Reklameafgift vedtaget på Borgen

Den omdiskuterede reklameafgift på husstandsomdelte reklamer er vedtaget med stemmer fra Enhedslisten og afventer nu endelig godkendelse i EU. Ugeaviser går fri, mens månedstitler rammes

Den omdiskuterede reklameafgift på husstandsomdelte reklamer er vedtaget med stemmer fra Enhedslisten og afventer nu endelig godkendelse i EU. Ugeaviser går fri, mens månedstitler rammesDer skal betales en ny reklameafgift på husstandsomdelte tryksager. Forslaget mangler nu kun at blive godkendt i EU for at kunne træde i kraft.

Det skriver Danske Medier.

Afgiften kommer til at afhænge af reklamernes vægt, og prisen bliver 4 kroner per kilo for reklamer uden miljømærket ”Blomsten” og 2 kroner kiloet for reklamer med mærket.

Afgiften skal gælde for månedsaviser, mens ugeaviser går fri. Det har mødt modstand fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som har forsøgt at få udsat vedtagelsen af afgiften, indtil EU har taget stilling til, om der også kunne gøres en undtagelse for månedsblade.

Skatteminister Holger K. Nielsen forklarer, at skelnen mellem måneds- og ugeblade bunder i en EU-beslutning. EU har godkendt en distributionsordning for dagbladslignende publikationer, der gælder blade, der omdeles mindst to gange månedligt i mindst 10 måneder årligt eller mindst en gang om ugen i mindst 36 uger. Det er denne definition, der også afgør, hvilke ugeaviser der kan undtages fra reklameafgiften.

0 Kommentarer