdag og slippe sin kreative energi løs,« siger Dennis Lehmann.
Vandt priser for sin hovedopgave
Han vandt i 2015 de studerendes pris Fotokravling og Scanpix-prisen for bedste foto-hovedopgave på DMJX med fotoserien 'Upernavik og andre fortællinger'.
Som en videreudvikling af hovedopgaven lavede han sidste år ved siden af sit fuldtidsjob på Downtown en fotoudstilling og en fotobog om lokalsamfundene på den grønlandske vestkyst sammen med fotojournalist Lasse Bak Mejlvang. Men det projekt har hverken givet smør på brødet eller penge i banken.
»Det var rent con amore. Det er dyrt at tage til Grønland og fotografere. Selv om vi har søgt og fået en del fondspenge, så giver det samlet set underskud. Det vil være svært som freelancefotograf at få økonomisk rum til den slags projekter,« siger Dennis Lehmann.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
To vigtige pointer fra Dennis Lehmann:
1) Man skal beskæftige sig med det, der giver glæde, også selv om det måske ikke ligger helt i tråd med det, man uddannede sig til.
2) Ingen af dem, der bliver uddannet i dag, vil lave det samme hele arbejdslivet. Det er min påstand. Og nogle af os, der blev uddannet for 20 år siden, vil også stikke af til andre brancher og nicher undervejs. Det behøver ikke at være et endegyldigt farvel....men måske et på gensyn.
...ja, og så lige en 3)er, som ved Gud ikke er ny eller opfundet af mig: Fremtidens journalister/fotografer vil beskæftige sig med flere forskellige opgaver/funktioner/arbejdsgivere på samme tid.